Wikipedia:Sletningsforslag/Åndsvidenskab (alternativ videnskab)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg anbefaler, at siden Åndsvidenskab (alternativ videnskab) bliver slettet, og at Åndsvidenskab samles til 1 artikel. Der er ingen hævdvunden tradition for at skelne mellem to typer af åndsvidenskab. Rudolf Steiners tilgang voksede ud af en tysk tradition for Geisteswissenschaft og ikke som et simpelt opgør med den. Der er heller ikke artikler om alternativ filosofi, natur- samfunds- eller humanvidenskab, og en encyklopædi bør kunne beskrive kompleksitet og forskelle inden for en videnskabsgren og ikke foretage en normativ/subjektiv skelnen mellem dem. Enhver videnskab rummer forskellige videnskabsteoretiske tilgange, og det er hverken almen praksis på dansk, engelsk eller tysk Wikipedia at opdele artikler om videnskabsgrene i to. (Skrev FiloRevolut (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

  •  Kommentar Formalia: Artiklen blev oprindelig oprettet af Bruger:Tomasrasmussen i 2009, ændret til en omdirigering i 2013 og genoprettet som selvstændig artikel af Bruger:Alexandramander i 2021. Bruger:MedicinerJakob og Bruger:Astromand har også foretaget adskillige redigeringer i artiklen, der ind imellem har været præget af redigeringskrig og også tidligere ønsker om sletning, jf. artiklens diskussionsside.
Hvad substansen i sletteforslaget angår, har vi allerede artiklen Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab), som i sit indhold svarer til de tilsvarende tyske og engelske wp-artikler om "Geisteswissenschaft", altså en traditionel encyklopædisk artikel om humaniora mv. Indhold og status for denne forekommer at være ukontroversiel. Dawp (men ikke wikier på andre sprog) har i tilgift nærværende artikel, som handler om den særlige brug af ordet "åndsvidenskab" i dels Rudolf Steiners, dels Martinus' tradition - altså noget, som de fleste nok ikke vil betegne som noget videnskabeligt, men mere over i et alternativt/religiøst/spirituelt tankesæt. Det relevante spørgsmål er vel, om der er pålidelige kilder til, at "åndsvidenskab" i denne alternative betydning opfattes som et selvstændigt begreb, som anvendes i nogen udstrækning i offentligheden og ikke dækkes fuldt ud af andre artikler som antroposofi. Hvis det er tilfældet, virker en selvstændig artikel berettiget. Jeg er ikke helt afklaret, men vil ikke uden videre afvise, at dette er tilfældet. Man kan dog under alle omstændigheder overveje at rette tilføjelsen "alternativ videnskab" til noget andet. Jeg mener ikke, at indholdet, i hvert fald slet ikke Martinus' del, har noget med videnskab at gøre, og den nuværende navngivning antyder dermed fejlagtigt en slags videnskabelig sidestilling af de forskellige grupper, der bruger begrebet. --Økonom (diskussion) 19. aug. 2023, 09:30 (CEST)[svar]
Det virker som en meget subjektiv vurdering af, hvad videnskab er, hvor der bare kategorialt skelnes mellem videnskab og “noget alternativt”. Hvis indstillingen er, at alt der ikke lever op til et snævert naturvidenskabeligt videnskabsideal skal forkastes, er der stort set intet filosofi og humanvidenskab, som er videnskab.
At tale om en åndelig verdensdimension har for eksempel været en del af filosofien siden Platon, og Steiners filosofi er vokset ud af en tysk filosofisk åndstradition, som går tilbage til Hegel. Hvad Martinus angår har både Jan Nyborg Tarbensen og Nikolaj Pilgaard Petersen skrevet og forsvaret PhD-afhandling om Martinus’ filosofi ved Syddansk Universitet. Det betyder i dette tilfælde, at Wikipedias forfattere stiller sig hævet over forskerkollegiet på Syddansk Universitet, og mener de ved bedre end de professorer, der godkendte de to PhD afhandlinger.
Når jeg har anbefalet en sletning af artiklen, skyldes det, at den umiskendeligt ligner et udtryk for subjektivt smagsdommeri, der ikke er nogen faglig videnskabelig begrundelse for. Forfatteren til artiklen henviser til en notits i et dansk filosofileksikon, hvilket ikke er nogen begrundelse for at lave to artikler. Jeg er selv forskeruddannet og universitetslærer, og videnskab er ganske meget mere end naturvidenskab. Grunden til at jeg begyndte at skrive på Wikipedia var, at mange af artiklerne er af en utroligt lav faglig standard og fulde af fejl, og adskillige af mine og andres studerende får store problemer, fordi de bruger informationer fra Wikipedia. Jeg tænkte, at jeg kunne bidrage til at højne niveauet, men jeg kan efterhånden forstå, at Wikipedia er mere styret af lægfolks meninger end af reel faglig viden, og at det er sådan hele systemet er bygget op. Derfor vil jeg nu slette mig som bruger og slutte mig til de kolleger i universitetsverdenen, der offentligt advarer mod Wikipedia. Da Diderot og d'Alembert lavede encyklopædien i Frankrig, var det for at skabe oplysning, men Wikipedia har desværre den modsatte virkning og skaber formørkelse. FiloRevolut (diskussion) 19. aug. 2023, 23:15 (CEST)[svar]
Jeg er samfundsfaglig og ikke filosof, men dog videnskabelig medarbejder.
Jeg forstår godt de mange sletningsforslag, da artiklen åbenlyst er skrevet af en person, der har et negativt forhold til emnet. Hvis artiklen havde været skrevet af en person, der havde et åbent og indgående kendskab til emnet - og ikke bare havde læst sig til noget rent teoretisk - ville det nok ikke have skabt så kraftige reaktioner.
Jeg er tilhænger af, at artiklen bliver slettet, da den ikke har en faglig kvalitet, der berettiger dens eksistens. Desuden er der - som forskeren rigtigt skriver - heller ikke nogen anerkendt tradition for at skelne mellem to forskellige typer af Geisteswissenschaft.
Det kan ikke være Wikipedias opgave at være smagsdommer, for så har projektet ikke nogen eksistensberettigelse som encyklopædi. Artiklen er underlødig, og overskriften på den er ren og skær nedvurdering af emnet. Der har været forskning i både Rudolf Steiner og Martinus på universitetet, og at lægfolk, der ikke er forskeruddannede, forveksler videnskab med en snæver fortolkning af naturvidenskab, er ikke nogen berettigelse for at kalde noget alternativt. Næsten al videnskab er startet som noget “alternativt” i forhold til det etablerede, ellers havde der ikke været en videnskabelig og filosofisk udvikling de sidste 2500 år. Derfor bakker jeg 100 procent op om sletningsforslaget. AntropologGert (diskussion) 20. aug. 2023, 00:34 (CEST)[svar]
Jeg kan ikke se, at artiklen har nogen negativ vinkling af indholdet - tværtimod virker den som en meget loyal gengivelse af hhv. Steiners og Martinus' tanker. Skal man kritisere indholdet, kan man snarere pege på, at kun deres egne og ikke andre, mere kritiske holdninger refereres. Jeg synes dog ikke, at det giver artiklen slagside i en grad, så den bør slettes. Til gengæld ville jeg foretrække, at titlen blev ændret til "Åndsvidenskab (esoterisk begreb)" eller evt. "spiritistisk begreb" eller tilsvarende. --Økonom (diskussion) 21. aug. 2023, 09:13 (CEST)[svar]
  • Behold - Jeg ser ikke at der er grundlang for en sletning. Men jeg vil foreslå at der oprettes et Sammenskrivningsforslag hvor det kan diskuteres om Åndsvidenskab (alternativ videnskab) og Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab) skal sammenskrives til Åndsvidenskab.--Kjeldjoh (diskussion) 21. aug. 2023, 09:41 (CEST)[svar]
    Hvis man laver en simpel søgning på AI chatgpt med spørgsmålet:
    Is Rudolf Steiner part of the german tradition of Geisteswissenschaft?
    Får man følgende svar:
    Yes, Rudolf Steiner is considered to be a significant figure within the German tradition of Geisteswissenschaft
    Prøv selv. Den danske Wikipedias opdeling af åndsvidenskab i to er en kunstig skelnen, der er opfundet af bruger Alexandramander. Den er udtryk for denne brugers subjektive vurdering, og den har ingen rod i nogen forskningstradition. Derfor bliver opdelingen også udsat for gentagen kritik fra folk, der er sagkyndige på området, og det kan undre lidt, at andre så forsøger at holde fast i denne opdeling, igen blot med henvisning til subjektive holdninger og ikke med henvisning til nogen faglig viden.
    De to artikler om åndsvidenskab bør slås sammen til en, så denne bedømmende vurdering af noget som alternativt og andet som stuerent, forsvinder. AntropologGert (diskussion) 3. sep. 2023, 17:57 (CEST)[svar]
Konklusion:
Ikke konsensus om sletning. Der er mulighed for at oprette et sammenskrivningsforslag, hvis nogen ønsker det. Økonom (diskussion) 2. sep. 2023, 14:57 (CEST)[svar]