Zita (kejserinde af Østrig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kejserinde Zita af Østrig-Ungarn
Zita i beg. af 1900-tallet

Zita Maria delle Grazie Adelgonda Micaela Raffaela Gabriella Giuseppina Antonia Luisa Agnese (9. maj 1892 i Italien -14. marts 1989 i Zizers (Schweiz), kejserinde af Østrig, dronning af Ungarn, prinsesse af Bourbon-Parma. Zita tilhørte slægten Bourbon.

Zita var den sidste kejserinde af Østrig-Ungarn.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Zita var datter af hertug Robert af Parma og Maria Antonia af Braganza. Hendes far var den sidste hertug af Parma i Italien.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Zita 1914

Zita blev i 1911 gift med Karl af Habsburg-Lothringen, der 1916-1918 var kejser Karl 1. af Østrig og kong Karl 4. af Ungarn. Karl var grandnevø af den regerende kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Parret fik 8 børn

  • Otto (1912-2011)
  • Adelheid (1914-1971)
  • Robert af Østrig-Este (1915-1996)
  • Felix (1916-2011)
  • Karl Ludwig (1918–2007)
  • Rudolf (1919-2010)
  • Charlotte (1921-1989)
  • Elisabeth (1922-1993)

Kejserinde opg eksil[redigér | redigér wikikode]

Det nye kongepar af Ungarn med deres ældste søn, Otto.

I november 1916 døde kejser Franz Joseph og Karl og Zita blev det nye kejserpar. Selvom der var krig fik de en kroning i Budapest. Afslutningen af 1. verdenskrig betød enden for monarkiet i Østrig. Den 12. november 1918 udråbtes landet til republik, men det afsatte kejserpar kunne dog opholde sig endnu nogle måneder i Østrig, som de forlod umiddelbart før vedtagelsen af en lov, der forbød alle medlemmer af huset Habsburg-Lothringen at opholde sig i Østrig. Deres formue blev konfiskeret.

Et par forsøg på i det mindste at genindføre monarkiet i Ungarn mislykkedes, hvorefter Karl blev bragt til Madeira. Her døde han af lungebetændelse i 1922.

Enke[redigér | redigér wikikode]

Ved Karls død blev Zita enke med 7 børn under 10 år og et barn i vente, som først blev født efter faderens død. Fra Karls dødsdag klædte hun sig resten af livet kun i sort. Ældste søn er Otto von Habsburg, der bl.a. fik en karriere som medlem af Europa-parlamentet.

Zita levede nu i landflygtighed i bl.a. Spanien, Belgien, Portugal og Canada, indtil hun i 1953 slog sig ned i Luxembourg og fra 1962 i Schweiz.

Medens sønnen Otto gav afkald på den østrigske trone og derfor frit kunne rejse til Østrig fra 1966, ønskede Zita ikke at give et sådant afkald. Den østrigske regering tillod på trods heraf den 90-årige Zita at besøge Østrig – efter 63 års eksil – fra 1982.

Begravelse[redigér | redigér wikikode]

Hun blev bisat i Kapuzinergruft i Wien den 1. april 1989 efter en storslået ceremoni i Stephansdom med deltagelse og indslag fra alle de lande, som havde hørt under monarkiet, og efter de traditionelle ritualer i Habsburg-familien. Zitas hjerte opbevares separat i Muri-klostret i Schweiz.

Titler[redigér | redigér wikikode]

Zita førte i alt titlerne

kejserinde af Østrig, dronning af Ungarn, dronning af Böhmen, af Dalmatien, Kroatien, Slavonien, Galicien, Lodomerien og Illyrien, dronning af Jerusalem, ærkehertuginde af Østrig, storhertuginde af Toscana og Krakow, hertuginde af Lothringen og Bar, af Salzburg, Steyr, Kärnten, Krain og Bukovina, storfyrstinde af Siebenbürgen, markgrevinde af Mähren, hertuginde af Øvre og Nedre Schlesien, af Modena, Piacenza og Guastalla, af Auschwitz og Zator, af Teschen, Friuli, Ragusa og Zara, fyrstelig grevinde af Habsburg og Tyrol, af Kyburg, Görz und Gradisca, fyrstinde af Trient og Brixen, markgrevinde af Øvre og Nedre Lausitz og i Istrien, grevinde af Hohenems, Feldkirch, Bregenz og Sonnenberg, frue af Triest, af Cattaro og på Windische Mark, storvojvodinde af Vojvodina Serbien, infantinde af Spanien, prinsesse af Portugal og Parma.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: