Veganisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Veganske retter

Ailin28VeganBurger.JPGAilin2VeganPizza.jpg
Ailin3VeganBurgers.jpgAilin4VeganBurgersinSauce.jpg
Ailin5VeganLasagne.jpgAilin6VeganSandwich.jpg
Ailin7VeganTofu.jpgAilin27VeganPancakeSpinachRice.JPG
Fra øverst til venstre: Sojaburger, pizza
med osteerstatning, burgere med kidneybønner,
burgere i linse og hestebønne sauce, lasagne
med linser, vegansk pålæg, pasta med tofu,

durumhvede pandekager med spinat og ris.

Veganisme er en livsstil, der totalt udelukker forbrug af animalske produkter og en person, der bestræber sig på at overholde dette, betegnes som veganer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ordet veganer var oprindeligt afledt af ordet "vegetarianer" i 1944, da Elsie Shrigley og Donald Watson grundlagde The Vegan Society i frustration over at termen "vegetarisme" var kommet til at inkludere indtaget af mælkeprodukter. De kombinerede de første tre og sidste to bogstaver af "vegetarian" til "vegan".

Animalske produkter[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen "animalsk produkt" i en vegansk kontekst refererer til ethvert produkt fremstillet af dyr til brug for mennesker. Almindelige animalske produkter inkluderer kød, fjerkræ, fisk, æg, mælkeprodukter, honning, silke, pels, læder, uld og bivoks. Biprodukter inkluderer gelatine, lanolin, osteløbe, valle, casein, husblas, og shellak.

Animalske produkter er ingredienser i utallige produkter og bliver brugt ved produktion af mange flere, selvom de ikke altid er til stede i den endelige form af produktet.

Etik[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Dyreret.

Det centrale etiske spørgsmål relateret til veganisme er, hvorvidt det er rigtigt af mennesker at bruge og dræbe dyr. Dette spørgsmål er essentielt det samme som det fundamentale spørgsmål om dyrerettigheder, så det har været dyreretsetikere, der har lagt det filosofiske grundlag for veganisme. De filosofiske diskussioner reflekterer derfor også de divergerende synspunkter inden for dyreretsteori mellem en rettighedsbaseret tilgang, repræsenteret af både Tom Regan og Gary Francione, og en utilitaristisk tilgang, fremmet af Peter Singer. Organisationer, der er fortalere for veganisme, tilslutter sig generelt en eller anden form for dyreretssynspunkt og modsætter sig praksis, der krænker disse rettigheder.

Forskellige grene inden for veganisme[redigér | redigér wikikode]

Ailin18.png

Frugttar-veganere[redigér | redigér wikikode]

En frugttar-veganers kost bestå af mindst 75% rå, friske og saftige frugt af forskellige arter og oprindelser. Udover hovedsagelig frugt, kunne en frugttar-veganers kost inkludere rå og friske grønsager, nødder og frø. Nogle spiser kun nedfaldsfrugter for at ungå at skade planterne og nogle inkluderer tilbredt vegansk mad til deres kost. Frugten durian, vis stærke lugt og smag er sammenlignelig med rå løg, kan være en populær frugt bland frugttar-veganerene.

Rå-veganere[redigér | redigér wikikode]

Rå-veganerenes kost bestå af mindst 75% rå og friske frugt, grønsager, nødder og frø. I en rå-vegansk livsstil kunne "rå" blive opfattet som vegansk mad der ikke er opvarmet med en alt for høj temperatur (maks. 48 °C). Formålet med en rå-vegansk livsstil kunne være opnåelse af maksimal sundhed og immunforsvar ved indtagelse af ikke opvarmte og omstrukturerede enzymer og protiener. At indtage rå-veganske varer i deres hel og oprindelige form kan være en høj prioritet for en rå-veganer. Af den grund friske frugt, frem for de soltørrede kunne være foretrukne for en rå-veganer, for at undgå dehydrering af kroppen og mulige fordøjelsesbesvær på grund af mangel på fibre.

Friganere[redigér | redigér wikikode]

Friganere er omstændighed-veganere og de har en anderledes etisk grænse i forhold til veganerene. Friganere spiser vegansk kun hvis de selv har købt madproduktet. Bortset fra det, har det omnivorisk (altædende) livsstil. En friganere spiser således alt, når først skaden er sket. Et eksempel på sådan livsstil kunne f.eks. være indtagelse af dato overskredet animalske madprodukter fra containere af supermarkeder. På den måde fører denne kost ikke til økonomisk biddrag til overgreb på dyr.

Ernæring[redigér | redigér wikikode]

Veganske desserter

Ailin8VeganCupCakes.jpgAilin21VeganRisalamande.JPG
Ailin22VeganChocolateCake.JPGAilin23VeganLayerCake.JPG
Ailin24VeganIceCream.JPGAilin25VeganRiceChocolate.JPG
Fra øverst til venstre: Chokolade muffins,
risalamande med marmalade, chokoladekage,
lagkage med sojapiskefløde, banan og safran

is, rismælk chokolade

Protein[redigér | redigér wikikode]

Det er svært at undgå proteiner i kosten da der findes proteiner i alle bælge, frø, nødder, frugt og grønsager. Mangel på proteiner forekommer derfor kun ved udsultning ved længere periode, da kroppen dagligt genbruger mellem 100 til 300 gram af de allerede eksisterende proteiner i kroppen. En af proteins primære funktioner er vækst. Spædbørn har stor behov for proteiner da deres væksthastighed er høje. Dog får et spædbarn blot 6% kalorie fra proteinerne i modermælken. Den gennemsnitlige kvinde og mand med et dagligt kalorieindtag på hhv. 1600 og 2200, har brug for 0,8 gram proteiner per et kilograms kropsvægt. Eksempel: en kvinde på 56 kg har brug for ca. 45 gram proteiner per dag (56x0.8≈45) og da 1 gram protein er lig med 4 kalorie, svarer det til 180 kalorier (45x4=180). Kogte sojabønner indeholder 16,64 gram proteiner per 100 gram og derfor 45 gram proteiner svarer til 270 gram sojabønner (45/(16,64/100)≈270). Overdrivelse med proteiner (f.eks. ved tilføjelse af proteinpulver, frasorteret fra bønner) er ikke fordelagtig da det vil medføre mindre indtagelse af andre næringsstoffer. Af den grund højst 10% af kostens kalorie skal komme fra proteiner for at erstatte de proteiner som vi mister [1][2][3].

Vitamin D[redigér | redigér wikikode]

Der findes to slags vitamin D: vitamin D2 og vitamin D3. Den første kan indtages gennem maden (svampe f.eks.) mens den bedste og mest naturlige kilde til vitamin D3 er solen. Ved bestråling med solstråler, vil kroppen selv producere tilstrækkelig mængde vitamin D3, i huden. I de solrige måneder og lande, behøver mennesker med lysere hud kvarters sol, mens mennesker med mørkere hud har brug for tre til seks gange mere sol dagligt for at producere nok vitamin D3. Der findes også vitamin D3 i form af veganske kostsupplement.[4]

Vitamin B12[redigér | redigér wikikode]

Vitamin B12 kaldes også for cobalamin og dannes af bakterier. Mangel på vitamin B12 kan skyldes ens kost, alder eller sygdomme[5]. Gennem liveren er kroppen i stand til at genbruge og reabsorbere op til 75% af den lagret vitamin B12[6]. De fleste har et lager der kan holde i 3 år, dog nogles krop er bedre end andres til largering af vitamin B12 [7]. Menneskerne og dyrene er ikke i stand til at fremstille vitamin B12 i deres kroppe. Dyrene opnå vitamin B12 via jordrester og snavs på deres foder.Førhen blev menneskerne forsynet med vitamin B12 fra jord, siddende på grønsager, fra snavs i vandet og fra kød. I dag, i en industriliseret samfund, foretager vi grundig skydning af frugt og grønsager og drikkevandet bliver filtreret [8]. Sanitet har resulteret i færre sygdomsfremkaldende organismer på bekostning af mindre B12 [9]. Veganske madvarer med tilsat vitamin B12[10] eller veganske vitamin B12 tilskud [11] kunne være gode kilder for vitamin B12 for veganerene.

Kalcium[redigér | redigér wikikode]

Veganske kilder til kalcium kunne f.eks. være bladgrønt og appelsiner. Kalcium er vigtig for knoglerne. For mennesker maksimal knoglestyrke opnås i løbet af de først 30 år af levetiden, hvor 45% af knoglemassen dannes inden 11 års alderen, 45% inden 16 års alderen og 10% inden 30 års alderen. Efter det begynder aftagelse af knoglestyrken.Inkludering af rå og friske bladgrønt (eller andre kalcium kilder) skal derfor være en prioritet for børn, teenagere og unge med vegansk kost. Da mellem 2% og 15% af nordeuropæere er laktoseintolerans [12] og da mejeriprodukter indeholder kolestrol og kan være årsag til kroniske ørebetændelse, er en vegansk kalcium kilde også foretrukne for omnivorerne.

Fedt: omega 3 og 6[redigér | redigér wikikode]

Omega 3 findes f.eks. i hørfrø og valnødder og omega 6 findes f.eks. i solsikkekerner, hvor for fordøjelses skyld er det nødvendigt at kværne hørfrøene før tilføjelse af dem til den fastformet eller flydende madvare. For veganerne den anbefalet forhold mellem omega 6 og 3 er 2:1. For at overholde dette forhold, skal 5%-8% af de daglige kalorie komme fra omega 6 og 1,25%-2,5% fra omega 3. Prioritering af indtagelse af omgea 3 er fordelagtigt da de fleste forarbejdet madprodukter indeholder 10 gange mere omgea 6 i forhold til omega 3 og da madlavningsolier kan indeholde for meget omega 6. Indtagelse af omega 3 fra veganske kilder anbefales også til dem der spiser fisk.

Jod[redigér | redigér wikikode]

Stoffet er et sporstof, der er nødvendig af kroppen for hormon produktion. Jod findes f.eks. i tang (1-5 mg/kg) og salt tilsat jod (15-25 mg/kg). 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Graham, s. 99-109
  2. wikiHow, "How to Convert Grams to Calories"
  3. USDA, "Soybeans, mature cooked..."
  4. Vitashine, "The only Vegan Vitamin D3 registered with the Vegan Society vegans..."
  5. Melina & Davis, s. 227
  6. Melina & Davis, s. 228
  7. Melina & Davis, s. 229
  8. Melina & Davis, s. 223
  9. Melina & Davis, s. 233
  10. Deva Nutrition, "Supplements that are suitable for vegans..."
  11. Alpro Sojayoghurt, "Vitamine B12 0,38µg..."
  12. Patienthåndbogen, "Mange personer kan ikke fordøje mælkesukker i tarmen..."

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Hovmand, Oliver Rumle (2011). Veggieness - Giude til vegansk, vegetarisk og pescetarisk livsstil. 
  • Graham, Douglas N. (2006). The 80/10/10 Diet. 
  • Pacholok, Sally M.; Stuart, Jeffrey J. (2011). Could It Be B12?: An Epidemic of Misdiagnoses. 
  • Fuhrman, Joel. (2006). Disease-Proof Your Child: Feeding Kids Right. 
  • Campbell, T. Colin.; Campbell II, Thomas M. (2006). The China Study: The Most Comprehensive Study of Nutrition Ever Conducted And the Startling Implications for Diet, Weight Loss, And Long-term Health. 
  • Fuhrman, Joel. (2011). Super Immunity: The Essential Nutrition Guide for Boosting Your Body's Defenses to Live Longer, Stronger, and Disease Free. 
  • Melina, Vesanto.; Davis, Brenda (2003). Becoming Vegetarian: The Complete Guide to Adopting a Healthy Vegetarian Diet.