Ager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rugmark med ukrudt.

Ager bruges i nutidsdansk sædvanligvis i lighed med mark og vang om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes én afgrøde. Selvom ordet oftest betragtes som synonymt med mark og vang er det dog nok kun ordet mark der også kan bruges om et areal der anvendes til græsning. Historisk har ordet ager også haft en betydning tydelig forskellig fra mark og vang.

Det gamle ord "Ager"[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Fra Reichenau, 1707. De små strimler er agre.

Etymologisk beslægtet med (Latin):ager, (Tysk):Acker, (Engelsk):acre. [1]

Før udskiftningen - i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet - havde hver landsby bymarken liggende omkring sig. I de byer der brugte vangbrug - og det var de fleste - lå marken inddelt i typisk tre vange, hvor man skiftede mellem forskellige afgrøder, herunder dog også brak. Vangene var hver delt i et antal åse, alt efter hvor man vurderede en nogenlunde ensartet bonitet. Hver gård i landsbyen havde en ager i hver ås, hvormed man sikrede en nogenlunde ensartet fordeling af landsbyens gode og dårlige jorder og de forskellige afgrøder mellem hver gård. [2]

Oprindeligt var en ager altså et stykke dyrket jord der hørte til én gård, vangen var det område, hvor der blev dyrket én afgrøde (herunder brak) og marken så endelig byens hele jord - undtagen eng og skov. Med udskiftingen smeltede betydningerne mere eller mindre sammen.

Markens inddeling i agre forsatte en tid for bearbejdningens skyld, men havde oprindelig også til formål at hjælpe vandafledningen.[Kilde mangler] De blev derfor givet en nogenlunde konstant bredde (sædvanlig 10-15 m). Begyndte pløjningen i agerens midtlinie, og plovfuren således fra begge sider kastedes ind mod midten, højnedes denne noget, hvorved den såkaldte agerryg opstod, mens den tilsvarende fordybning mellem to agre benævnes agerfure eller agerrende.

Agerlandets flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Flora[redigér | redigér wikikode]

Det dyrkede agerland er med nødvendighed et artsfattigt område. Hele plantedyrkningsprojektet går ud på at forbeholde vækstfaktorerne for én art, den dyrkede. Derfor betragtes alle andre arter (med undtagelse af eventuelt udlæg) som "ukrudt", der bekæmpes med alle midler. Dette medfører på sin side, at floraen er underkastet en meget hård sorteringsmekanisme, og det lader kun de allermest hårdføre og livsduelige arter overleve. Sat på spidsen fremkalder ukrudtsbekæmpelse en vegetation af levedygtigt ukrudt!

Eksempler på agerens ukrudt[redigér | redigér wikikode]

Markskel[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]