Akureyri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Akureyri
Våbenskjold for Akureyri Akureyri pladsering på Island
Region Norðurland eystra
Lydskrift aːkʏˌrɛiˑrɪ
Kommune Akureyrarbær
Indbyggere 17.481 (2009
Befolkningstæthed 130 indb./km²
Areal 133 km²
Postnummer| 600
Borgmester Hermann Jón Tómasson
Hjemmeside Akureyrarbær
Position 65° 41′ N, 18° 6′ V

Akureyri i regionen Norðurland eystra, er en islandsk universitetsby og er med sine 17 481 indbyggere (2009) Islands fjerdestørste by, efter Reykjavík, Hafnarfjörður og Kópavogur, men den er den største by uden for regionen Höfuðborgarsvæðið ("Hovedstadsregionen"). Byen ligger inde i fjorden Eyjafjörður ved ringvej 1 Hringvegur og er en del af kommunen Akureyrarbær.

Byens hovederhverv er handel og service, og siden 1990`erne har fiskeindustrien fået betydning, efter at to af Islands største fiskerivirksomheder, Samherji og ÚA, har lagt deres hovedkontorer i byen. Også hightech-industrien og turismen er efterhånden blevet en vigtig del af byens erhvervsliv.

Byen har endvidere udviklet sig til et vigtig undervisningscentrum med Universitet, gymnasium og teknisk skole med mere. Universitetet "Háskólinn á Akureyri", der blev grundlagt i 1987, har 4 fakulteter, ca. 1400 studenter og 180 ansatte.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vikingen Helgi Magri Eyvindarson fra Orkneyøerne bosatte sig i området i det niende århundrede e.Kr.

Den første historiske kilde, som nævner Akureyri, er en domsafsigelse fra 1562, hvor en kvinde blev dømt for utroskab.

I 1600-tallet bosatte danske handelsfolk sig i Akureyri, hovedsagelig på grund af den gode naturhavn og den frugtbare jord i området. De danske handelsfolk boede dog ikke i Akureyri hele året. Om vinteren blev husene låst, og handelsmændene rejste hjem. Fra 1602 til 1786 var handelsstedet en vigtig del af det danske handelsmonopol. I 1778 kom der en permanent bosætning i Akureyri, og året efter gav Christian 7. (i den tid også konge over Island) stedet kommunestatus, sammen med fem andre steder. Kongen håbede dermed at forbedre levevilkårerne for den islandske lokalbefolkning. Det hjalp imidlertid ikke for Akureyri; stedet øgede ikke sit indbyggertal på 12.

Akureyri


I 1836 mistede stedet sin status som kommune, men fik den tilbage i 1862. Samme år blev byen centrum for forvaltningen i Nordisland. Derefter begyndte Akureyri at vokse på grund af den gode havn og de gode jordbrugsmuligheder i området. I 1886 grundlagde områdets landmænd andelsselskabet Eyjafjörður flere virksomheder for videreforædling af landbrugsprodukter, som udviklede sig og blev en vigtig del af byens udvikling. Fra 1900-tallet flyttede en stor del af den islandske landbefolkning til byerne, og Akureyri fik sin del af dem. I 1900 grundlagdes handelsselskabet "Kaupfélag Eyfirðinga og Akureyrar", og med dem kom forretninger, lagerhuse med mere. 1920 havde byen 3.000 indb. og i 1970 10.000.

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Akureyrarkirkja i bymidten blev indviet den 17. november 1940. Særlig bemærkelsværdig inde i den venlige og lyse kirke er den islandske kunstner Ásmundur Sveinssons relieffer, det store orgel og det 400 år gamle glasvindue fra den i 2. Verdenskrig ødelagte domkirke i Coventry, England. Andre af kirkevinduerne viser scener fra den islandske kirkehistorie.

Den første del af Glerárkirkja i bydelen Glerárhverfi blev indviet den 15. februar 1987, og i december 1992 det store kirkeskib. Kirken er bygget i en moderne byggestil med farverige glasvinduer.

Af andre kirker er der en katolsk kirke, pinsebevægelsens kirke, Frelsens Hærs bedehus, Jehovas vidners rigssal og Plymouth-Brødrenes (Sjónarhæðarsöfnuður) bedehus.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Området omkring byen med fjorden Eyjafjörður, fjelde og frodige græsmarker danner rammerne om Akureyris mange velbevarede gamle huse. Klimaet er usædvanligt mildt og behageligt, selvom det ligger i nærheden af den den nordlige polarkreds.

I nærheden af sygehuset ligger den botaniske have med en plantesamling af alle Islands plantearter.

Akureyri er også et velegnet udgangspunkt til at besøge øerne Hrísey og Grímsey, området omkring Mývatn, som har et rigt fugleliv, særprægede geologiske formationer, vandfald, vulkaner og varme kilder.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: