Alexandre Herculano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Alexandre Herculano.

Alexandre Herculano de Carvalhoe e Araújo (28. marts 1810 i Lissabon13. september 1877 ved Santarem) var en portugisisk digter og historiker.

Sammen med Almeida-Garrett blev denne mand føreren for den romantiske Bevægelse i Portugals Litt. i 19. Aarh. Han skulle have været ved Handelen og fik derfor en speciel merkantil Uddannelse samtidig med en humanistisk; men 1831 indvikledes han i de politiske Kampe, som dengang sønderrev Landet, og måtte for sit Frisind søge Tilflugt i England og Frankrig. Allerede tidlig havde H. røbet litterære Interesser og Begavelse. Nu fik han foreløbig andet at tænke på end Bøger og Forfatterskab; han indtrådte som frivillig i de Tropper, der kæmpede for den umyndige Dronning Maria og Konstitutionen, mod Despoten Dom Miguel, og var med ved Belejringen og Indtagelsen af Oporto. Derefter var hån en kort Tid Bibliotekar i denne erobrede By; men det radikale Partis Oprør i Septbr 1836 foranledigede, at han mistede Embedet, da han hørte til de Moderate. I Lissabon begyndte han derpaa 1837 Udgivelsen af et illustreret Tidsskrift i Smag med Magasin pittoresque; O Panorama hed det, og det bestod i mange Aar. 1839 gjorde Dronningens tyske Gemal, Ferdinand af Coburg, ham til sin Bibliotek ir, og H. levede nu i en Aarrække næsten kun for historiske Studier. Men 1851 drog Politikken ham endnu en Gang til sig: han sluttede sig til det liberale Parti og udgav en Tid Bladet O Paiz, men følte sig snart skuffet i sine Forventninger; faa Aar efter tog han Afsked fra sit Embede og trak sig tilbage til en Landejendom. I de sidste Aar af sit Liv skrev han saa godt som intet.

H. begyndte scm æstetisk Forf. Hans dybe, men ikke ortodokse Religiøsitet og hans Fædrelandskærlighed begejstrede ham til A voz do propheta (1836), skreven i digterisk Prosa omtr. som de bekendte Skr af Lamennais, og til Digtsamlingen A harpa do crente (1838), der udgør det meste af hans Poesias (1850, siden fl. Udg.)-Som hans digteriske Hovedværk maa betragtes den national-historiske Roman O Monasticon o: Munkebogen, delt i 2 helt forsk. Afsnit, nemlig Eurico o Presbytero (1844, oversat 1847 paa Tysk), der foregaar paa åen Tid, da Vestgoternes Rige faldt, og O Monge de Cister (1848), hvis Periode er 14. Aarh.; det, der forbinder dem, er væsentlig Skildringen af en ung Klostergejstligs, en forhenværende Ridders, Sjælekamp mellem religiøse og jordiske Følelser. Hans Mønstre er Walter Scott og Victor Hugo. I Lendas e narrativas (1851) samlede han sine mindre, historiske Fortællinger. Som virkelig Historiker optraadte H. med den højst fortjenstfulde Historia de Portugal (4 Bd, 1846 —53, ogsaa senere), d2r desværre kun gaar til henimod Slutn. af 13. Aarh. Den hviler paa grundige og omfattende Studier af Arkivdokumenter, hvilket ogsaa gælder om Historia da origem da Inquisicåo em Portugal (3 Bd, 1854— 59) og om en Række mindre Afhandlinger, der er samlede i Opusculos (6 Bd, 1874—84). Beskikket dertil af Academia das Sciencias, hvoraf han var Medlem fra 1844, udgav han endvidere flere bind af Portugalliæ Monumenta historica.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.