Alf Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Alfred Jørgensen (flertydig).

Hans Alfred Jørgen Jørgensen, kendt som Alf Jørgensen (14. oktober 1878 i Odense29. april 1923Sct. Hans Hospital) var en dansk arkitekt.

Han var søn af murermester Jørgen Rasmus Jørgensen og Caroline Bolette Bonnesen, blev murersvend 1897 og tog året efter afgang fra Odense Tekniske Skole. Han kom på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang som arkitekt i 1909. Han var medarbejder hos Gotfred Tvede som konduktør ved opførelsen af Gustavskirken i 1911 og drev egen tegnestue fra 1912 til sin død. Tegnestuen blev videreført af Elliot Hjuler.

Alf Jørgensen modtog K.A. Larssens Legat 1907-08 og Akademiets stipendium 1910. Han var på studierejse til Tyskland under ledelse af Ferdinand Meldahl 1905 og i 1910 på egen rejse i Tyskland, Tjekkoslovakiet, Østrig, Ungarn og Italien.

Han er især kendt for en række vandtårne, hvoraf dog det væsentligste (i Maribo) er revet ned. Det var formentlig det første vandtårn af jernbeton i Danmark. Hans vandtårn i Nysted blev fredet 2003. Han byggede en række villaer i nationalromantisk stil, som blev rost for fantasifuld udførelse og fint håndværk. Hans huse i Søborg er påvirket af K.T. Seest og Bedre Byggeskik. Derudover huskes Alf Jørgensen primært for sine fornemme arkitekturhistoriske opmålinger, hvor opmålingen af Reformert Kirke i København er den bedst kendte.

Han ægtede 2. november 1912 i Odense Anna Augusta Basse (født 11. maj 1885 i København -), datter af xylograf Herman Ludvig Basse og Margrethe Thomasdatter.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Konkurrenceprojekt:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Ejlers, "Alf Jørgensen", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.

Alf JørgensenKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon