Anaxagoras

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Anaxagóras (ca. 500 f.Kr., i Klazomene, Lilleasien428 f.Kr.) var en græsk filosof, førsokratiker, som kom til Athen i 464 f.Kr..

Anaxagoras mente at naturen var delt op i meget små dele. Delene var ikke synlige for øjet. Alle ting kan deles i mindre stykker, men indeholder stadig lidt af alting. Med det menes der at ligesom i vores celler er både vores øjenfarve, vores højde, hudfarve og hårfarve kunne man også ud fra de mindste dele se helheden.

Anaxagoras tænkte sig ligesom så mange filosoffer før ham at der var noget der bandt disse mindstedele sammen. Den kraft kaldte han for "ånden" eller "fornuften". Anaxagoras er den første filosof man hører om i Athen. Han blev ikke født der, men rejste dertil i 40-års alderen. Dér blev han dog anklaget for gudløshed og blev tvunget til at forlade byen. Han havde blandt andet sagt at solen ikke var en gud, men en stor kugle af ild.

Der er opkaldt et månekrater efter Anaxagoras.

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.