Anna Lund Lorenzen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anna Lund Lorenzen (19. juni 1913, Holsted Sogn – 2. juni 2007[1]) var medlem af Lorenzen-gruppen, der under Besættelsen blev ledet af Jørgen Lorenzen.
Anna Lund Lorenzen var uddannet ved restaurationsfaget og blev som ganske ung (endnu ikke fyldt 18) 9. maj 1931 gift med tapetserer Henry Christian Lund (9. januar 1911 – 15. december 1977) fra Vejle. Ægteskabet blev opløst i 1935. I 1943 mødte hun Jørgen Lorenzen og de flyttede sammen. Jørgen Lorenzen var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti og tog i 1944 tjeneste hos det tyske efterretningspoliti, hvor hans gruppe i perioden december 1944 – maj 1945 stod for 6-800 anholdelser og foreløbige afhøringer af medlemmer af modstandsbevægelsen.
Ved befrielsen skjulte Jørgen Lorenzen og flere af gruppens medlemmer, herunder Anna Lund Lorenzen, sig i et sommerhus i Asserbo. Her kom det til ildkamp med medlemmer af modstandsbevægelsen der bl.a. benyttede sig af den selvbyggede V3-panservogn, og Anna Lund Lorentzen mistede i den forbindelse sin højre arm.
Anna Lund Lorentzen blev for sit engagement i Lorentzen-gruppen dødsdømt ved Københavns Byret 29. januar 1947, hvilket blev stadfæstet ved Østre Landsret 26. juli samme år og ved Højesteret 31. marts 1948 . 10. maj blev straffen af justitsminister N. Busch-Jensen ved benådning nedsat til livsvarigt fængsel [2]. Hun blev løsladt 26. oktober 1956.
Anna Lund Lorentzen og Grethe Bartram var de eneste kvinder, der i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev dødsdømt, men dødsstraffen blev i begge tilfælde ikke eksekveret. For Anna Lund Lorenzen var dette dog mod hendes vilje, da både appellen til Højesteret og den senere benådning skete med hendes modstand. Det skyldtes formodentlig, at hun ikke regnede det for sandsynligt, at Jørgen Lorentzen ville blive benådet og ønskede at følge ham i døden. Kort før Jørgen Lorenzen blev henrettet i maj 1949 blev parret gift.
Efter sin løsladelse flyttede Anna Lund Lorenzen til Tyskland, hvor hun blev tysk statsborger og modtog krigsinvalidepension. I sit nye liv var hun stærkt involveret i hjælpearbejde for krigsskadede børn og fik ved dette arbejde tilnavnet "The Angel of Mercy of Children".
I efteråret 2006 anførte forfatteren Erik Haaest, at overlæge Sven Arvid Birkeland ved en henvendelse til den nu 93-årige Anna Lund Lorenzen i forbindelse med et projekt om torturofre og -bødler ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre havde overtrådt de betingelser, han havde skrevet under på for at få indsigt i arkivmateriale. Det blev dog afvist af både Birkeland og Statens Arkiver [3] [4]. Det fremgår af Erik Haaests oplysninger i den forbindelse, at Anna Lund Lorenzen på dette tidspunkt var stærkt svagelig og boede på et plejehjem, samt at hun havde et barnebarn, som Birkeland anførte han havde besøgt og bl.a. sat i kontakt Grethe Bartram og Bartrams søn.
I forbindelse med foromtale af udgivelsen af en bog om Anna Lund Lorentzen fremgår det af Erik Haaests hjemmeside, at hun døde i sommeren 2007.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Noter
- ↑ http://www.smartcms.dk/user/haaest/vis.php?side=sider7/anna-boganmeld.htm
- ↑ Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1984, bind 1, s. 354f
- ↑ http://avisen.dk/forfatter-overlaege-udoever-psykisk-tortur-mod-93aarig-181206.aspx
- ↑ http://www.smartcms.dk/user/haaest/vis.php?side=sider7/doktor-birkeland.htm
