Erik Haaest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Erik Haaest (14. marts 1935 - 23. januar 2012 i Odense) var en dansk journalist, forfatter, provokatør og krigshistoriker. Han markerede sig især med bogudgivelser om 2. verdenskrig, dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og Sven Hazel.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Opvækst og uddannelse

Erik Haaest hed egentlig Erik Hansen og blev født på Hundslev Toftegård i Kølstrup Sogn ved Kerteminde. Da han kom på sergentskole i Helsingør i starten af 50'erne, var der i forvejen hele seks andre Hansen'er, hvilket resulterede i lodtrækning om navneændring, hvilken han og fire andre tabte og han skiftede derfor efternavn.[1] Haaest blev uddannet som journalist ved Skjern Dagblad 1958-59 og Lollands Tidende[2]. I perioden 1968-73 virkede han som journalist ved B.T., Se og Hør, Ude og Hjemme og Ugens Rapport. Han boede gennem årene i kortere og længere tid på Mallorca, hvorfra han rapporterede hjem og iøvrigt producerede dansk radio til de derboende danskere. Derudover var han fra 1965 og nogle år frem chefredaktør for de dengang meget populære ungdomsblade Beat og Børge. Fra 1978-81 redigerede han Danske Tidende, der havde tilknytning til Fremskridtspartiet. Desuden fungerede han som koncertarrangør, impresario m.m. for flere (i dag) kendte (og glemte) musikkunstnere og har skrevet bøger om bl.a. Peter Belli, The Kinks m.fl. Haaest var livet igennem myreflittig og ved siden af sin øvrige virksomhed, leverede han gennem det meste af sit voksenliv utallige (iflg. EH selv over 1000) tekster til revuer, sange, viser og små dagsaktuelle vers på bestilling til dagblade, altid under signaturen Bror Janus.

[redigér] Forfatterskab

Haaest havde en lang række bogudgivelser bag sig (i alt 41), og har blandt andet skrevet bøger om danske frivillige i Waffen-SS (Frontsvin, ny udg. 2005), afslørede egenhændigt angiveligt krigsforfatteren Sven Hassel som en bedrager (Sven Hazel mysteriet, 2010) og desuden fremlagde hans sin egen teori om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, ligesom han også har behandlet Edderkopsagen (Dobbeltmord og edderkopper, 2005). Han har indgående beskæftiget sig med den danmarkshistoriske periode 1935-55, der indbefatter tiden før, under og efter besættelsen, og som han selv var dybt præget af fra barnsben.

[redigér] Polemikken omkring Lorenzen-trilogien

Haaest udgav i maj 2007 bogen Hipofolk som skulle være den første i en trilogi af bøger om Lorenzen-gruppen. Han modtog statstøtte fra Statens Kunstråd til udarbejdelsen af både første og andet bind i serien. Andet bind om Anna Lund Lorenzen udkom senere samme år. Men efter en artikel i Information 18. juli 2007[3] der afslørede, at Haaest i 1977 havde udgivet en dokumentations-avis ved navn Nationaltidende, der indeholdt artikler eller overskrifter, som såede tvivl om rigtigheden af Holocaust og Anne Franks dagbøger, kom der en ophedet offentlig debat om Haaests påståede synspunkter.

Et offentligt foredrag, som EH skulle afholde på Svendborg Bibliotek den 25. september 2008 fik et tumultagtigt forløb, da en større gruppe unge venstreorienterede forsøgte at blokere for publikums deltagelse, ligesom sagen fik et internationalt tilsnit, da Simon Wiesenthal Centeret skrev til den daværende statsministister Anders Fogh Rasmussen og frarådede fortsat støtte til en 'holocaustbenægter'. Uanset implikationerne, blev resultatet, at Haaest fik afslag fra kunstrådet på yderligere støtte (angiveligt fordi de to første bøger skulle finansiere den tredje) og efter problemer med redaktionen på forlaget Documentas (der havde udgivet de første to bøger), nægtede Haaest at udgive den tredje der skulle have omhandlet personen Jørgen Lorenzen [4].

Haaest skrev på sin hjemmeside som svar på beskyldningerne om at være holocaustbenægter at han ikke benægtede fakta, man at han derimod kritiserede "det åbenlyse misbrug af en verdenstragedie, som i eftertiden er lavet af underholdningsindustrien (film, bøger, artikler), samt DE HØJRØDE gamlinger fra DKP, som har elsket at hive 'nazikortet' hver gang nogen har tilladt sig at kritisere Stalintidens massemord, tortur og beskidt spionage."[5]

[redigér] Noter

  1. Carsten Andersen. "Når Haaest fortæller, bliver der stille", Politiken, 2007-05-19. Besøgt 2012-01-25.
  2. "Journalist vandt retsag" i Ringkjøbing Amts Dagblad, 25. november 2004, 1. sektion, side 10 (Ringkøbing)
  3. Anna von Sperling. "Kunstrådet giver penge til Holocaust-skeptiker", Information, 2007-07-25.
  4. Detaljerne om ovenst. er hentet fra forfatterens hjemmeside erikhaaest.dk > Bøger/E-bøger > Anmeldelser og omtaler > Trilogien m. to bøger
  5. - 2. verdenskrig - Holocaust

[redigér] Eksterne henvisninger

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog