Brevet til Hebræerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bibelens bøger
Brevet til Hebræerne
Information
Forfatter ukendt
Genre Brev, skriftudlægning og formaning
Status Kanonisk
Originalsprog Græsk
Ældste kilde P12
Indhold
Kontekst
Forrige skrift Filemonbrevet
Næste skrift Jakobs Brev
Bibelen

Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT). Brevets hovedpointe er at forklare Jesu døds betydning ved hjælp af Det Gamle Testamentes (GT) offerritualer. Jesu død på korset fortolkes i lyset af den store forsoningsdag i 3 Mos 16. Jesus er den højeste ypperstepræst som frembærer det fuldkomne offer, nemlig sig selv. Det offer udslettede synden og skænker frelse til syndere. Det er karakteristik at brevet væver kristologisk forkyndelse og formaning.[1] Brevet er skrevet i et formfuldendt græsk, og er skrevet på det måske mest avancerede græsk i NT. Brevet tolker konsekvent Det Gamle Testamente som profetier om Kristus, og udlægger skriftsteder, som tidligere var blevet læst i deres normale kontekst, som kristologi.[2]

Forkyndelsesdelen bygger på en komparativ analyse mellem den gamle pagts formidlere: ypperstepræster, profeter og israelitiske konger, og den nye pagts formidler: Jesus Kristus. Den forkyndende del kan opdeles i afsnittene 1,1–14; 2,5–18; 5,1–14; 6,13–9,28; 13,18–25, og den formanende del kan inddeles i afsnittende 2,1–4; 3,1–4,16; 6,1–12; 10,1–13,17. Brevet trækker nogen lange tråde fra Det Gamle Testamente og beskriver ændringerne i forhold til den nye pagt.

Forfatter[redigér | redigér wikikode]

Hebræerbrevet er det eneste brev i Det Nye Testamente der ikke tydeligt opgiver hvem forfatteren er. På grund af indholdet må det formodes at læserne har været ydderst velbevandret i de jødiske skrifter. Sprogbrug og indhold forudsætter et stort kendskab til Det Gamle Testamente. Det formodes at det er en i nær relation til Paulus. Forskellige teorier om forfatteren har været fremsat gennem tiden.

  • Med påvirkning fra Østkirken slog den opfattelse tidligt igennem at Paulus var forfatter til Hebræerbrevet. Der er dog mange argumenter imod dette. Paulus er meget omhyggelig i alle sine breve med at skrive hvem afsenderen er, og en sådan hilsen er ikke tilstede i Hebræerbrevet. Desuden er Paulus' breve er for det meste opbygget med en lærende del efterfulgt af en formanende eller opbyggelig del, men i Hebræerbrevet er disse flettet ind i hinanden. Stil og indhold taler også imod at Paulus skulle være forfatter. Forfatteren forklarer også at de har fået budskabet fra andre og ikke direkte fra Jesus (Hebr 2,3), men i Galaterbrevet gør Paulus det meget tydeligt at han ikke har budskabet fra andre, men fra Jesus selv.
  • Paulus' medarbejder Barnabas, har også været foreslået som forfatter. Han var levit (ApG 4,36) og dermed af præstelig slægt og havde kendskab til Skrifterne. Han havde desuden formaningens nådegave, hvilket taler for Barnabas som forfatter.
  • Luther foreslog senere at det kunne være Apollos. Han var jøde fra Alexandria, og kendte Paulus. Den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta (LXX), er forfattet i Alexandria, og er den oversættelse Det Gamle Testamente bliver citeret fra i Hebræerbrevet.


Det bedste svar på hvem der har skrevet Hebræerbrevet er nok det af Origenes (3. århundrede):

"Hvem der har skrevet Hebræerbrevet, – det ved kun Gud alene!"

Modtagere[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke sikkerhed for hvem modtagerne af skriftet er. Det kunne enten være hedningekristne, fordi det er skrevet på græsk, citater er fra Septuaginta og nogle af de udtryk der bruges er umiddelbart rettet til hedninger (Hebr 6,1; 9,14; 13,23f). Eller også kunne det være jødekristne, fordi der henvises til "fædrene" i kapitel 11; forudsætningen for at forstå brevet er et indgående kendskab til Det Gamle Testamente, som hedninger normalt ikke havde. Fra det 1. århundrede havde brevet betegnelsen "til hebræerne". Desuden tyder, blandt andre, Hebr. 13,10-13 på et jødisk miljø.

Lokaliseringen af disse mennesker er følgende også vanskeligt at placere. Nogle foreslår jødekristne i Palæstina, formentligt i Jerusalem, hvorimod andre siger Alexandria, Antiokia, Cypern, Efesos eller Rom.

Datering[redigér | redigér wikikode]

Hebræerbrevet citeres i 1. Clemens brev fra 96 e.Kr., så det kan ikke være senere end det. Det er forfattet efter Jesu Kristi død omkring år 33 e.Kr. Flere argumenterer for at brevet skulle være fra før templets ødelæggelse i år 70 e.Kr. Det er dog svært at konkludere ud fra hvad der ikke står i brevet, og beskrivelserne af tempelhelligdommen kunne også være henvisninger til tabernaklet i ørkenen.

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Situationen hos hebræerne er den afgørende årsag til affatningen af Hebræerbrevet. Modtagerne er kommet til tro i den første tid (Hebr 2,3), og har haft en god basis for deres oplæring (Hebr 6,1). De har også været villige til at lide for evangeliets skyld (Hebr 10,32-35), og må anses for en prøvet menighed eller gruppe. De er dog ved at miste deres frimodighed og udholdenhed (Hebr 10,35-36), og kræfterne er ved at slippe op (Hebr 12,12-13). Det nævnes også i en formaning at der er fare for at falde fra troen og der opfordres til at holde ud (Hebr 3,12-14).

Hensigten er at vække menigheden, så de ikke mister modet, men fortsætter kampen for evangeliet, og kampen for at vinde evigt liv. Forfatteren ønsker at styrke dem i troen på Jesus ved igen og igen at understrege hvor stor han er i forhold til dem de før har anset som vældige troskæmper. Brevet er også et vidnesbyrd om den nye pagts storhed og rigdom. Det gennemgående tema i brevet er at den nye pagt er som skygge til virkelighed og mindre til større og dårlig til bedre i forhold til den gamle pagt.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Madsen, 2007, side 11.
  2. Madsen, 2007, side 51-56.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Brevet til Hebræerne, ved Allan Graugaard Nielsen, Fredericia 1995.
  • Hebræer-brevet, fortolket af Fr. Buhl, København 1922.