Efesos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Historisk kort over Efesos fra Meyers Konversationslexikon, 1888
Oldtidens Lydien, med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet

Efesos var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst, næsten ud for øen Samos. Byen var anlagt ved foden og på skråningerne af flere høje, hvoraf de vigtigste var Pion og Koressos. Den lå på den vigtigste handelsrute mellem Rom og Orienten, der gik langs Kaystrosfloden, og dens beliggenhed nær ved Kaystrosflodens munding, med adgang til Hermosbækkenet (Gediz) mod nord og Maiandrosbækkenet (Büyükmenderes) mod syd, gjorde den til et lilleasiatisk knudepunkt som med veje var forbundet med de vigtigste byer i provinsen Asien.

På grundlag af den romerske forfatter Plinius den Ældres og den græske geograf Strabons værker (begge fra det 1. århundrede) har man ment at det Ægæiske hav engang gik helt ind til Efesos, men at kystlinjen gradvis har flyttet sig udefter, da byens ruiner nu ligger flere kilometer inde i landet. Ved sine udgravninger i Efesos i forrige århundrede kom englænderen J. T. Wood imidlertid til den konklusion at byen i antikken lå 6,5 km fra havet. Hvis det er sandt, må skibene på Paulus tid være sejlet ind ad Kaystrosflodens munding til en kunstigt anlagt havn, der hele tiden måtte renses op for at holdes sejlbar. I århundredernes løb er havnen og flodmundingen imidlertid blevet fyldt med dynd fra floden.

Artemistemplet[redigér | redigér wikikode]

Byens prægtigste bygningsværk var Artemistemplet, som i oldtiden blev regnet for at være et af verdens syv underværker. Det tempel som apostelen Paulus så da han besøgte Efesos i det 1. århundrede, var blevet opført efter samme plan og på samme sted som et tidligere jonisk tempel, som skal være stukket i brand af Herostratos i 356 f.Kr.

At dømme efter udgravninger på stedet i sidste halvdel af det 19. århundrede stod templet på en platform der var ca. 127 m lang og 73 m bred. Selve templet målte omkring 105×50 m. Der var 100 marmorsøjler, ca. 17 m høje. Ved foden var søjlerne 1,8 m i diameter, og nogle af dem var prydet med relieffer op til en højde af ca. 6 m. Den indre helligdom målte omkring 32×21 m og rummede et alter der var ca. 6 m på hver led. Artemisbilledet stod muligvis lige bag dette alter.

Stedet hvor Artemistemplet stod

De rester man har fundet af templet, tyder på at det var udsmykket med prægtige farver og skulpturer. Taget var dækket med store, hvide marmorfliser. Det siges at der blev benyttet guld i stedet for mørtel til sammenføjningen af marmorblokkene.

Stadion og teater[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1,5 km sydvest for Artemistemplet lå et stadion som var blevet genopbygget under Nero (år 54-68). Her blev der øjensynlig udkæmpet sportskampe og muligvis også gladiatorkampe. Hvis apostelen Paulus ord i 1 Korintherbrevet 15:32 om at han havde kæmpet med vilde dyr i Efesos, skal forstås bogstaveligt, var det måske på dette stadion det var foregået.

Knap 800 m syd for dette stadion lå det teater hvor en folkemængde lavede optøjer på foranledning af sølvsmeden Demetrius. (Apg 19:23-41) Det var anlagt i en hulning ved foden af Pionhøjen. Dets facade var udsmykket med søjler, nicher og smukke statuer. Marmorbænkene var arrangeret i en halvcirkel med 66 rækker, og det anslås at der var plads til 25.000 tilskuere. Akustikken var fremragende. Den dag i dag kan man på de øverste tilskuerrækker høre alt hvad der siges, selv med lav stemme, nede på scenen.

Fra teatret førte en bred, marmorbelagt gade direkte ned til havnen. Den var omkring 500 m lang og næsten 11 m bred og var på hver side flankeret af 4,5 m dybe søjlegange, bag hvilke der lå butikker og andre bygninger. I hver ende af gaden lå en imponerende portbygning.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efesos i antikken[redigér | redigér wikikode]

I antikken var Efesos en by, som lå ved floden Kaystros' udmunding (det nuværende Küçük Menderes); men i dag ligger byen ca 10 km fra kysten ved Selçuk. I følge oldtidens legender blev byen grundlagt 1100 f.Kr. af kong Androklos fra Athen, men i dag mener man, at byen var en græsk koloni fra omkring 600 f.Kr.. Da grækerne etablerede sig i Efesos, mødte de en lokalbefolkning, der tilbad en modergudinde, som kaldtes Kybele. Hun smeltede siden sammen med grækernes egen frugtbarhedsgudinde, Artemis, og kaldtes Artemis fra Efesos.

Kong Kroisos genopførte og udvidede byen omkring 560 f.Kr.. Han påbegyndte også arbejdet med det gigantiske Artemistempel. Templet stod færdigt omkring 100 år senere. Det målte 55 x 115 m ved soklen og kan have haft så mange som 127 søjler. Templet blev ødelagt første gang 356 f.Kr. af Herostratos, men det blev bygget op igen. Det nye tempel var færdigt 100 år senere, og det blev stående til 263 e.Kr., hvor det blev ødelagt igen, denne gang af invaderende gotere. Templet blev genopbygget for tredje gang, men nu havde kristendommen fået fodfæste i byen. Da Konstantinopel overtog pladsen som kirkens centrum, blev templets marmor brugt til at bygge katedraler.

Efesos blev en del af Romerriget fra omkring 133 f.Kr., og byens betydning voksede med sin strategiske beliggenhed som port til Lilleasien og havneby med søforbindelser til hele Middelhavet. Udover Artemistemplet blev byen berømt for sit bibliotek og teater – det største i den antikkke verden – med plads til 25.000 tilskuere.

Det kristne Efesos[redigér | redigér wikikode]

Flere af apostelen Paulus' første gerninger, som er nævnt i Bibelen, fandt sted i Efesos, ligesom han også skrev et brev til den kristne menighed i byen (senere skrev også kirkefaderen Ignatius et brev dertil). Apostelen Johannes' betydning i byen ses også ved Johanneskirken, som blev opført i 500-tallet.

Efesos nævnes første gang som stedet for jomfru Marias himmelfart af pave Celestin I i 400-tallet. Men det var først i forbindelse med den tyske nonne Katharina Emmerichs visioner i begyndelsen af 1800-tallet og den efterfølgende katolske ekspedition i slutningen af 1800-tallet, at Marias kapel, Panaya Kapula («Jomfruens port»), blev opdaget af omverdenen. Da fejrede de lokale ortodokse kristne Marias død og himmelfart årligt ved kapellet i lang tid. Det er i dag kendt som Meryem Ana og er et betydningsfuldt valfartsmål.

Nuværende Efesos[redigér | redigér wikikode]

I 500-tallet blev havnen i Efesos ødelagt af slam fra floden, og byens økonomiske betydning mindskedes hurtigt. Det nuværende Efesos er et valfartsmål for specielt turister, og de besøger i første omgang de antikke, arkæologiske ruiner samt teateret og biblioteket.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: