Markusevangeliet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Markusevangeliet er den anden bog i Det Nye Testamente, og er det mindste og sandsynligvis det ældste af de fire evangelier. Sammen med Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet regnes det til de såkaldte synoptiske evangelier. Evangeliet er oprindeligt anonymt, men fik tidligt i kirkehistorien overskriften "ifølge Markus". Denne "Markus" er ifølge den bibelske fortælling discipel af Peter, og menes at være den samme Markus, der refereres til i Peters Første Brev 5:13 som "…min søn, Markus…", Han deltog på nogle af Paulus' missionsrejser (Ap.G 15:19). Markusevangeliet forkortes Mark.

Datering[redigér | redigér wikikode]

Markusevangeliet er så vidt vides det ældste af de 4 evangelier. Markusevangeliet tidsfæstes normalt til omkring år 70, hvor templet blev ødelagt. Dette skyldes følgende passage: Mark. 13:1-2: "Mester, se hvilke sten og hvilke bygninger!" og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store bygninger? – der skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned." Dette anses i almindelighed som en henvisning til Jerusalems ødelæggelse, som Markus enten kendte til eller, som nogle kristne foretrækker, forudsagde. Ødelæggelsen af templet beskrives noget mere nøjagtigt i Matthæusevangeliet, som man regner med er skrevet nogle år efter Markusevangeliet.

Da Jesu genkomst ikke indtraf i forbindelse med Jerusalems ødelæggelse, vendte de kristnes interesse sig fra den himmelske Kristus til den Jesus, der havde levet på Jorden, ligesom de kristne nu måtte indstille sig på jordelivet. Markusevangeliet afspejler denne ændring i teologien.

Forfatteren og affattelsessted[redigér | redigér wikikode]

Evangeliet er oprindelig overleveret anonymt uden forfatterangivelse. Markusevangeliet er sandsynligvis skrevet i et hedningekristent miljø, idet en række jødiske sædvaner og hebraiske ord forklares for læseren. Endvidere er der en række latinske låneord i evangeliet, hvilket i oldkirkelig tradition blev udlagt som om evangeliet blev skrevet i Rom. Denne tradition står dog hen i det uvisse. De fortællinger, evangeliet indeholder, anses normalt for at være overtaget efter mundtlig tradition og overlevering, og sammenføjet til en helhed af evangelisten.

Efter oldkirkelig tradition var Markus, Peters tolk, forfatteren. Om ham siges det i Ap.G 12:25: "Barnabas og Saulus var i Jerusalem. Så snart de havde udført deres arbejde der, vendte de tilbage til Antiokia og tog Johannes Markus med sig." I 12:12 står der: "Efter at have sundet sig lidt, fortsatte han [Peter] til Marias hjem (Johannes Markus' mor), hvor der var mange mennesker samlet til bøn." Efter denne beskrivelse lå Markus' mors hjem et sted i Jerusalem. Traditionen om Johannes Markus som evangeliets forfatter, er dog næppe sandsynlig.

Arrestationen af Jesus i Getsemane beskrives i Mark 14:47: "En af de nærmeste disciple trak sit sværd og slog ud efter ypperstepræstens tjener og huggede et øre af ham." I Johannesevangeliet 18:10 navngives Peter som den, der huggede øret af: "Simon Peter trak sit sværd og huggede ud efter Malkus, ypperstepræstens tjener, så denne mistede højre øre." Hvis det er korrekt, og Markus skrev sit evangelium i Rom, kan Markus have kendt til, at Peter var gerningsmanden, men valgt at beskytte hans identitet, fordi Peter var menighedens forstander i Rom.

Mark 14:50-52 beretter videre fra arrestationen: "I mellemtiden var alle disciplene flygtet. Dog var der en ung mand, der fulgte med ham. Han havde kun et langt svøb om sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, viklede han sig ud af det og flygtede nøgen." Én tradition har villet have det til, at den unge mand var Markus selv, mens andre har tolket den unge mand som den engel, der viste sig ved den tomme grav påskemorgen. [1]

Forholdet til de andre evangelier[redigér | redigér wikikode]

Markusevangeliet anses som det ældste af evangelierne. Det er samtidig det korteste; dets indhold svarer kun til ca 60% af Matthæusevangeliets, og kun meget lidt af materialet fra Markusevangeliet går ikke igen i Matthæusevangeliet. Derfor mente man i den tidlige kirke, at Markusevangeliet bare var en forkortet udgave af Matthæusevangeliet. Derfor blev Matthæusevangeliet sat først i Det Nye Testamente.

Markusevangeliet må have været kendt af forfatterne til både Matthæus- og Lukasevangeliet, og disse tre evangelier er kendt som De synoptiske evangelier, da mange historier går igen. Selv om Matthæus- og Lukasevangeliet til tider har alternative udgaver af de samme fortællinger, er ét af dem altid enigt med Markusevangeliet. Det er således aldrig i Markusevangeliet, man finder den afvigende historie, Markus' eget redaktionelle bidrag består ikke mindst i arrangering af tidligere overleveringer som "sandwich-fortællinger", hvor mellem-historien leverer nøglen til helheden, og udpeger den teologiske pointe.

Som det ældste evangelium giver Markus indtryk af, at det haster, og at kun lidt tid genstår før Jesu genkomst, som i Mark 13:35-37: "Vær derfor årvågne! For I ved ikke, hvornår husets herre vender tilbage, om det bliver om aftenen, ved midnat, før daggry eller om morgenen. Lad ham ikke finde jer sovende. Vær årvågne! Dette er mit budskab til jer og til alle." [2] Når det trækker ud med genkomsten, skyldes det angiveligt, at "ja, det gode budskab skal først forkyndes for alle nationerne". (Mark 13:10). Markusevangeliet lover ovenikøbet, at Jesu genkomst skal ske meget snart: "Jeg siger jer: Denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket." (Mark 13:30) Dette modereres til sammenligning stærkt i Lukasevangeliet, hvor det hedder, at "Jesus svarede: "Lad ikke nogen føre jer bag lyset, for mange vil komme og i mit navn påstå: 'Det er mig!' og: 'Tiden er nær!' Hør ikke på dem!"" (Luk 21:8) [3] I Matthæus-, Lukas- og Johannes-evanglierne er opstandelsen et tegn på Jesu status som Guds søn, ikke – som hos Markus – et tegn på at Enden er nær. [4]

Markus lader Jesus være irritabel, nedtrykt og tvivlende. Om natten i Getsemane blandt oliventræerne fremstilles Jesus helt menneskelig: ""Jeg er dødsens angst," udbrød han. "Bliv her og våg!" Han gik lidt længere frem og kastede sig på knæ og bad om, hvis det var muligt, at blive fri for det frygtelige, der ventede ham." (Mark 14:34-35) [5] Markus kan her have ladt sig inspirere af profeten Elias' flugt fra kong Akab i Første Kongebog 19:3-4: "Elias blev skrækslagen og flygtede for livet. Da han kom til byen Be'ersjeba i Juda, efterlod han sin tjener der og fortsatte alene ud i ørkenen. Hele dagen gik han, indtil han om aftenen udmattet satte sig ned i skyggen af en gyvelbusk. Det eneste, han ønskede, var at dø." Elias får dog besøg af en Herrens engel, der indgiver ham styrke, og i Lukasevangeliet sendes på samme måde en engel til støtte for Jesus i hans dødsangst; men det kender Markus ikke til i sit evangelium.

Mirakelmand og helbreder[redigér | redigér wikikode]

I sin samtid var Jesus først og fremmest kendt som mirakelmand. Kong Salomo blev ligeledes anset som en stor magiker. Moses' bror Aron havde udfordret faraos troldmænd til duel, da han forvandlede sin stav til en slange, og vandet i Nilen til blod. Profeten Elias blev ligesom Jesus tillagt evnen til at genopvække døde; kendt er historien om enkens søn i Zarepta. [6] Markus fortæller, at Jesus udførte en djævleuddrivelse i Gerasa (selv om han ellers sjældent begav sig til helleniserede områder), hvorefter griseflokken, han havde manet dæmonen ind i, kastede sig ud i Genesaret sø. Da søen ligger 53 km fra Gerasa, ændrede Matthæus stedet for uddrivelsen fra Gerasa til Gadara, [7] mens Lukas stedfæster det til Gergesa. Den formbevidste Markus fylder miraklerne ud i 8. og 9.kapitel, så de udgør tre grupper af mirakler. [8] Både i den døves helbredelse i Mark 7:33-35 og den blindes i 8:23-25 tager Jesus den syge til side for at slippe for tilskuere. Ved den døves helbredelse anvender den ellers græske tekst det aramæiske ord "Effata!" (= Luk dig op) som om det var en trylleformel. Da Jesus i Mark 5:41-42 genopvækker en død tolvårig pige, er hans aramæiske ord også bevaret: "Talitha, kumi!" (= Lille pige, stå op!) Med én undtagelse (nemlig Johannesevangeliet 9:6-12, den blindes helbredelse ved Siloam) er det kun hos Markus, Jesus udfører magiske ritualer. Magi havde en biklang af humbug, og selv om Matthæus og Lukas gengiver hver eneste helbredelse, Markus fortæller om, udelader de alle passager, der kan minde om magi i det ældre evangelium. [9]

En interessant forskel gør sig gældende mellem dansk og svensk bibeloversættelse. I dansk oversættelse hedder det i Mark 1:40-41: "En dag kom der en spedalsk mand til ham. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. "Hvis du vil, kan du gøre mig rask igen!" sagde han. Jesus fik dyb medlidenhed med ham og rakte hånden ud og rørte ved ham." I dansk oversættelse følte Jesus altså "dyb medlidenhed", mens der i svensk oversættelse står: "Jesus greps av vrede." [10]

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Inddeling efter geografi[redigér | redigér wikikode]

Jesus døbes af Johannes Døberen, Dåben af Adi Holzer, 1997

Markusevangeliet følger nøje et geografisk tema, hvor Jesus efter sin dåb i Jordanfloden og fristelsen i ørkenen, først befinder sig i Galilæa, og så rejser gennem Judæa til Jerusalem, hvor han korsfæstes og genopstår. Dette forløb findes også hos Mætthæus og Lukas, og kan kaldes det synoptiske grundskema.

  • 1,1-13: Jesua døbes af Johannes Døberen i Jordan, og fristes derefter i ørkenen i 40 dage.
  • 1,14- 9,50: Jesus kommer til Galilæa, hvor han prædiker Guds rige og helbreder.
    • Jesu virksomhed i og omkring Kapernaum (kap 1).
    • Jesu sammenstød med farisæere (kap 2-3).
    • Lignelser om Guds Rige (kap 4).
    • Rejser over Genesaret sø (kap 5).
    • Afvisning i Nazaret, udsendelse af disciplene, fortællingen om Døberens død, bespisningsunderet af de 5.000 (kap 6).
    • Tema om renhed og urenhed, rejse til hedningeland, samt bespisningsunder for hedningerne (kap 7-8,26).
    • Jesus som Kristus (8,27-9,13).
      • Peters bekendelse af Jesus som Kristus.
      • Jesus som den lidende Kristus (første forudsigelse af sin lidelse, død og opstandelse).
      • Disciplene som efterfølgere i lidelsen.
      • Forklarelsen på bjerget af Jesus som Kristus.
    • Forskellig discipeloplæring (9,14-50) vedrørende helbredelse, tro, og om at være den største eller den sidste.
  • 10:1-52: Jesus drager gennem Judæa til Jerusalem.
  • 11:1-16:8: Jesus kommer til Jerusalem.
    • Indtoget i Jerusalem (11:1-11).
    • Konfrontation med jøderne (11:12-12:44).
    • Jesu eskatologiske tale (kap 13).
    • Jesu sidste dage – salvingen i Betania, nadveren og tilfangetagelsen (kap 14).
    • Jesus dømmes til døden af Pilatus og korsfæstes (kap 15).
    • Jesu opstandelse (kap 16).

Inddeling efter Kristus-erkendelse[redigér | redigér wikikode]

Markus indleder sit evangelium med ordene: ”Dette er begyndelsen til evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn”. Flere steder i evangeliet bekendes det igen, at Jesus er Guds søn. Det er altså vigtigt for Markus at påvise, at Jesus virkeligt var Messias eller Kristus som det hedder på græsk. Dette budskab er som sådan forståelsesnøglen til hele evangeliet, og derfor kan evangeliet også deles op efter et kognitivt princip, hvor temaet for evangeliet er disciplenes erkendelse af Jesus som Kristus. Først fortæller Markus hvordan de gradvis erkender at Jesus er Kristus, og siden gradvist og besværligt erkender at Jesus er den lidende Kristus, der skal dø og opstå.

  • 1,1-9: Indledning og temaet slås an: Jesus Kristus, Guds Søn
  • 1,2-8,26 Gradvis erkendelse af Jesus som Kristus
  • 8,27-30 Peters bekendelse af Jesus som Kristus
  • 8,31- 16,8: Gradvis erkendelse af Jesus som den lidende Kristus.

Afslutning[redigér | redigér wikikode]

Markusevangeliet indeholder i modsætning til de 2 andre synoptiske evangelier ikke noget om Jesu fødsel eller opvækst. Heller ikke Bjergprædikenen eller Fadervor er inkluderet. Markusevangeliets nuværende afslutning (16:9-20) er et senere tillæg, der mangler i de ældste, bevarede håndskrifter. Det er affattet i en anden stil end det øvrige evangelium, og er en sammenfatning af afsnit i de andre evangelier og Apostlenes Gerninger. [11] Oprindeligt har Markusevangeliet enten haft en afslutning, der er blevet ændret, eller det har endt brat med sætningen i Mark 16:8: "Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange." – i stærk modsætning til Matthæusevangeliet, hvor der står i 28:8, at kvinderne "løb af sted for at fortælle disciplene det". [12]

Karakteristik[redigér | redigér wikikode]

Markusevangeliet er det mest "minimalistiske" af de 4 evangelieskrifter i Det Nye Testamente. Skriftsproget er levende, men en anelse ubehjælpsomt – skribenten var med andre ord en god fortæller, men en dårlig forfatter. Det er skrevet til troende kristne, der ved hvem Jesus er, men mangler klarhed om, hvad han betyder – at han er den lidende Menneskesøn – og hvad det implicerer for dem selv. Formålet er at lade tilhøreren til beretningen deltage i den gradvise og voksende afsløring af, hvem Jesus er.

Markus er også det mest spontane og umiddelbare evangelium, f.eks. optræder ordet "straks" 38 gange, hvad der er omtrent ligeså mange gange som i de tre andre evangelier til sammen. Der lægges ligeledes kun begrænset vægt på Jesu forkyndelse, men meget på Jesu som undergører, og hans konfrontationer med de skriftkloge og myndighederne. Evangeliet har ligesom de andre en stor portion af skriftet viet til beretningen om Jesu sidste dage i Jerusalem, hans tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse.

Menneskesønnen[redigér | redigér wikikode]

Markus foretrækker "Menneskesønnen" som titel for Kristus, frem for "Guds søn". "Synd" nævnes ikke, kun "synder" (i flertal) – og kun to steder. Lokaliteter er betydningsfulde – "på bjerget" betegner disciplene, de udvalgte få kristne, i fortrolig insider-samtale med Jesus – "ved søen" betegner offentlig fremtræden.

Jesus fremstilles som lærer, og tro er knyttet til forståelse (og omvendt viser manglende tro sig i mangel på forståelse af Jesu ord). Mangel på tro afsløres dog især overfor nødvendigheden af Jesu lidelse, i den fatale blindhed og uforstand, der vel at mærke optræder både hos disciplene og de religiøse ledere blandt jøderne.

Messiashemmeligheden[redigér | redigér wikikode]

Et centralt motiv i Markus' evangelieskrift er den såkaldte "Messiashemmelighed" og disciplenes manglende forståelse af den. Jesus forbyder dæmonerne og senere også disciplene at røbe Jesu identitet som Messias/Kristus, men for læserne er den kendt fra første vers i skriftet og afsløres gang på gang, men særligt tydeligt tre steder, nemlig ved dåben (1,9-11); ved forklarelsen (9,1-8) og ved opstandelsen (16,1-8).

Markus vil gøre op med et triumfalistisk syn på Kristus. I samtidens kultur bød to muligheder for tolkning sig til: dels hellenske forestillinger om "det guddommelige menneske", dels judaistiske forestillinger om "Davids søn" med tilhørende apokalyptiske forventninger. Begge betonede Verdensfrelseren som sejrherre og erobrer. Markusevangeliet modsiger dette med en klar markering af Frelserens lidelse og død – "kors-teologi". At dette ikke var nogen selvfølge, viser sig i Markus' fortællemåde.

Hemmeligheden angår altså især karakteren af Jesu messianske sendelse som den lidende, som disciplene ikke er klar til at forstå før efter hans opstandelse. 'Hemmelighed' er den danske gengivelse af græsk mysterion, der hos Markus betegner en gåde, mennesker ikke kan løse på egen hånd, men som kræver guddommelig åbenbaring. I Markusevangeliet optræder 5 hemmelighedsmotiver:

  • Den kristologiske hemmelighed (at Jesus er Guds søn).
  • Menneskesøn-hemmeligheden (at Menneskesønnen må lide).
  • Gudsrigets hemmelighed (at Gudsriget ikke kun er fremtid, men også nutid).
  • Lignelsernes hemmelighed (at de skal skjule sandheden for udenforstående).
  • Miraklernes hemmelighed (at helbredelser kun forstås efter Jesu korsfæstelse og opstandelse).

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 246), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0
  2. Markus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  3. Lukas evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  4. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 166), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0
  5. Markus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  6. 1. Kongebog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  7. http://books.google.com/books?id=DitVtGWdYeYC&pg=PA286&lpg=PA286&dq=gerasa+pig+jesus&source=bl&ots=KlS2FxCbNE&sig=-XlCZoOP9i_B_qap-WTjo485ZBw&hl=no&ei=GGGtTeAjiNqyBsbyvdcM&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CCAQ6AEwAg#v=onepage&q=gerasa%20pig%20jesus&f=false
  8. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 118-9)
  9. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 122)
  10. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 343)
  11. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 310)
  12. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis



Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Nye Testamente er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion