Bruger:Santac/sandkasse

Koordinater: 55°39′45″N 12°34′30″Ø / 55.66250°N 12.57500°Ø / 55.66250; 12.57500
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Santac/sandkasse (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Santac/sandkasse)


Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Antallet af faste beboere på Islands Brygge var fra militærets første opfyldning til 1905 meget lavt, da der reelt kun var de beboere, som boede fast på militærets område. Fra 1905 til midt i 1930'erne steg befolkningstallet kraftigt og toppede med op i mod 15-20.000 indbyggere.[1][2] Mere sikre kiler angiver dog kun op mod 13-15.000 indbyggere.[3][4]

I takt med at befolkningen ønskede flere kvadratmeter beboelse pr. person, faldt befolkningstallet indtil midt i 1990'erne for at nå et lavpunkt på omkring 6.400 i 1994.[5] Fra slutningen af 1990'erne har befolkningstallet igen været stigende i takt med omdannelsen af de gamle industribygninger til nye boliger. Alene fra 2004 til 2006 kom der 27 % flere indbyggere på Islands Brygge. I 2015 ligger indbyggertallet på omkring 14.000 indbyggere eller omkring det dobbelte af antallet, da det bundede.[6] I den sammenhæng skal man dog være opmærksom på, at det område, der nu er bebygget med boliger, også omtrent er fordoblet. [7] Hele Københavns Kommune har 653.664 indbyggere (2023)[8].

I takt med udbygningen af de nye boligområder i den sydlige del af Islands Brygge og gentrificeringen af den nordlige del, har den aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning af befolkningen i området forandret sig markant. Fra at være et traditionelt arbejderkvarter og med en aldrende befolkning, er Islands Brygge i dag et ungt område med en høj andel af studerende og folk med lange uddannelser samt høje indkomster. Fx har Bryggen i dag 10,5% indbyggere over 60 år (25% for DK). 10,5% har en hustandsindkomst på over 1,3 mio. kr. (5% i DK) og 22,5% tilhører overklassen (9% i DK). [9]

Hvor det er muligt er antallet opgjort som befolkningstallet i rode 329-334, samt 337 eller indtil 2016 Islands Brygges Sogn, da dette passer med artiklens definition af Islands Brygge.[10]

Graf over Islands Brygges befolkning.
Graf over Islands Brygges befolkning.
År Indbyggere Reference(r)
1905 55 [11]
1911 3.952 [12]
1916 4.694 [11]
1925 12.516 [13]
1927 14.000 [a]
1928 14.674 [16]
1930 13.372 [4]
1935 11.987 [17]
1940 11.691 [18]
1945 11.467 [19]
1950 11.182 [20]
1955 10.481 [21]
1960 9.905 [22]
1965 9.400 [23]
1976 7.788 [24]
1980 7.219 [24]
1985 6.704 [24]
1990 6.384 [24]
1993 6.450 [25]
År Indbyggere Reference(r)
1994 6.392 [25]
1995 6.523 [25][b]
1996 6.592 [25][c]
1997 6.717 [25][d]
1998 6.790 [25][e]
1999 6.808 [a][25][f]
2000 6.822 [24]
2001 6.864 [24]
2002 6.825 [a][25]
2003 6.928 [a][25]
2004 7.169 [25]
2005 7.708 [25]
2006 9.090 [25][g]
2007 10.211 [31]
2008 10.650 [31]
2009 10.965 [31]
2010 11.402 [31]
2013 13.805 [32]
2015 13.830 [6]

|- |2020 ||align="right"| 16-17.000 ||align="right"|[g]



Folektal pr. rode i København: http://data.kk.dk/dataset/befolkning-i-kobenhavn


Amager Fælled/Lossepladsen/fredning: [40]

Lejlighederne på Islands Brygge var fortrinsvis for den bedre middelklasse, da lejlighederne var relativt dyre i forhold til lejligheder andre steder i København[kilde mangler].


Socio-økonomiske status af Islands brygge sammenlignet med resten af KBH. Umiddelbart ingen klar indikation.[33] Samme analyse 1972: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={islands}%7C{brygge}&type=cont&id=70372&query=islands%20brygge&journal=all&fromyear=&toyear=&n=0&m=25&print=no


Uddødt industriområder / Borgerskabet blev indenfor voldene / Selv arbejderne blev på vesterbro/Nørrebro: http://www.berlingske.dk/kultur/industribyen-ved-langebro Blekingegadebande mv http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/13-2007-2.pdf

Demografi: http://bryggebladet.dk/nyheder/210606/05/

Boligpriser: http://bryggebladet.dk/nyheder/080206/03/

Det kongelige biblioteks bygninger på IB: http://www.bibliotekshistorie.dk/sektion05.tekst.lasso?showthis=3

Udlånsfilial 1928: http://www.starbas.dk/Arkivskaber.php?ID=442

Børneplejestationen Islands Brygge

Skibsfart 1925: Handel med Island fra Christianshavn. http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=68619

Kort: http://www.starbas.dk/kort/delkort.php?kortnr=51

Islands Brygge med havnebadet set fra Langebro mod syd

Islands Brygge er et byområde på den nordvestlige del af Amager i det centrale København med ca. 12.000 indbyggere.[34]

Bydelen var tidligere kendt for at være hjemsted for store virksomheder som Dansk Sojakagefabrik, men virksomhederne er de sidste sidste årtier blevet nedlagt og erstattet af nye boliger og kontorer som Gemini Residence og hovedkontorerne for HK, KL og Deloitte.

Området er en del af bydelen Amager Vest.

Bibliotek: Da der åbnedes en ny udlånsfilial på Islands Brygge 1928, ... 1931 overtog biblioteket nye lokaler i den nyopførte kommunale bygning i Torvegade 45–47. ...

http://209.85.129.132/search?q=cache:-B7uuvRWjakJ:0608.absalon.nu/bibliotek/boeger/HMK_1985/14+Islands+Brygge+1931&hl=da&ct=clnk&cd=15&gl=dk

Økonomi og erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Virksomheder og industri[redigér | rediger kildetekst]

Firmaerne i Islands Brygge 43.

Islands Brygge var i de næsten 100 år fra etableringen i 1905 til 2000 stærkt præget af industriaktiviteter langs havnen og syd for Sturlasgade. De første to tredjedele af århundredet fungerende svær- og letindustri og senere af de nu nedlagte industriers mere eller mindre forladte bygninger.

Den første industri, der blev etableret på Islands Brygge, var "Hærens Værksteder og Rustkammer" på Ny Tøjhusgrunden herunder en geværfabrik (Hærens Geværfabrik). Senere fulgte anden industri som H.E. Gosch (tændstikker 1908-1975),[35] Dansk Sojakagefabrik (soja, kemisk virksomhed (1909-1991)), OTA, Havnemøllen (mølleri (1940-1990'erne)),[36][37] FDBs pakhuse (1908-1963)[38] og Fiat-fabrikkerne (1930-1946)[39][40]. De mange virksomheder trak hovedsageligt deres arbejdskraft fra beboerne i de mange lejligheder mellem Njalsgade og Sturlasgade.

I perioden fra omkring 1990 til omkring år 2000 var Islands Brygge præget af den nedlagte industri og den nuværende Havnestad, og Islands Brygge syd bestod mest af halv- og heltomme fabriksbygninger, men fra omkring år 2000 skete der en omfattende omdannelse af de gamle industriområder til boliger og nye erhvervslejemål.

De nuværende virksomheder på Islands Brygge er overvejende af mere administrativ karakter som KLs hovedkvarter, HK/Danmarks hovedkvarter, Deloitte og Radisson SAS Scandinavia Hotel på Ny Tøjhusgrunden, LO, Håndværksrådet, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i Havnestaden. Derudover ligger der en række mindre virksomheder i pakhusene på Njalsgade (se andet afsnit) og i kontorejendommen på Islands Brygge 43 herunder Unicons hovedkvarter og Dansk Ejendomsmæglerforening. Bryggens Bowling Center og Københavns Hestedrosche har ligeledes til huse i hhv. Islands Brygge Syd og Islands Brygge Nord. Endvidere har Københavns Kommune to store administrationsejendomme i hhv. Njalsgade 13 og Islands Brygge 37, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen planlægges samlet i 2010.[41]

Pakhusene på Njalsgade[redigér | rediger kildetekst]

Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducenter og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue til huse her.[42] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[43][44] Den fremtidige skæbne for lejerne i pakhusene har været til diskussion.[45] Bl.a. har der været planer om at smide dem alle sammen ud og indrette boliger. Derudover planer om at nedrive to af de mindre pakhuse, indrette hotel i ét af de andre mindre pakhuse samt bygge en ny bygning på parkeringspladsen mellem pakhusene.[46]

Indkøb og shopping[redigér | rediger kildetekst]

Njalsgade og gaderne lige nord og syd for har, ifølge Københavns Kommunes definition, status af et bydelscenter, mens Axel Heides gade i Havnestaden har status af et lokalt centerområde.[47] I Njalsgadeområdet ligger en række butikker bl.a. SuperBrugsen, Danske Bank, et apotek, et posthus og Tiger (den oprindelige[48]) samt en række andre forretninger, kiosker, bagerier og caféer. På trods af dens status som lokalt centerområder ligger der i Axel Heides gade kun en Netto, men det var fra kommunens side tiltænkt, at der skulle have ligget en række butikker her. En forklaring på dette er, at det for byudviklerne på byggetidspunktet bedre kunne betale sig at bygge boliger end erhverv, og at kommunen ikke havde stillet krav om, at der skulle være en vis procentdel erhverv.[49][50][51]

I den sydlige ende af Islands Brygge ligger foreløbig blot REMA 1000 og T.Hansen. Lokalplanen tilsiger imidlertid, at der i Havnestad Syd bl.a. i A-Huset skal udlægges erhverv, hvilket forventes at tilføre området 10 nye butikker inden for det kommende år.[52]

Boligpriserne[redigér | rediger kildetekst]

Som alle andre steder i Danmark har boligpriserne også udviklet sig markant på Islands Brygge siden midten af 1990'erne. Prisstigningen på Islands Brygge indtil midten af 2000'erne har dog været kraftigere i perioden end i København generelt mens Islands Brygge har gennemgået en transformation fra nedslidt arbejderkvarter til moderne boligområde med grønne områder. En udvikling der kan sammenlignes med den udvikling som byfornyelsesprojektet skabte for Vesterbro.[53] Som alle andre steder har Islands Brygge fra 2006 oplevet en afmatning i boligpriserne og priserne er indtil 2008 nogen steder faldet med 25 %.[54]




Boligpriser: http://bryggebladet.dk/nyheder/080206/03/





Info[redigér | rediger kildetekst]

Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev i første omgang brugt af Forsvaret, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I den første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af meget industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og henimod slutningen af århundredet var der mange tomme arealer. Siden år 2000 er der foregået en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord, nye boliger og kontorbygninger mod syd, samt Islands Brygge Syd, som er ved at blive omdannet fra nedlagt industri til nye bygninger. Langs havnen er Havneparken blevet etableret.

Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK, KL og Deloitte samt Radisson SAS Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard, de er derudover blandt de mest markante bygninger sammen med Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.

Det nye Islands Brygge (2000 - )[redigér | rediger kildetekst]

I årene op til år 2000 fik de stigende boligpriser i København entreprenører og andre til at interessere sig for det store havne- og by-nære område med nedlagt industri. Kommunen udarbejdede lokalplaner for Ny Tøjhusgrunden og Havnestaden i 2000.[55][56] Efter dette er både de sydlige og de nordlige tidligere industriområder blevet udviklet og nye boliger og erhverv er blevet bygget, bl.a. i syd en lystbådehavn, Gemini Residence og Lægemiddelstyrelsen, samt andre boliger og erhverv og i nord domiciler for HK, KL og Deloitte samt boliger.[57]

Fra 1995 blev de gamle lejerboliger i den nordlige del der oprindeligt var ejet af Christianshavns Oplagspladser og senere fusioneret ind i Ejendomsselskabet Norden sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.[58][59][60]

De fremtidige planer for byområdet inkluderer bl.a. flere broer til Kalvebod Brygge.

Fremtiden

  • IB Syd
  • Flere broer over havnen
  • Havnetunnelen
  • Marina v. KIB
  • Stoppested for havnebusserne

Kort[redigér | rediger kildetekst]

1879.[61]

FDBs pakhuse.[62]

1907.[63]

Diverse tegninger.[64]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Antallet af faste beboere på Islands Brygge var fra militærets første opfyldning til 1905 meget lavt, da der reelt kun var de beboere som boede fast på militærets område. Fra 1905 til midt i 1930'erne steg befolkningstallet kraftigt og toppede med op i mod 20.000 indbyggere.

Årstal Antal indbyggere
1905 55[65]
1911 3.952[66]
1927 14.000[67]
1931 20.000[68]
1932 18.000[69]
1976 7.788[24]
1980 7.219[24]
1985 6.704[24]
1990 6.384[24]
1993 6.450[25]
1994 6.392[25]
1995 6.523[25] - ?7.400?[70]
1996 6.592[25] - 8.000[71]
1997 6.717[25] - 6.753[72] - 7.000[73]
1998 6.790[25] - 6.825[74]
1999 6.808[25] - 6.853[75] - 6.811.[76]
2000 6.822[24]
2001 6.864[24]
2002 6.825[25] - 6.925[77]
2003 6.928[25] - 6.967[78]
2004 7.169[25]
2005 7.708[25]
2006 9.090[25] - ca. 10.000[79]
2020 16-17.000 når færdigudbygget.[80]

1993-2006, samme kilde og samme opgørelsesmetode.[25]

Udnyttelseprocent i 1940'erne. [81]


Afhandling fra 1965 om bl.a. roder. Deruover er der et kort, der viser at opfyldningen ikke er fuldt gennemført?[82]


Skole og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere har en række uddannelsesinstitutioner ligget på Bryggen. Dette drejer sig bl.a. om politiskolen, der lå på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej mellem 1944[83][84][85] og XXXX, Gøglerskolen - Akademiet for Utæmmet Kreativitet, der lå på Kigkurren mellem 1993[86][87][88] og XXXX (startet 1986) samt Københavns Kvindedaghøjskole på Kigkurren.[89]

Turisme og kultur[redigér | rediger kildetekst]

Kulturhuset Islands Brygge set fra Kalvebod Brygge (februar 2008).

Kulturelle steder[redigér | rediger kildetekst]

Det kulturelle liv på Islands Brygge er centreret omkring Kulturhuset Islands Brygge, som afholder forskellige arrangementer i form af kunstudstillinger, foredrag, teater mv. Derudover har teatret Play teater, standup, live musik mv. på programmet og har ligeledes en teaterskole. Standupperen Christian Fuhlendorff optræder jævnligt på Play med standup.[94]

Islands Brygge huser ligeledes en række kunstgallerier.

Indtil 1964 lå Bergthorabiografen i Bergthorasgade.

Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducere og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue til huse her.[95] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[96][97] Den fremtidige skæbne for lejerne i pakhusene har været til diskussion. Bl.a. har der været planer om at opsige alle lejeaftalerne og indrette boliger. Set i lyset af nedgangen på boligmarkedet fra 2006 er disse planer dog skrinlagt. Der er dog stadig planer om at nedrive to af de mindre pakhuse, indrette hotel i et af de større pakhuse samt bygge en ny bygning på parkeringspladsen mellem pakhusene.

Kulturelle begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

De to vigtigste kulturelle begivenheder på året er Kulturhavn i august[98] og Bydelsfest i september.[99] Kulturhavn arrangeres i samarbejde med Kalvebod Brygge og har som formål at vise det frivillige København frem. Der er derfor en lang række boder, arrangementer og lignende i perioden. Bydelsfesten blev første gang afholdt i 2005 hvor der blev fejret 100 års jubilæum under navnet Bryggen100. Siden er Bryggen 101 og 102 blevet afholdt i hhv. 2006 og 2007. Bydelsfesten er bl.a. ramme om den efterhånden traditionelle fodboldkamp mellem det nye Bryggen og det gamle Bryggen.


Sport[redigér | rediger kildetekst]

Boldklubben havde indtil det nye anlæg blev indviet i 2003 klublokaler i et kælderlokale på Egilsgade.[100]

Medier[redigér | rediger kildetekst]

Bryggebladet (1993-nu) er det vigtigste nyhedsmedie omhandlende Islands Brygge. Siden 2003 udkommer Bryggebladet ligeledes elektronisk på siden www.bryggebladet.dk. Derudover er Islands Brygge i dækningsområdet for Amager-Avisen, Amager Bladet og Lokalavisen Amager. Der har tidligere været udgivet en række andre medier på Islands Brygge bl.a. Brygge-Bladet og BC-Bryggen og Christianshavn.

Islands Brygge Bibliotek har ligget på Njalsgade side 1966.[106] Biblioteket flyttede dertil fra en lejlighed i Gullfosshus. På biblioteket kan der bl.a. købes bøger om Islands Brygge.

DR sendte Sommer summarum fra Islands Brygge i 2006-2007, i 2008 vil det blive sendt fra Århus. Det er et sommerprogram for børn.[107]

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducere og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue til huse her.[108] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[109][110]

  • Gallerierne?
  • Beboerhjørnet Leifsgade 7
    • Lokalrådet
    • Bryggebladet
    • Njal A/B
    • Bryggenet
    • Grundejerforeningen Islands Brygge

Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Gemini Residence set fra nord.

I planlægningen af de nye områder er der gjort en del for at området skulle få kontakt med havnen og fælleden. I Havnestaden er der anlagt både en grøn og en blå kile der forbinder fælleden og havnen med hhv. et græsareal og et vandareal. På Ny Tøjhusgrunden er der etableret en række damme, der visuelt skal forbinde området til Stadsgraven og havnen.

Cafeer, restauranter og værtshuse[redigér | rediger kildetekst]

Der er en række cafeer, restauranter og værtshuse på Islands Brygge. Den mest kendte cafe er Kulturhuset Islands Brygge, men der ligger en række andre bl.a. Aristo, Saga og Nose Wise. Det er ligeledes muligt at få servering hos delikatesseforretningen/bageriet Wulff og Konstali Der er ligeledes planer om at etablere en cafe på pladsen ved Gemini Residence. Af restauranter ligger der Ceco i Islands Brygge nord samt Madeleines Madhus i Islands Brygge syd. Den nu lukkede Hatoba som var en sushirestaurant hvor Allan Nielsen var medejer lå på Reykjaviksgade. Den første cafe på Islands Brygge blev etableret i 1988 af en gruppe personer, senere kendt som Blekingegadebanden. Et eventuelt overskud fra cafeen skulle finansiere befrielsesbevægelser i den tredje verden. Cafeen måtte dog lukke allerede i 1989 da flere af gruppens medlemmer kom i fængsel.[112]

Som de øvrige tidligere arbejderbydele i København har Islands Brygge også haft sin andel af såkaldt brune værtshuse. Tilbage er dog kun Artillericafeen på Artillerivej og Isbjørnen på Islands Brygge. Cafe Langebro har udviklet sig i en mere cafepræget retning.

  • Kulturhuset Islands Brygge
  • Cafe Langebro
  • Prego

Turisme[redigér | rediger kildetekst]

Religion[redigér | rediger kildetekst]

Islands Brygge hører under Islands Brygges Sogn.[114] Der er en kirke i sognet; Hans Tausens Kirke.

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Diverse[redigér | rediger kildetekst]

  • IB set fra 2004.[117]
  • Kort over faste batteri med moderne veje indlagt.[118]
  • Faste batteri og metroen.[119]
  • Klaus Riskærs forsøg på at overtage Christianshavns oplagspladser og deres lejligheder på IB i 1990'erne
  • 1960'erne.[120]
  • Sporvogne og busser på bryggen.[121]
  • NYGIFTES PARADIS - Islands Brygge i Gründertiden før 1914, hvor det på grund af byggeboom var muligt at bo gratis - eller næsten gratis - i store lejligheder. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.[122]
  • Om eventuel lukning af apoteket: bryggebladet.dk
  • Bryggebroen[123]
  • Bryggekortet 2301
  • "Kampen" for at få eget postnummer. Smoothies-stedet som har det i logo (skaf billede)
  • Etableringen af Bryggenet
  • (http://www.dkpto.dk/nyheder/nyhedsbreve/nyhedsbreve/nyhedsbrev2001_1.pdf)
  • http://www.hammermollen.dk/lokal/last/container/da/bibliotek/pdf/fuglef%C3%A6ngerhuset.pdf
  • Der er dog også stadig produktion tæt på Islands Brygge fx. Statens Serum Institut. Som ikke ligger på IB?
  • Havneparken etableret 1984.[124][125]
  • Den mobile sauna om vinteren og frugtboden om sommeren.
  • FDBs pakhuse opført 1908-1914:[126]
  • Artillerivej Kaserne (1889-1973)[127] - nu overtaget af Seruminstituttet (http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/b04-2003.pdf)
  • Forlaget Fahrenheit - Bergthorasgade 40, 4.tv. - 2300 København - Tlf. 3295 7876 - E-mail: fahrenheit@email.dk - Forlag der fortrinsvis udgiver danskproducerede tegneserier.
  • Islands Brygge syd: [128]
  • IB som filmkulisse,
    • mener Pusher bl.a. er optaget her.
    • Det som ingen ved.[129]
    • Frøken Smillas fornemmelse for sne: http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/06-2007-1.pdf s. 11
    • Kærlighed på film[130]
    • Krøniken[131]
    • Tro håb og kærlighed Bryggen den glemte bydel s XXX
    • I Kina spiser de hunde. Hovedpersonen arbejder i en bank, der ligger hvor Amagerbanken ligger på Islands Brygge og bor længere nede af vejen?
  • Dette var et vigtigt skridt i bryggeboernes selvforståelse og vil givet medvirke til at mindske forskellen mellem det nye og det gamle bryggen.
  • Wulff og Konstali
  • Bydelsfest i september Bryggen100, Bryggen101, Bryggen102. Fodboldkamp mellem gamle og og nye Islands Brygge.[132]
  • teatret Play har ligget på Njalsgade siden 2004
  • Størrelse på Kigkurren og byggetidspunkt[133]
  • Faste Batteri.[134]
  • Bryggens musikforening[135]
  • Byplanprisen 2003 [136]
  • Servicebusruter[137]
  • Ny opfyldning i 1924.[138]
  • Færge fra pladsen v. Pinen ("Festpladsen") til Bernstorffsgade) [41]
  • Mord?[139]

fra gåture på Bryggen på IB bibliotek[redigér | rediger kildetekst]

  • Faste batteri nedrevet i 1947.
  • Ballonparken etableret som mandligt kollegium i 1947
  • Nedrivningen af millitærets bygninger fra 1953.
  • FDB forlod Bryggen i 1957
  • Bergthora biografen lukket 1964
  • IB bibliotek flyttede til nuværende lokaler i 1966
  • Etableringen af medborgerhuset Gimle i 1971.
  • SAS-hotellet i 1971
  • Langebro bombet samt Fregatten Jylland[140][141]
  • Området består af en blanding af mod nord primært gamle andelsboliger, i den centrale del nybyggede lejligheder og i den sydlige del gamle industriområder som er ved at blive omdannet til boliger og erhverv.

Hærens Geværfabrik[redigér | rediger kildetekst]

  • Flytter til Amager 1888.[142]
  • mindst 12 dræbt v. sabotage april 1945.[143]
  • Luftskipperen Guiseppe Tardini forulykker i Kalvebod Strand 14. september 1851.[144]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 24. marts 2004 20.000 indbyggere på Islands Brygge, derudover flest værtshuse pr. indbygger
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BB 070411
  3. ^ Bryggen - Den glemte bydel s. 169]
  4. ^ a b www.DST.dk Folketælling 1930 s. 141
  5. ^ www.nationalbanken.dk Nationalbanken: Om antallet af kvadratmeter beboelse pr. person fra 1981-2005
  6. ^ a b Bryggebladet maj 2015
  7. ^ Christianshavnernet.dk
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  9. ^ "Bryggebladet" 2017 nr. 8 p.11.
  10. ^ www.sk.kk.dk Kort over rodeopdeling i Amager Vest
  11. ^ a b www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  12. ^ www.kk.dk Statistik fra Københavns kommune
  13. ^ www.DST.dk Folketælling 1925 s. 77
  14. ^ bryggebladet.dk
  15. ^ http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/10-2007-1.pdf?bcsi_scan_02817F7324B356E0=0&bcsi_scan_filename=10-2007-1.pdf
  16. ^ Bryggen - Den glemte bydel s. 169]
  17. ^ www.DST.dk Folketælling 1935
  18. ^ www.DST.dk Folketælling 1940
  19. ^ www.DST.dk Folketælling 1945
  20. ^ www.DST.dk Folketælling 1950
  21. ^ www.DST.dk Folketælling 1955
  22. ^ www.DST.dk Folketælling 1960
  23. ^ www.DST.dk Folketælling 1965
  24. ^ a b c d e f g h i j k l www.statistikbanken.dk "SOGN10: Folketal 1. januar efter sogn" - 7080 Islands Brygges (København Kommune) Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "DS IBsogn" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  25. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y bryggebladet.dk Bryggebladet 20. december 2006: Befolkningsudvikling s.29 Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "BB demog 06" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  26. ^ www3.kk.dk
  27. ^ a b www.eco-net.dk
  28. ^ a b www2.mst.dk
  29. ^ www.kirkesogne.dk
  30. ^ www.berlingske.dk 17. september
  31. ^ a b c d Statistikbanken - Kultur og Kirke, KM5
  32. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet autogeneret3
  33. ^ [1]
  34. ^ www.sogn.dk/islandsbrygge
  35. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 56-62
  36. ^ www.kulturarv.dk Kulturarvsstyrelsen om Havnemøllen
  37. ^ www.kulturmiljoeraadet.dk Havnemøllen
  38. ^ www.fdb.dk FDBs historie
  39. ^ www.dvk-database.dk Bilhistorisk Tidsskrift om Fiat s. 19-21
  40. ^ www.kobenhavnshistorie.dk "Sabotage paa Fiat-Fabrikerne" under Anden verdenskrig
  41. ^ www2.kk.dk Københavns Kommune om samlingen af Teknik- og Miljøforvaltningen
  42. ^ www.metroxpress.dk
  43. ^ bryggebladet.dk 11. marts 2005 Om Pakhusene i Njalsgade
  44. ^ www.njalsgade.dk Lejersammensætning i pakhusene i Njalsgade
  45. ^ bryggebladet.dk sektion 1 29. januar 2008 Bryggebladet om Njalsgadekomplekset
  46. ^ Bryggebladet 19. december 2007 Om Njalsgadekomplekset
  47. ^ www3.kk.dk Kommuneplantillæg om detailhandel
  48. ^ bryggebladet.dk sektion 2 29. januar 2008 Bryggebladet om starten på Tiger
  49. ^ bryggebladet.dk 8. september 2004 Bryggebladet om krav om erhvervsbyggeri
  50. ^ bryggebladet.dk 2. december 2008 Bryggebladet om krav om erhvervsbyggeri II
  51. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk
  52. ^ www.wallscopenhagen.dk Walls om A-Huset
  53. ^ [2] Bryggebladet 8. februar 2006: Om boligpriser 1993-2006
  54. ^ [3] Bryggebladet 26. februar 2008: Om boligpriser 1993-2008
  55. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 327
  56. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 303
  57. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk Folder fra Lægemiddelstyrelsen om Havnestaden
  58. ^ bergthora.dk
  59. ^ bryggebladet.dk, 4 2002
  60. ^ bryggebladet.dk, 6 2002
  61. ^ [4]
  62. ^ [5]
  63. ^ [6]
  64. ^ [7]
  65. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  66. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  67. ^ [8]
  68. ^ bryggebladet.dk 240304 20.000 indbyggere, derudover flest værtshuse pr. indbygger
  69. ^ [9]
  70. ^ [10]
  71. ^ [11]
  72. ^ [12]
  73. ^ [13]
  74. ^ [14]
  75. ^ [15]
  76. ^ [16]
  77. ^ [17]
  78. ^ [18]
  79. ^ [19]
  80. ^ [20]
  81. ^ [21]
  82. ^ [22]
  83. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet om politiskolen
  84. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Fra 1973 har Statens Politiskole haft lokaler her.
  85. ^ [23] måske er det kun Beredskabsafdelingen der hører til der nu.
  86. ^ Bryggebladet.dk Bryggebladet om Gøglerskolen
  87. ^ Gøglerskolen på kk under Ørkenfortet
  88. ^ Akademiet for Utæmmet Kreativitet
  89. ^ www.bibliotek.kk.dk Kvindedaghøjskole på Kigkurren
  90. ^ [24]
  91. ^ [25]
  92. ^ [26]
  93. ^ [27]
  94. ^ www.play-cph.dk Hjemmeside for teatret Play
  95. ^ www.metroxpress.dk
  96. ^ bryggebladet.dk Om Pakhusene i Njalsgade
  97. ^ www.njalsgade.dk Lejersammensætning i pakhusene i Njalsgade
  98. ^ www.kulturhavn.dk
  99. ^ [28] Fandt i hvertfald sted i 2005 og 2006
  100. ^ www.bkhekla.dk Boldklubben Heklas hjemmeside
  101. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet.dk om Roklubben SAS
  102. ^ www.c-f.dk
  103. ^ www.aok.dk Klatrevæggen på Artillerivej
  104. ^ www.sport.kk.dk
  105. ^ www.cphx.dk Arkitekturløbet arrangeret af Copenhagen X
  106. ^ www.bibliotek.kk.dk Islands Brygge Bibliotekt Gåtur 3
  107. ^ www.dr.dk/DR1/Sommersummarum
  108. ^ www.metroxpress.dk
  109. ^ bryggebladet.dk Om Pakhusene i Njalsgade
  110. ^ www.njalsgade.dk Lejersammensætning i pakhusene i Njalsgade
  111. ^ www.bibliotek.kk.dk Gåtur 3
  112. ^ bryggebladet.dk 210404
  113. ^ www.visitcopenhagen.dk
  114. ^ www.sogn.dk/islandsbrygge Islands Brygge sogns hjemmeside
  115. ^ www.xn--islandsbryggeslokalrd-c3b.dk Islands Brygge Lokalråds hjemmeside
  116. ^ www.amagervestlokaludvalg.kk.dk Amager Vest Lokaludvalgs hjemmeside
  117. ^ [29]
  118. ^ [30]
  119. ^ [31]
  120. ^ [32]
  121. ^ [33]
  122. ^ [34]
  123. ^ bryggebladet.dk om planer om færge istedet for bro
  124. ^ www.kulturmiljoeraadet.dk Havneparken etableret i 1984
  125. ^ www.bibliotek.kk.dk
  126. ^ www.fdb.dk
  127. ^ www.bibliotek.kk.dk Om kasernen, Faste batteri, skolen mv.
  128. ^ www.bryggensyd.dk Islands Brygge Syds hjemmeside
  129. ^ www.m.dk
  130. ^ [35]
  131. ^ [36]
  132. ^ [37] Fandt i hvertfald sted i 2005 og 2006
  133. ^ www2.kk.dk Størrelse på Kigkurren og byggetidspunkt
  134. ^ bryggebladet.dk v om Faste Batteri
  135. ^ www.bryggensmusikforening.dkBryggens musikforening
  136. ^ www.byplanlab.dkByplanprisen 2003
  137. ^ [38]Servicebusruter
  138. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 102
  139. ^ [39]
  140. ^ vognstyrer.dk
  141. ^ Fregatten Jylland 1935-1950 Kommunen mener også det er 1935-1950
  142. ^ www.kobenhavnshistorie.dk
  143. ^ www.kobenhavnshistorie.dk mindst 12 dræbt v. sabotage april 1945
  144. ^ www.tardini.dk


55°39′45″N 12°34′30″Ø / 55.66250°N 12.57500°Ø / 55.66250; 12.57500

Kategori:Islands Brygge| ]]
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Santac/sandkasse&oldid=11392903"