Bueskydning
Bueskydning er en aktivitet, der går ud på at ramme et mål ved at skyde pile af sted ved hjælp af en bue.
Historie
Bueskydning var oprindeligt en jagtform og en vigtig del af oldtidens og middelalderens kampformer. Som krigsform blev bueskydning afløst af geværet i løbet af middelalderen. Bueskydning anvendes stadigvæk ved jagt.
I Danmark er der krav om jagttegn i forbindelse med jagt med bue. Bueskydning kan også praktiseres som sport, hvor der udover sikkerhedsmæssige foranstaltninger, ikke er krav om jagttegn.
Bueskydning som sport
Bueskydning stiller store krav såvel fysisk som mentalt: Buen spændes med et træk på 20–25 kg (junior og senior skytter), ligesom finmotorikken og den mentale styrke også er altafgørende for resultatet. En enkelt millimeters afvigelse betyder, at pilen ikke rammer målet efter hensigten.
Buetyper
Der findes forskellige buetyper:
Moderne buetyper
Recurvebuen
Uddybende artikel: RecurvebueRecurvebuen, også kaldet den olympiske bue. Den består af en håndsektion i træ eller metal, hvorpå der er monteret to bueben, som har en fremadrettet bue (recurve) i enderne. Buen er normalt udstyret med sigte og stabilisator. Der findes også recurvebuer i eet stykke, som ikke kan deles.
Compoundbuen
Uddybende artikel: CompoundbueCompoundbuen, som er den teknisk mest avancerede. Den består af en håndsektion med to bueben. Men for enden af disse ben er der monteret ovale hjul, hvor strengen går rundt om, således at man opnår en synergi-effekt. Det betyder i praksis, at modsat langbuen og recurvebuen, så ligger buens trækvægt i starten af trækket, hvorefter trækvægten reduceres i takt med, at strengen trækkes ud. Denne buetype leverer et meget kraftigt skud i forhold til trækvægt. Compoundbuen er monteret med sigte, evt. med forstørrelse, og stabilisator.
Barbuen
Barbuen er en vestlig bue uden sigte og stabilisator.
Traditionelle buetyper
Fladbuen
Uddybende artikel: Fladbue
Fladbuer kendes tilbage til stenalderen og er flade buer med et håndtag i midten, der er fremstillet i ét stykke træ. I 1944 fandt man to velbevarede faldbuer fremstillet i elmetræ i Holmegårds mose på Sjælland. Buerne er omkring 9.000 år.[1][2]
Langbuen
Uddybende artikel: LangbueLangbuen er en simpel buetype, der er fremstillet i træ. Det er denne type, som sagnfiguren Robin Hood anvender. Den er ofte fremstillet i taks eller ask. Langbuen har været hyppigt anvendt i middelalderen, hvor særligt England havde succes med at bruge dem, særligt i slag mod Frankrig i Slaget ved Crécy (1346), Slaget ved Poitiers (1356) og Slaget ved Agincourt (1415).
Japansk langbue
Uddybende artikel: YumiDen japanske langbue, kaldet Yumi, er den bue, som samuraierne brugte. Det en asymmestriske recurvebue, hvor grebet sidder 1/3 del oppe på buen. Den konstrueres af laminater af træ og bambus, der måler fra 2,22 meter og op til 2,45 meter. I dag bruges buen hovedsageligt til udøvelsen af den japanske kampsport kaldet kyudo, og til forskellige former for bueskydning til hest kaldet yabusame og kasagake
Hornbuen
Hornbuer benævnes også "Oprindelige recurvebuer" det er kompositbuer som brugtes (og bruges) af mange af de asiatiske foleslag, mest berømte er tyrkiske, koranske, mongolske og kinesiske hornbuer. Oprindelige folk fra træ fattig egne som inuitter og nogle amerikanske indianer stammer vides også at have brugt hornbuer.Det er som oftest meget kraftige buer, med laminater af horn, dyresener og træ.
Stålbuen
Især kendt fra Indien, og senere også brugt af Perserne og Ottomanerne
Bueskydning i olympisk sammenhæng
Bueskydning var en olympisk sportsgren fra 1900 frem til 1920. Herefter blev sporten taget af programmet, da udøvelsen ikke havde internationalt anerkendte regler. Sporten kom tilbage på det olympiske program fra 1972, og i 1988 blev den udvidet med hold-konkurrence som disciplin.
Organisationer
På internationalt plan styres bueskydningssporten af FITA – Fédération Internationale de Tir à l'Arc.
I Danmark organiseres sportsbueskydning af DBSF. Buejagt organiseres i Danmark af FADB. Japansk bueskydning - Kyudo organiseres i Danmark af DKF.
Eksterne henvisninger
Noter
