Samurai
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
En samurai, betyder 'at tjene'. Samurai var et medlem af kriger-aristokratiet i det feudale Japan (før 1868). Samuraiernes historie begynder i det 8. og 9. århundrede, hvor klaner og kejser Kammus nyudnævnte shogun begyndte at have hære, hvorfra en krigeradel begyndte at rejse sig. Samuraierne forsvandt i 1800-tallet i tiden omkring Meiji-restaurationen, hvilket var et hårdt slag for samuraierne, eftersom tusindvis blev uden herre og dermed arbejdsløse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Våben
Samuraier bar altid to sværd. Det lange sværd kaldes en katana som bare betyder "sværd" på japansk, men bruges nu som navnet på en speciel slags sværd. Og et kort sværd som kaldes en Wakizashi som på kanji (japansk tegnskrift) betyder noget i retning af "ekstra våben".
Der eksisterede også en lille kniv, kaldet en tanto (japansk for kniv), som primært kvinderne bar til brug for selvforsvar.
[redigér] Seppuku
Wakizashi, et mindre sværd, blev brugt til at udføre det ærefulde selvmordsritual kaldet seppuku bedre kendt som hara-kiri af vesterlændinge.
[redigér] Hvad var en samurai?
Samurai betyder den som tjener. Det vil sige, at samuraien havde en herre, som han tjente. En samurai var en kriger, der tilhørte overklassen. En samurai kan sammenlignes med en ridder.
En af samuraiens vigtigste våben var katana, der er et enægget sværd. Det er det, som mange kender som et samuraisværd. Udover det havde samuraierne et kortere sværd (wakazashi). Der ligeledes kunne anvendes på slagmarken eller anvendes i forbindelse med selvmordsritualet. For en samurai var æren det vigtigste, hvis man mistede den var selvmord den eneste udvej.
Samuraier øvede sig dog også i at kæmpe med andre våben, især spyd samt bue og pil. De øvede sig i at ride og skyde på samme tid. Det var meget svært, især under bevægelse, fordi man ikke kan holde hestens tøjler, samtidig at man skal skyde med bue og pil.
De rustninger samuraier bar var helt anderledes end de europæiske rustninger. De var meget lettere, de vejede kun omkring 11 kilo. Og samuraierne var selv i stand til at kravle op på hesten. Det kunne ridderne ikke. Samuraiernes rustninger var bygget på et princip der hed fleksibilitet frem for styrke. Det gav dem den fordel, at de havde rimelig meget bevægelsesfrihed. Rustningerne var sat sammen af små metalstykker af jern. De var lakerede og syet sammen med silketråd. En bestemt del af pladerne blev så syet på en bestemt måde, så de lagde sig naturligt op ad kroppen. Hjelmene kunne have horn og masker, der så frygtindgydende ud. Samuraier trænede også med hverdagsting som vifter og nåle, så de kunne beskytte sig i enhver situation. Samuraier som havde vundet duel eller kampslag, fik større anerkendelse og respekt.
[redigér] Samuraierne i dag
Samuraiernes sværdteknikker kan delvis findes den dag i dag under disciplinerne Kenjutsu, Kendo og Iaijutsu og iaido. Se nærmere beskrivelse under de respektive kampdiscipliner:
[redigér] De 47 ronin-krigere fra Ako
I år 1701 skulle shogunen modtage tre ambassadører. Det var noget der krævede en stor ceremoni. Derfor inviterede han Asano fra Ako til at være hans ceremonimester. Men da Ako lå langt ude på landet, kendte Asano ikke til hofetikette. Han var derfor helt afhængig af den anden cremonimester Kira Yoshinaka. Han sendte nogle gaver som tak for hjælpen. Kira var ikke tilfreds med gaverne, men det lod Asano sig ikke mærke med. Kira lærte ham derefter ikke noget nyttigt, eller lærte ham noget direkte forkert.
En dag sagde Kira til Asano, at han skulle møde op i korte bukser. Det gjorde Asano, men fandt de andre i lange bukser. Han blev så vred, at han trak sit sværd, og skar ham i panden. Shogunen blev rasende, og bad Asano om at begå sepukku (rituelt selvmord). Da Asano var død, blev hans 47 samuraier således herreløse. De besluttede sig at handle efter Bushido og hævne deres herres død. De var udmærket klar over, at de ville blive beordret til harakiri for denne gerning.
Kira havde imidlertid fået mistanke om, at de ville gøre det. Så han ansatte spioner til at holde øje med dem. ronin-krigerne gjorde dog intet uventet. Demorede sig med damer, trænede kendo og drak risvin. I to år havde de ikke foretaget sig noget uventet, så Kira opgav at bevogte dem. Men de havde gjort deres harnisker klar i det skjulte.
En nat klædte de sig i harnisk, og sneg sig ind i Kiras hus. De bandt ham, og en af samuraierne huggede hovedet af ham. Som ventet beordrede shogunen, at de begik harakiri, og i 1703 adlød de. De blev helte i hele Japan.
Teaterstykker og skuespil er lavet om dem. Den dag i dag kommer folk fra hele verden, og besøger deres grave, som ligger ved siden af deres herres grav.
[redigér] Samuraiklanerne
De to største samuraiklaner i den japanske middelalder var Minamotoklanen, og Tairaklanen. Disse to klaner har i tidens løb udkæmpet over hundrede krige om magten over Japan. I 1180-1185 gjorde Minamotoklanen en ende på Tairaklanens magt over Japan ved det store slag ved Gempei. Efter dette herskede Minamotoklanen over Japan i flere århundreder. Minamotoklanen styrede Japan fra byen Kamakura i Kanagawadistriktet.
Lige omkring år 1600 fik Tokugawa Ieyasu overtaget magten og grundlage et nyt shongunat som blev styret fra den lille fiskerby Edo, senere kendt som Tokyo.
[redigér] Krigerne
En af de vigtigste enheder i en samuraihær var kavaleristerne, som red på små tætbyggede heste. Til hest kunne samuraien stå op i stigbøjlerne og med sin naginata (et spyd med krum blad for enden) kunne han feje sine fjender væk foran hesten. Endvidere kunne samuraien fra hestens ryg ride og samtidig skyde med bue og pil. Under denne proces skulle hesten styres alene ved hjælp af knæene. Kavaleristerne var de højestrangerede samuraier.
Den største andel af en samuraihær bestod af spydbærerne, som kæmpede til fods med en yari, der var et spyd med et lang lige blad for enden. Disse krigere spillede en meget stor rolle i krigene, da det var dem, som udgjorde den store del af arbejdet.
En anden meget vigtig del af samuraihæren var bueskytterne, som kunne stå på lang afstand og sætte fjendens soldater ud af spil. Bueskytterne bar desuden katana, der kunne anvendes ved nærkontakt med fjenden. Disse var de dygtigste samuraier i hæren.
En ronin var en herreløs kriger. En samurai kunne skifte status fra at være samurai til ronin, hvis denne mistede sin herre. Ronin tjente deres penge på mange forskellige måder, de kunne fx arbejde som livvagter for rige købmænd, rejse rundt i Japan og vise deres evner med sværd og udfordre til kampdueller, de kunne terrorisere landsbyer eller måske endda blive hyret til at beskytter dem.
Den mest kendte ronin var Miyamoto Musashi.
Samuraierne bestilte af og til ninjaerne til det 'beskidte' arbejde. Ninjaerne var eksperter i snigmord og baghold. Disse blev blandt andet trænet i at sætte knogler ud af led, så de kunne slippe ud af stramme reb, og for at de kunne kravle gennem små og smalle steder.
En anden form for kriger, var buddhistmunkene, som tilhørte templer og klostre, som ligger over hele Japan. Hvert tempel eller kloster havde ofte specialiseret sig i kunsten af våbenbrug med henblik på kamp.
[redigér] Miyamoto Musashi
Miyamoto Musashi er måske verdens mest kendte herreløse kriger (ronin). I dag er han kendt i Japan som ”Kensei” eller ”Sværdets Helgen”. Han er kendt for sine mange dueller og for sin bog ”De fem ringes bog”. ”De fem ringes bog” bliver den dag i dag læst af tusindvis af mennesker.
Miyamoto Musashi blev født i 1584. Som syvårig blev han forældreløs, og hans onkel tog ham til sig. Han begyndte at studere sværdkunst, og som 13årig havde han besejret den første modstander i sværdduel. Som 16årig forlod han sin onkel, og drog ud for at kæmpe. Da han var 28 år, havde han allerede vundet over 60 dueller og været med i seks store slag.
Miyamoto brugte meget tid inden en duel på at planlægge. Han lærte sin modstanders styrke og svagheder at kende, og studerede terrænet. Nogle gange mødte han senere til en kamp, hvis han troede det ville tjene til et formål. F.eks. hvis han troede, hans modstander ville føle sig overlegen, fordi han troede at han var flygtet, eller måske blive rasende og derfor kæmpe dårligere.
Miyamoto var selvfølgelig en utrolig dygtig sværdkæmper, men det var især hans koncentrationsevne, der gjorde ham så overlegen.
Miyamoto Musashi var en ligeså stor mester i at undgå undgå at kæmpe, som han var til at kæmpe. Et eksempel på myten om Musashi og fluerne.
[redigér] Musashi og fluerne
Der sad tre ronin-krigere på en landevejskro. Da der kom en fremmed samurai ind i meget laset og beskidt tøj. Manden så meget fattig ud. Men i bæltet havde han de fineste sværd udsmykket med guld og juveler. Ronin-krigerne besluttede sig for at gøre ham ophidset, så de kunne stjæle hans sværd ved at slå ham ihjel. De begyndte at slynge om sig med spydigheder.
"Se det fugleskræmsel", sagde den ene. "Han må være født i en svinesti" ,sagde den anden. Fornærmelserne tog til, og de blev mere og mere højrøstede. Samuraien kiggede ikke op en eneste gang, men spiste bare sine ris. Det gjorde dem en smule nervøse. Han bemærkede ikke en gang de fire fluer, der fløj omkring hans hoved.
Pludselig med fire hurtige og præcise bevægelser, uden at kigge op, greb han fluerne med sine spisepinde og lod dem falde ned i skålen. De tre ronin-krigere forlod hurtigt kroen af bare skræk. Den fremmede ronin var selvfølgelig Miyamoto Musashi.
[redigér] Duellen mellem Miyamoto Musashi og Sasaki Kojiro
Den mest kendte duel Miyamoto Musashi har udført er velsagtens duellen mod Sasaki Kojiro. Kojiro var en ung samurai, som havde udviklet en helt ny kampteknik baseret på en svalehales bevægelse under flyvningen. Han var både stærk og hurtig. Kojiro regnes for at være den dygtigste samurai, Musashi nogensinde havde mødt i kamp.
Kampen fandt sted på en sandstrand. Kojiro gjorde sig klar og iførte sig pæne klæder, hvorefter han ventede på Musashi. Da det blev hen mod middag, blev Kojiro bekymret for, at Musashi var flygtet som en kujon. Han sendte derfor en tjener ud for at finde Musashi. Tjeneren fandt ham sovende i sin seng.
Dette gjorde Kojiro urolig. Var Musashi virkelig så ligeglad, at han kunne sove så lang tid? Musashi roede ud til Kojiro. På vejen ud til duellen skar Musashi et træsværd af en åre, således at denne kom til at ligne en bokuto. Musashi hoppede ud af båden, og så Kojiro ind i øjnene. Kojiro trak sit sværd. ”Det får du ikke brug for mere”, sagde Musashi. Kojiro blev vred og svingede sit samurai sværd mod Musashi. Musashi blev stående, og lod sværdet hugge hans hår af, som han havde opbundet med et tørklæde. Derefter svingede Musashi sit træsværd i forbindelse med et højt spring, og ramte Kojiro midt i issen. Kojiro faldt om, død på stedet.
[redigér] Japanske fæstninger
Japanske fæstninger var store nok til at rumme daimyoen hele hans familie og hans samuraihær. Fundamentet bestod af sten, der var bygget ovenpå hinanden. Denne bygningsform beskyttede mod jordskælv, men var samtidig nem at klatre på. Husene var af træ, men godt beskyttet mod ildspåsættelse, fordi de var så svære at komme ind til. At bryde igennem en japansk fæstning var uhyre svært. Murene var høje og uindtagelige. Et overraskelsesangreb var næsten umuligt, pga. de mange vagter der holdt udkig hele døgnet rundt. Det eneste man kunne gøre, var at grave sig under, eller kravle over murerne med stiger. Den mest effektive form var belejring. Det kunne vare flere år.
Den mest kendte belejring er belejringen af Osakafæstningen. Belejringen varede næsten et helt år. Fæstningen var kæmpe stor. Den var omgivet af tre voldgrave, og blev forsvaret af 120.000 mænd. Hovedbygningen var en femetagers bygning, og fæstningen var omgivet af floder fra tre forskellige sider. Det var Japans bedst bevogtede borg.
Hideyori som var den retmæssige kejser, var en populær mand blandt samuraierne, der ville gå i døden for ham. De havde ikke noget større ønske end at fjerne Tokugawa Ieyasus hoved fra hans krop. Tokugawa Ieyasus var shogun, men halvdelen af samuraierne holdt med ham og resten med Hideyori. Derfor så han det som sin pligt at dræbe Hideyori. Belejring af Osakafæstningen 1614.
Tokugawas første træk var at erobre alle forposterne i fæstningen. Derefter blokerede han alle udgange. Så byggede han tårne og rambukke til at smadre ydermuren. Han fik sine ingeniørtropper til at grave en tunnel under muren, men intet virkede.
Derefter prøvede han at bruge list. Han bestak en af mændene på borgen til at åbne den yderste port. Men inden han nåede det halshuggede en af Hideyoris samuraier forræderen.
Så rettede Tokugawa sine kanoner mod kvindefløjen, hvor Hideyoris’ mor Yodo-gimi boede. Der var en masse skrig og skrål, men de blev evakueret over til en anden bygning. Hideyoris så sig nødsaget til at indgå en fredsaftale med Tokugawa. Fredsaftalen gik ud på, at Tokugawa skulle opløse sin hær og lade Hideyrus i fred. Til gengæld skulle Hideyrus love ikke at angribe Tokugawa. Det var aftalen at Tokugawa,skulle fylde en af voldgravene med murbrokker, men han fyldte to af dem sådan der kun var en mur ind til borgen. Takugawa lod som om, det var en misforståelse, så nu var der kun en voldgrav og en mur. Den følgende sommer brød Hideyori fredsaftalen, og gik i krig med Tokugawa, men det gav bagslag. Tokugawa belejrede Osakaborgen endnu en gang, og denne gang overtog han den. Hideyoris og Yodo-gimi begik seppuku
[redigér] Tidslinje fra år 1000-1876
År 1016: Fujiwara Michinaga får magten over Japan og Fujiwaraklanen hersker i over 140 år
År 1159: Tairaklanen tager magten med Taira Kiyomoris i spidsen efter den store Heiji-krig
År 1180-1185: Minamotoklanen tager magten fra Tairaklanen efter Gempei-krigen.
År 1192: Minamoto Yoritomo udpeges til shogun og opretter det første shogunatstyre fra Kamakura
År 1274: Mongolernes første angreb - mislykkedes
År 1281: Mongolernes andet angreb, denne gang med over 140.000 mand – mislykkede blandt andet på grund af dårlige vejrforhold. Kamikaze vinden bliver stormen kaldt.
År 1333: Kamakura styret falder
År 1334: Kejseren genvinder for en kort tid magten over Japan
År 1336: Ashikaga Takauji vender sig mod kejseren og indtager det kejserlige palads
År 1338: Takauji udnævnes til shogun over Japan og har derved uindskrænket magt
År 1542: Portugiserne bringer geværer til Japan som handelsvarer
År 1568: Oda Nobunaga indtager Kyoto
År 1573: Shongunstyret fra Muromachi (Takedaklanen) falder
År 1575: Takedaklanen nedkæmpes af Nobunaga i Nagashino-slaget
År 1590: Japan genforenes til ét rige i stedet for en masse små provinser styret af hver sin daimyoer.
År 1600: Tokugawa Ieyasu vinder magten og dræber alle fjender
År 1603: Ieyasu bliver shogun og starter sit shogunat i Edo (Tokyo)
År 1614: Ieyasu skærper jagten på de kristne japanere
År 1615: Ieyasu indtager Osakaborgen og dræber alle i den forsvarende Toyotomi-klan.
År 1639: Japan isolerer sig selv for omverdenen, 100 %
År 1854: Den amerikanske marinekommandør Matthew Perry kommer med en stor krigsflåde og tvinger Japans regering til at åbne samtlige havne for handel
År 1868: Shogunatets styre afskaffes og Kejser Meiji sættes igen på tronen.
År 1870: Særlige rettigheder for samuraier afskaffes
År 1876: Sværd forbydes
[redigér] Samuraierne går til grunde
I midten af 1853 kom den amerikanske flådeofficeren Matthew Perry til Japan. Han tvang Japan til at åbne deres havne ved at beskyde dem. Så smuldrede shogunens magt, og kejser Meiji blev i 1868 indsat som kejser. Før i tiden ville en fremmed der kom til Japan, blive halshugget.
Kejser Meiji ville have en moderne hær. Derfor fik han englændere til at hjælpe med at træne en hær og fremstille våben. De blev trænet i opstillinger, der var designet til brug af geværer. Geværerne var meget bedre end buerne, men geværerne skulle lades på ny efter hvert skud. Det var derfor til bueskytternes fordel at skyde, når geværerne blev ladet. I 1876 forbød kejseren alle udenfor den kejserlige hær at bære katana, hvilket var specielt nødvendigt for at kontrollere Satsuma-oprørerne, der tidligere nød godt af status som samurai.
Senere kunne historien bevidne, at samurai-ånden levede stadig videre i Japan. I 1942 bombede japanerne Pearl Harbour. De såkaldte kamikazepiloter blev en form for samurai-martyrer. De begik harakiri (selvmord) ved at flyve deres fly torpodere de amerikanske skibe.
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Samurai
 |
Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
