Kai Lykke
"Kaj Lykke" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kaj Lykke, se Kaj Lykke (flertydig).
Kaj Lykke (16. marts 1625 på Gisselfeld - 9. september 1699) var en oberst og en kammerjunker.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ungdom
Kaj Lykke blev født ind i en rig adelsslægt, som søn af den hovedrige Frands Lykke. 16 år gammel blev han sendt på en fem år lang dannelsesrejse gennem Europa og studerede ved nogle af Europas bedste universiteter. Vel hjemkommet blev han i 1645 udnævnt til hofjunker for Christian IV og siden forfremmet til kammerjunker. Han blev afskediget kort før kongens død i 1648. Nogle kilder anfører, at det skyldtes, at Kaj Lykke nægtede at deltage i udenrigs krigstjeneste. Efter sin afsked blev den unge Kaj Lykke ansat som bestyrer af faderens fynske godser – en opgave han løste godt. Ved faderens død i 1656 arvede han syv godser og mange gårde til en værdi af 400.000 rigsdaler. En svimlende formue; Kaj Lykke blev en af landets rigeste mænd. Måske var det årsagen til hans kvindetække; udseendet skulle han ikke have haft med sig, siger onde mennesker. Da krigen mod Sverige brød ud i 1657, stillede han et regiment på 1.000 mand for kongen. Han kom ikke selv i direkte krigshandlinger. Da han kunne ikke holde disciplin i sit regiment, som plyndrede på Fyn, fratog kongen ham bestallingen i 1658. Som erstatning blev han lensmand på Ålborghus. I 1660 blev han gift med Øllgård Gyllenstierne. De boede på Aalborg Slot og på palæet i København, når de skulle deltage i livet ved hoffet.
[redigér] Faldet
I 1656 skrev han et skæbnesvangert brev, som skulle føre til hans fald. Brevet er stilet til Sophie Abelsdatter en tjenestepige på Rantzauholm, der var en af hans elskerinder. I brevet omtalte han i nedsættende vendinger, hvordan dronningen, Sophie Amalie, lå i med sine lakajer. Sophie Abelsdatter blev ved Kaj Lykkes mellemkomst gift med hans ridefoged på Rantzauholm – Peter Børting. Peter Børting fik ad denne vej kendskab til brevet. Den 1. maj 1661 afskedigede Kaj Lykke ham som ridefoged på grund uregelmæssigheder i regnskabsbøgerne.
. Peter Børting oplyste kongen om brevet og dets indhold. Kaj Lykke tilstår sin brøde og indgår et forlig: han skal betale 100.000 rigsdaler. Få måneder efter er Kaj Lykke i landflygtighed. Da han ikke kan betale, flygter han til Skåne, og kongen rejser en retsag, der erklærer ham skyldig i majestætfornærmelse og frakender ham ”ære, liv og gods”. Da han er flygtet og dommen ikke kan eksekveres, fremstilles en vellignede dukke, som i en skuehenrettelse afhugges hånd og hoved. Lykkes våbenskjold blev ødelagt. Alle Kaj Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af kongen. Dog får hans kone Øllegård Gyllenstierne lov til at beholde 20.000 rigsdaler og Harridslevgård. 1662 arvede hun gården Bidstrup.
[redigér] Bramming
Fra sin landflygtighed kæmper Kaj Lykke for oprejsning i sit hjemland. Kort efter dronning Sofie Amalies død giver Christian V Kaj Lykke lov til at vende hjem efter 24 års landflygtighed. Han tager ophold hos sin hustru på Bidstrup. Hun dør et år efter hans hjemkomst, og han bliver boende. Øllegård Gyllenstiernes datter Sofie Amalie Friis var gift med Johan Rantzau. Han giver Lykke ophold på Bramming Hovedgård i 1697 (nogle kilder nævner 1694). Hertil ankommer han over 70 år gammel. Han dør i 1699 i en ulykke på vej hjem fra en fest på Endrupholm. Darum kirkebog nævner 1702, som hans dødsår.
[redigér] Kaj Lykkes Kranium
Kaj Lykke blev begravet i 1699 eller måske i 1702, som der stod på hans kisteplade, som nu er forsvundet. Han fik hovedet med i graven. I 1858 fik to unge medicinstuderende lov til at se graven og undersøge kraniet. De tog kraniet med tilbage til København, hvor det kom til Normal-Anatomisk Museum. Måske havde de unge studerende fået lov til at tage det med sig, måske havde de ikke, men det var meningen, at det skulle forblive i kisten. Kraniet vakte stor opsigt, fordi det havde en meget skrånende pande fælles med et kranium fundet i Neanderthal, Tyskland (se Neandertaler). Forskere i Tyskland hævdede, at der var tale om en tidligere menneskerace. Andre forskere mente bestemt ikke, at der var tale om en tidligere menneskerace. De brugte Kaj Lykkes kranium som bevis. Forskere mente, at de kunne afdække personlighedheden på grundlag af ejerens kranieform. Kaj Lykke ville ud fra denne teori være 'idiot' (sindsyg) med sit lille hoved og sin voldsomt tilbageskrånende pande. Der er dog intet i Kaj Lykkes liv, der tyder på at han var afvigende. Kaj Lykkes kranium vakte stor opsigt, og var genstand for hidsige diskussioner langt op i 1900-tallet. Derfor var det utænkeligt, at det skulle tilbage til sin grav.
[redigér] Paul Lund og spøgerier
I Bramming tog man ingen særlig notits af at hovedet var væk. Indtil historierne om spøgerier begyndte. Vi ved ikke, hvornår de begyndte; men vi ved, at spøgelseshistorierne blev brugt af Paul Lund i markedsføringen af det vandrerhjem, som han havde grundlagt på Bramming Hovedgård i 1938. Ifølge Paul Lund var talrige gæster flygtet fra vandrerhjemmet på grund af spøgeri. Paul Lund fik også arrangeret en undersøgelse af Kaj Lykkes grav i Sankt Knuds Kirke, hvor videnskabsmænd fra Nationalmuseet i København lavede omfattende undersøgelser og dokumenterede, at det kranium de havde i samlingen faktisk passede til resten af skelletet, og alstå var Kaj Lykkes kranium. Det øgede yderligere for interessen for Kaj Lykkes spøgeri.
[redigér] Kraniet kommer tilbage til Bramming
Efter undersøgelsen tog forskerne kraniet med tilbage til København. Efter at Neanderthalteorien var accepteret, aftog interessen for det. I 1978 opdagede en journalist historien, og fik kraniet tilbage til Bramming. Det var planen, at det skulle tilbage i graven; men da nedbrydningen ville gå for hurtigt, anbragte præsten det i sit pengeskab. I 1984 kom det til Bramming byhistorisk arkiv, og herfra kom det til Bramming Egnsmuseum. Da egnsmuseet åbnede i 1994, blev det udstillet her.
[redigér] Litteratur og film
Kai Lykke optræder i Carit Etlars roman Gjøngehøvdingen. I DRs tv-serie-udgave fra 1992 spiller Flemming Enevold rollen som Kaptajn Kai Lykke.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Om Kai Lykke (her stavet Cai) i Dansk Biografisk Leksikon
- Historien om Broksø Gods
- Brahetrolleborg