Coco Chanel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Coco Chanel og Hugh Grosvenor, 2. Hertug af Westminster, fotograferet i slutningen af 1920-erne

Gabrielle Bonheur "Coco" Chanel (19. august 188310. januar 1971) var en fransk modeskaber og grundlagde modehuset Chanel. Hun er specielt kendt for parfumen Chanel No 5- og den kjole, alle kvinder i dag har i garderoben: den lille sorte. I dag er Chanel et internationalt modehus, der er anerkendt over hele verden. Blandt Chanels mest populære produkter findes Chanel taskerne, skoene, kjolerne, jakkesættene, parfumerne og makeuppen.

Coco Chanels moderne filosofi, mandeinspirerede kreationer og forfølgelsen af enkelhed gjorde hende til en meget vigtig karakter i det 20. århundredes modehistorie. Hendes ekstraordinære indflydelse gjorde, at hun var den eneste person inden for sit felt, der blev nævnt i "Time 100: The most Important people of the Century" (De vigtigste mennesker i århundredet).


Tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Chanel blev født den 19. august 1883 i den lille by Saumur i Frankrig. Hun var den anden datter af Albert Chanel og Jeanne Devolle, en markedshandler og en vaskekone på tiden for hendes fødsel. Hendes fødsels var deklareret den følgende dag af arbejdere på hospitalet, hvor hun var født. Da de var analfabeter kunne de ikke angive den korrekte stavning af efternavnet og det var skrevet af borgmester François Poitou som "Chasnel". Denne ukorrekte stavning gjorde sporingen af hendes rødder yderst besværlig for diverse biografikere da Chanel fik sin berømmelse.

Hendes forældre blev gift i 1883, hun havde fem søskende: to søstre, Julie(1882-1913) og Antoinette(født 1887), og tre brødre, Alphones(født 1885), Lucien(født 1889) og Augustin(født og døde i 1891). I 1895, da Chanel var 12 år, døde hendes mor af tuberkulose og hendes far forlod familien. På grund af dette var Chanel seks år i et børnehjem af det romersk-katolske kloster i Aubazine, hvor hun lærte at sy. Skole ferierne blev brugt hos slægtninge i provinshovedstaden, hvor de kvindelige slægtninge lærte Coco at sy med flere blomster end nonnerne på klosteret kunne demonstrere.

Da Coco blev atten, forlod hun børnehjemmet og den ambitiøse unge pige tog til byen Moulins for at blive kabaret sanger. I denne tid optrådte Chanel i klubber i Vichy og Moulins hvor hun blev kaldt "Coco". Nogle siger at navnet kommer fra en af de sange hun plejede at synge, og hun har selv sagt ifølge en artikel i "The Atlantic", at det var "en forkortet version af cocotte, et fransk udtryk for holdt kvinde"


Personlige liv og moden[redigér | redigér wikikode]

Selvom hun ikke fik fast arbejde som sangerinde, var det i Moulins, hun mødte den rige og unge franske stofarving Étienne Balsan, som blev hendes kendte elsker, mens hun arbejdede i en skrædderbutik. Balsan gav hende skønheden ved det rige liv: diamanter, kjoler og perler.(Bemærk at i Frankrig var elskerinder i århundreder en accepteret del af livet blandt de velhavende, selvom de blev klandret i det private for at være overklasseprostituerede.) Mens hun boede sammen med Balsan, begyndte Chanel at designe hatte som en hobby, hvilket blev en af hendes store interesser. "Efter at han havde åbnet hendes øjne," som hun sagde, forlod Coco Balsan og overtog hans lejlighed i Paris.

I 1909 mødte Chanel en af Balsans venner, Kaptajn Arthur Edwars "Boy" Capel, som hun indledte en affære med. Capel finansierede Chanel's første butik og han egen tøjstil, især hans jersey blazere, inspirerede hendes kreationer af Chanel tøj. Parret brugte tid sammen i det fashionable resort Deauville, men han var aldrig Chanel tro. Deres forhold varede ni år, og selv efter Capel var gift med en engelsk aristokratisk skønhed i 1918, brød han aldrig helt med Chanel. Hans død i en bilulykke i slutningen af 1919 var den mest ødelæggende begivenhed i Chanel's liv. På stedet for ulykken satte Chanel en mindesten, som hun blev ved med at besøge og lægge blomster ved.

Chanel blev hattemager i 1910 og åbnede en butik på 21 rue Cambon, kaldet Chanel Modes. Chanel brød for alvor igennem som designer, da teaterskuespillerinden Gabrielle Dorizat brugte en af hendes hatte i F Noziere's skuespil "Bel Ami" i 1912.(Efterfølgende var Dorizat model for hendes hatte i Les Modes). I 1913, etablerede Chanel en butik i Deauville, hvor hun introducerede luxuriøst casual tøj til fritid og sport. Chanel igangsatte sin karriere som modeskaber, da hun åbnede sin næste butik, kaldet Chanel-Biarritz i 1915, som servicerede det velhavende spanske klientel, som ferierede i Biarritz og var uberørte af krigen. Fashionabelt som i Deauville, skabte Chanel løst behageligt tøj, lavet i jersey, et materiale der typisk på den tid blev brugt til mandeundertøj. I 1919 var Chanel kendt som designer og etablerede sit modehus på 31 rue Cambon. Senere i livet opdigtede hun en falsk historie om sin ydmyge start på livet. Chanel fastholdt stædigt, at da hendes mor døde, sejlede hendes far til Amerika for at blive rig, og hun blev sendt til to koldhjertede tanter. Hun hævdede at hun var født i 1893 og ikke i 1883, og at hendes mor var død, da Coco var to i stedet for tolv.

I 1920, blev hun af balletmanageren Sergei Diaghilev introduceret til den verdensberømte komponist Igor Stravinsky (som skrev "Le sacre du printemps"), hvem hun gav et tilbud om at han og hans familie kunne bo med hende. Under dette ophold sagde rygtet, at de to havde en affære.

Coco datede nogle af de mest indflydelsesrige mænd i sin tid, men hun blev aldrig gift. Svaret kan måske findes i hendes svar, da hun blev spurgt hvorfor hun ikke giftede sig hertugen af Westminister: "Der har altid været mange hertuger af Westminister. Der er kun en Chanel".

Senere år[redigér | redigér wikikode]

Flakon med parfumen Chanel no5

I 1925, Vera Bate Lombardi, den uægte datter af Marquess af Cambridge, blev Chanels muse, og hendes kontakter til et antal af europas royale familier blev brugt. Chanel etablerede det engelske look, på baggrund af Lombardis personlige stil. Lombardi havde de højeste sociale kontakter, Lombardi introducerede Chanel til hendes onkel, hertugen af Westminister, hendes fætter, hertugen af Windsor, og mange andre i den aristokratiske familie.

I begyndelsen af Anden Verdenskrig omkring 1939, lukkede Chanel sine butikker. Hun mente at det ikke var tid til mode. Hun levede på Hôtel Ritz Paris "on and off" i mere end 30 år, hotellet var således hendes parisiske hjem selv under den tyske besættelse. I den tid blev hun kritiseret for at have en affære med Hans Gunther von Dincklage, en tysk officier og nazi spion som arrangerede at hun kunne blive på hotellet. Hun beholdt også en lejlighed over hendes couture-hus på 31 rue Cambon, og byggede Villa La Pausa i Roquebrune på den franske riviera.

I 1943, efter fire års professionel separation, kontaktede Chanel Lombardi, som levede i Rom. Hun inviterede Lombardi til Paris for at genoptage deres arbejde sammen. Det var rent faktisk et cover for "Operation Modellhut", et forsøg af nazi-spionen Walter Schellenberg til at lave hemmelig kontakt med Lombardis slægtning Winston Churchill. Da Lombardi afviste, var hun arresteret som engelsk spion af Gestapo. Chanel var senere sigtet som samarbejdspartner, men undgik retssag på grund af en intervention fra den britiske kongefamilie.

Chanel var tæt ven med Walter Schellenberg, så meget at da han døde af kræft i Turin, betalte Chanel for hans begravelse, da han var meget fattig.

Nogle mener at Chanel havde tæt kontakt med en anden nazist, Walter Kutschmann. Kutschmann som var ansvarlig for mordene på tusindvis af polske jøder i Anden Verdenskrig, var forflyttet til Frankrig i 1943, hvor han blev Chanels Parisiske SS-kontakt. Kutschmann lavede ofte ture til Spanien med Chanel med store summer af penge passerende imellem dem. I 1945 flyttede Chanel til Schweiz. Hun vendte tilbage til Paris i 1954, det samme år hun vendte tilbage til mode. Hendes nye kollektion havde ikke så meget succes hos pariserne på grund af hendes venskab med nazisterne. Dog blev den vel modtaget af briterne og amerikanerne, som blev hendes trofaste købere. Coco Chanel var en af de mest indflydelsesrige modedesignere i historien.

Film beskrivelser[redigér | redigér wikikode]

  • "Chanel Solitaire" (1981), instrueret af George Kaczender. Medvirkende som Marie-France Pisier, Timothy Dalton and Rutger Hauer.
  • Den amerikanske tv-film "Coco Chanel", havde premiere den 13. september 2008 på Lifetime Television, Shirley MacLaine spillede den 70-årige Chanel. Christian Duguay instruerede filmen, der havde Barbora Bobulova til at spille den unge Chanel, Oliver Sitruk som Boy Capel, og Malcolm McDowell. Filmen kunne ses som en omskrivning af Chanel firmaets historie, da den portrætrede Cocos affære som kærlighedshistorier, og undlod hendes samarbejde med nazisterne og hendes brug af kongelige forbindelser til at undgå retssag. Filmen undlod også en mulig sammenhæng mellem Coco og Mata Hari(en kendt spion fra Første Verdenskrig, som også var danser og elskerinde hos de rige). Selvom en sådan sammenligning til Mata Hari kan ses positivt i dag, da Gestapo sagde at hun arbejdede for briterne.
  • "Coco før Chanel", med Audrey Tautou som den unge Coco, havde premiere den 22 april 2009.
  • "Coco Chanel & Igor Stravinsky", med Anna Mouglalis og Mads Mikkelsen i hovedrollerne, filmen er baseret på en roman af Chris Greenhalgh.
Firma Stub
Denne biografi om en erhvervsleder er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi