Dagø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dagø (Hiiumaa)
Tahkuna kyst
Tahkuna kyst
Geografi
EE Hiiumaa.PNG
Sted Østersøen
Koordinater 58°52′N, 22°35′E
Areal 989 km²
Højeste punkt Kõpu (63 m)
Administration
Land Estland
Ø Kõrgessaare Kommune, Emmaste Kommune, Käina Kommune og Pühalepa Kommune
Største by Kärdla (4.124 indb.)
Demografi
Folketal 10.246 (2006)
Befolkningstæthed 10,36 indb./km²
På den vestlige odde på Dagø, Dagerort (estisk: Kõpu), findes verdens tredjeældste endnu aktive fyrtårn, taget i brug 1531. Fyrlyset er i en højde af 103 meter over havet og kan ses på 26 Ms afstand.

Dagø (estisk Hiiumaa svensk og tysk Dagö) er Estlands næststørste ø. Øen ligger i Østersøen nord for øen Saaremaa (Øsel). Dagø har et areal på cirka 989 km² og cirka 10.300 indbyggere. Forvaltningscentrum på øen er byen Kärdla.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Arkæologiske fund viser, at øen har været beboet mindst siden 400 f. K. Øens navn Dageida er nævnt for første gang i 1228, da øen var besat af den Tyske Orden. I 1254 blev øen delt mellem bispedømmet Ösel-Wiek og den liviske del af den Tyske Orden.

I 1557 kom øen til Danmark. Mellem 1563 og 1710 tilhørte øen Sverige. Mellem 1710 og 1. verdenskrig var Estland en del af Rusland. Under 1. verdenskrig var Dagø besat af Tyskland. Efter krigen blev øen en del af det uafhængige Estland. I 1940 blev landet annekteret af Sovjetunionen. Estland blev selvstændigt igen den 20. august 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud.

Dagø var længe et vigtigt centrum for den svenske befolkning i Estland. I slutningen af 1700-tallet boede der cirka 2000 svenskere på Dagø. I 1781 blev cirka halvdelen af den svenske befolkning deporteret til Ukraine, hvor de overlevede og grundlagde byen Gammalsvenskby (i dag Zmijevka). Svenskerne på Dagø boede frem for alt i Kärdla-området, hvor der endnu i dag findes enkelte, som regner sig som svenske. De fleste svenskere på Dagø blev imidlertid assimileret i den estisktalende flertalsbefolkning.

Den estiske dialekt på øen er stadig påvirket af svensk.

Fredede områder[redigér | redigér wikikode]

På øen findes følgende naturfredede områder:

  1. Hiiumaa laidude maastikukaitseala, oprettet 1971
  2. Käina lahe - Kassari maastikukaitseala,
  3. Kõpu looduskaitseala,
  4. Kõrgessaare maastikukaitseala,
  5. Leigri looduskaitseala,
  6. Luidja maastikukaitseala,
  7. Paope looduskaitseala,
  8. Pihla-Kaibaldi looduskaitseala,
  9. Sarve maastikukaitseala,
  10. Sepaste maastikukaitseala,
  11. Tahkuna looduskaitseala,
  12. Tareste maastikukaitseala,
  13. Tihu looduskaitseala,
  14. Tilga maastikukaitseala,
  15. Vahtrepa maastikukaitseala,

idet man skelner mellem naturfredede områder (estisk: looduskaitseala) og landskabsfredning (estisk: maastikukaitseala).

Käina laht (bugt) er fuglebeskyttelsesområde.

Kukka kivi (sten) er en naturfredet vandreblok.

Øen indgår i Lääne-Eesti saarestiku biosfäärikaitseala (Det Vest-estiske øhavs biosfære-fredningsområde).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]