Dansk Ungdoms Fællesråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en er paraplyorganisation for cirka 70 børne- og ungdomsorganisationer inden for det frivillige idebestemte eller samfundsengagerende foreningsliv.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Om DUF

DUF er et værdifællesskab. De centrale værdier er demokrati, ansvar, respekt, tolerance, engagement og åbenhed for omverdenen.

DUFs styrelse, udvalg og sekretariat har til opgave at sikre, at netværket mellem medlemsorganisationerne fungerer, men samtidig er det også de organer, der på vegne af paraplyen fungerer som repræsentanter for det frivillige børne- og ungdomsarbejde i Danmark.

[redigér] Centrale personer i DUF

Formanden for DUFs styrelse vælges på DUFs delegeretmøde for en 2 årig periode.

Formanden frem til december 2009 er Martin Justesen, der til dagligt læser til journalist ved Danmarks Journalist Højskole.

Martin Justesen er tidligere formand for Folkeskoleelevernes Lands Organisation (FLO) - og blev indstillet til valg af Dansk Studerendes Fællesråd.

mjustesen@duf.dk


Generalsekretæren Rasmus Hylleberg, er ansat af DUFs styrelse.

Mail: rh@duf.dk


For DUF er demokrati ikke blot en styreform. ”Demokrati er samtale” som DUFs stifter Hal Koch udtrykte det. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger. Det er denne tilgang der styrer DUFs daglige arbejde.

Idag har DUF til huse på Scherfigsvej 5 i København.

[redigér] DUFs historie

1940 En lang række enkeltpersoner og ungdomsorganisationer gik sammen for at danne Dansk Ungdomssamvirke. Målet var at oplyse, engagere og oplære unge til demokrati, eller rettere som en „modstand“ mod nazismen og fascismen. Ungdomssamvirket var og ønskede ikke at være en del af den egentlige modstandsbevægelse, fordi sabotagen ikke var forenelig med tanken om oplysning, samtale og demokrati. Teologen Hal Koch blev anmodet om at gå i spidsen for samvirket. Hal Koch var meget kritisk over for oplægget, der beskrev Ungdomssamvirket som en upolitisk organisation. På betingelse af, at fundamentet for samvirkets arbejde blev det politiseringen af unge sagde Hal Koch ja tak til den store opgave.


1945 På grund af krigens afslutning må DU revurdere organisationens grundlag, da det tætte antifascistiske samarbejde mellem organisationerne ikke var tilstrækkeligt grundlag med hensyn til fremtiden og fremtidsvisionerne. Der var overvejelser om, at landskontoret skulle være folkeoplysende, og at det primært var de små organisationer og det uorganiserede sognearbejde, der skulle serviceres.


1946 DU tog initiativ til „Krogerup Højskole“, der først og fremmest skulle være højskolen for foreningsledere. Der var ikke grænser for visionerne og der blev planlagt kriterier for, hvem der nu skulle udvælges til elever i den fremtidige "elite“ , men eleverne blev desværre væk. Ud over at Krogerup har lagt hus til DU og et utal af arrangementer, har skolen også fostret mange spændende personligheder til folkeoplysningsområdet.

DU blev til Ungdomsorganisationernes Fællesråd, selv om der ikke var total enighed. Mange mente, at der ville gå meget tabt ved at prioritere fællesdelen fremfor det mere meningsdannende.


1950’erne var i høj grad domineret af internationalt arbejde, som der var bred opbakning til at prioritere på grund af efterkrigstiden. I 1957 fik man et længe næret ønske opfyldt om et kontaktudvalg mellem ministerier og ungdomsorganisationerne. At det ikke blev politisk, som man fra DUF ønskede, men derimod en praktisk forholden til konkrete sager, er en helt anden sag.


1957 I forbindelse med sidste korrekturlæsning af en pjece til førstegangsvælgerne, blev DUF "Dus" med ungdommen. Før holdt DUF på formerne og var "Des".


1960 Det kniber med økonomien til DUFs aktiviteter, så mange projekter måtte opgives. Der blev opbygget en omfattende kursusvirksomhed, som der var stolthed om, men det kneb gevaldigt med at få deltagere nok til dem. DUFs første foreningshåndbog blev lanceret, men var ærlig talt ingen salgssucces! I beretningerne kan man læse, at forbindelsen mellem DUF og det lokale arbejde i medlemsorganisationerne ikke var så god som ønsket især med henblik på politiseringen.

Der kom flere nationale aktiviteter til for eksempel 18 års valgretsalder, revision af aftenskoleloven og fritidsloven. Interessegrupper blev indført. Det betød blandt andet, at mulighed for betalte instruktører, som det idébestemte arbejde ikke var vilde med, og krav om registrering af aktiviteter og deltagere på et fint skema. Ændringerne opstod efter inspiration fra Sverige og generalsekretæren for DUF var en af hovedfortalerne for ændringerne.

Tipsloven, kendte politikere og 18års valgret

Indtil nu har der kun været en kvindelig generalsekretær Dorthe Bennedsen. Dog varetog Vivian Balslev posten i 3 måneder i 1972. Mange politikere og såkaldte prominentheder har trådt deres „barnesko“ i DUF, bl.a. K.B. Andersen, Per Hækkerup, Anders Fogh Rasmussen, Ole Løvig Simonsen, Henning Christophersen, Peder Sass, Ib Juhl, Palle Simonsen, Poul Dam, Lars Løkke Rasmussen, Lotte Henriksen og Brian Mikkelsen.


1970 DUF indfører et repræsentantskab i stedet for de tidligere formandsmøder. Repræsentantskabet mødtes to gange mellem delegeretmøderne. Ti år senere bliver det nedlagt.


1976 Tipsloven blev indført i 1976, hvilket for de fleste organisationer betød en 4-5 dobling af tilskuddene. For mange organisationer var det første gang, at de modtog statstilskud. De partipolitiske ungdomsorganisationer mente, at det var dem, der skulle have tilskud, men det lykkedes via betænkningen om det idébestemte arbejde at få gennemført, at støtten skulle gives til idébestemt børne- og ungdomsarbejde. Men uddannelsesorganisationerne fik ikke støtte via tipsloven.

Loven blev ikke gennemført uden problemer. Ministeren fremsatte et for DUF fuldstændig uacceptabelt forslag. DUF mødtes med politikere og fik sat gang i avisoverskrifterne, hvorved det lykkedes at blive uvenner med den daværende undervisningsminister.


1979 Efter 10 års arbejde sænkes valgretsalderen til 18 år.


1980 var året med den første kvindelige formand, men så tog det også fart.


1989 Efter godt 28 år falder Berlinmuren. Det viste sig, at det mellemfolkelige samarbejde og båndene på tværs af nationerne var stærke nok til at vælte den mur, som en hel generation både i Øst og Vest har vokset op med.


1990 DUF fylder 50 år. Hele året udnævnes til festår med fokus på det frivillige, idebestemte ungdomsarbejdes samfundsmæssige betydning. Året fik titlen "90'erne tid til handling - fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet må du selv skabe".


Et par år senere stifter DUF initiativstøtten - bedre kendt som ISen. Initiativstøtten er en pulje, der økonomisk støtter initiativer som søger at engagere ungdommen.


[redigér] DUF's nationale arbejde

[redigér] 16-års valgret

DUF arbejder for, at unge spiller en aktiv rolle i demokratiet, ikke kun når der diskuteres rundt om bordet, men også når der skal stemmes om samfundets store spørgsmål. Derfor kæmper DUF for, at man får mulighed for at stemme når man fylder de 16 år. DUF har tidligere kæmpede for, at man skulle kunne stemme når man fyldte 18 og 21 år.

[redigér] Børneombudsmand

DUF arbejder for, at en kommende børneombudsmand kan sikre, at børn og unges rettigheder og interesser tilgodeses.

[redigér] Integration

Børn og unge med anden etnisk baggrund er underrepræsenteret i foreningslivet. Dette arbejder DUF for at ændre.

Unge med anden etnisk oprindelse end dansk vil om 25 år udgøre op mod 20 procent af Danmarks ungdom. Der er således et stort medlemspotentiale blandt anden- og tredjegenerationsindvandrere.


[redigér] DUFs internationale arbejde

[redigér] Europa

DUFs aktiviteter og engagement i forhold til Europa handler både om EU, Europa Rådet og europæiske ungdomsaktiviteter i bred forstand.

DUF repræsenterer organisationer med vidt forskellige holdninger til de europæiske spørgsmål. Den overordnede målsætning er derfor at bidrage til en bred og nuanceret debat om Europa blandt unge.

[redigér] FN-arbejdet

DUF er engageret i FNs børne- og ungearbejde på flere områder:

  • Siden 1972 har DUF hvert år sendt en-to unge danskere af sted for at holde tale ved FNs generalforsamling i USA. DUFs ’udsendte’ repræsenterer den danske ungdom på FNs talerstol.
  • DUF kæmper for, at FNs Børnekonvention overholdes. Børnekonventionen, der skal sikre børn og unge bedre forhold, overtrædes ikke blot af verdens fattige lande, men også af Danmark.
  • Desuden er DUF involveret i arbejdet med FNs 2015-mål. FN-målsætningerne skal blandt andet sikre, at børn i udviklingslandene får bedre uddannelse.

[redigér] Børn og unge i u-lande

DUF arbejder for, at børn og unges rettigheder og vilkår bør prioriteres højt i den danske udviklingsbistand. Næsten halvdelen af verdens befolkning er under 25 år, og 40 procent er under 15 år. Især u-landene har en ung befolkning.

[redigér] Mellemøsten

DUF støtter samarbejdet mellem unge i Danmark og Mellemøsten. Derfor giver DUF sine medlemsorganisationer mulighed for at lave projekter og indgå partnerskaber med børne- og ungdomsorganisationer i Mellemøsten og Nordafrika. DUF har fået penge gennem Det Arabiske Initiativ, der hører under Udenrigsministeriet, til at lave et ungdoms-program. Et eksempel på dette er bl.a. samarbejdet mellem Venstres Ungdom og Radikal Ungdom, som ofte rejser til bl.a. Egypten og Libanon for at sprede demokrati.

[redigér] DUF's støtte-muligheder

DUF yder støtte til danske børne- og ungdomsorganisationer. Blandt de støtte-muligheder der findes er:

[redigér] Tipsmidler

DUF administrerer den del af overskuddet fra Danske Spil A/S, som er til det ikke-idrætslige børne- og ungdomsarbejde. Pengene fordeles til ungdomsorganisationer i og udenfor DUF efter regler, der er vedtaget af DUFs styrelse og godkendt af det af undervisningsministeren sammensatte tipsungdomsnævn.

DUF udbetalte i 2006 111,7 millioner kroner til danske ungdomsorganisationer i direkte støtte. Et tal der har været stigende de sidste mange år. I alt 82 landsorganisationer fik tilskud i 2006.

[redigér] InitiativStøtten

InitiativStøtten støtter projekter for og med børn og unge. I 2006 delte DUF 3,3 mio. kr. ud til over 150 nyskabende projekter og aktiviteter. Alle unge kan søge. Du kan både være alene, sammen med nogle kammerater eller være en forening med flere hundrede medlemmer, når du søger.

[redigér] Projektpuljen

Støtte til børn og unges u-landsprojekter Gennem Projektpuljen kan DUFs medlemsorganisationer søge støtte til projekter med børn og unge i udviklingslande. Projektpuljen støtter internationalt projektsamarbejde mellem organisationer.

[redigér] Integrationspuljen

Integrationspuljen er et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. Integrationspuljen er en forsøgsordning, hvis hensigt er at forbedre deltagelsen i det lokale foreningsliv for børn af vanskeligt stillede forældre.


[redigér] DUF's medlemsorganisationer

[redigér] Eksterne henvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Ungdoms_F%C3%A6llesr%C3%A5d"
Personlige værktøjer
organisation