Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af elevrådene.
DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København samt i Mejlgade i Århus og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Foreningen mødes to til stormøder årligt, AktivitetsKonferencen (AK) i efteråret og LandsMødet (LM) i foråret.
Der vælges hvert år på LM en formand, en næstformand og en kasserer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] DGS' historie
[redigér] 1965-1969: De tidlige år
DGS blev stiftet i 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.
[redigér] 70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret
DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne, hvor man måske bl.a. af den grund nåede en storhedstid på det udenomsparlamentariske plan. Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne. Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. I forbindelse med en større nedskæringspakke i 1988 lykkedes det dog Bertel Haarder at få ophævet den maksimale klassekvotient for i stedet at få den sammenknyttet med gymnasielærernes overenskomst. Det betød at der fortsat var et loft på max. 28 elever i klasserne, men da AC i 1999 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ofrede undervisningsforholdene for landets gymnasieelever, forsvandt denne grænse helt. Kommunisternes dominans i DGS medførte ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever, og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med bl.a. Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten. Især bekæmpede Konservative Gymnasiaster Operation Dagsværk, som i 1985 var blevet startet som indsamlingskampagne af DGS. I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for KG og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i sydafrika, for at modarbejde DGS og Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia [1].
[redigér] 90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'
I foråret 1989 var DKU under opløsning og var ikke længere istand til at være den drivende kraft i DGS. Formandsvalget stod på landsmødet i marts 1989 mellem en venstresocialist og en SFUer. DKU blev opløst i 1990 og fik aldrig samme rolle i det ungdomsroganisatoriske arbejde. DGS var i krise i de følgende år med et meget lavt medlemstal og store økonomiske problemer. Det lykkedes dog at få reorganiseret DGS i løbet af 1990-1993 især gennem et massivt fokus på organisationens faglige kerneaktiviteter, en kraftig styrkelse af kommunikationsaktiviteterne med retableringen af uddelingsmagasinet Elevbladet (udg. 1990-1995) og Håndbog for gymnasielever og relativt succesfulde kampagner mod brugerbetaling i gymnasiet, og allerede fra 1993 havde man et medlemstal som var på sit højeste siden midten af 1980'erne. Omkring årtusindskiftet havde organisationen igen havde opnået status som langt de fleste gymnasieelevers organisation - GLO var på kraftigt tilbagetog og med bl.a. 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse.
[redigér] Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke
Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem lydmuren med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.
Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.
Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.
DGS blev mere samlet i årene efter. I 2007 slog DGS fx medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel Haarder indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.
DGS begyndte fra 2009 at organisere HF- og IB-elever.
[redigér] Et par af DGS' politiske resultater i de seneste år
- En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999
- Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001
- Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003
- Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004
- Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005
- Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006
- Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006
- Stoppede besparelser på 74 millioner kr. i finansloven for 2007 (2006)
- Halverederegeringens grønthøster-besparelse i finansloven for 2008 samt sikrede en garanti for at resten tilbagebetales. (2008)
[redigér] DGS'ere der blev kendte
- Reimer Bo Christensen, nyhedsvært på Danmarks Radio.
- Annegrethe Rasmussen, udenrigskorrespondent i Washington DC, fhv. chefredaktør
- Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for Socialdemokraterne.
- Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten.
- Frank Aaen, MF for Enhedslisten.
- Jeppe Kofoed, MF for Socialdemokraterne.
- Klaus Bondam, skuespiller, bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre.
- Nanna Westerby, tidligere formand for SFU og tidligere MF for SF.
- Lars Olsen (journalist), journalist, kommentator og foredragsholder. Tidligere journalist på Politiken og Ugebrevet A4.
- Karsten Hønge, fhv. formand for fagforeningen TIB i Odense, fhv. medlem af Odense Byråd, fhv. medlem af Fyns Amtsråd og tidligere MF for SF.
- Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune, Enhedslisten.
- Noa Redington, tidligere chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen, personlig rådgiver for Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Thomas Adelskov, tidligere MF og borgmester i Odsherred Kommune.
- Thor Möger Pedersen, næstformand for SF, skatteminister.
- Rosa Lund, MF for Enhedslisten.
- Naja Nielsen, chef for TV avisen.
- Gry Möger Poulsen, formand for SFU.
[redigér] Formænd, næstformænd og kasserere i DGS
[redigér] Bladredaktører
| År | Redaktør | Blad |
|---|---|---|
| 95/96 | Rasmus Skjoldan | Faktotum |
| 96/97 | Thomas Gerdes | Faktotum |
| 03/04 | Sofie Bødker | Pensum |
| 04/05 | Pia Mejdahl Daugbjerg | Pensum |
| 05/06 | Sisse Marie Berendt Welling | Pensum |
| 06/07 | Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg | KONTRAST |
| 07/08 | Tilde Ussing | KONTRAST |
[redigér] Ekstern henvisning
- DGS' hjemmeside
- Opslag på leksikon.org om den danske elevbevægelse
- Opslag på leksikon.org om protestaktiviteter blandt elever, studerende og lærlinge i Danmark efter 1960
- Knud Holt Nielsen: "Da skoleeleverne blev fagligt organiseret" i Tidsskriftet Arbejderhistorie nr. 3, oktober 2000. Udgivet af SFAH
- Knud Holt Nielsen: "Skoleelever i aktion", trykt i Gritt Bykilde (red.): "Når unge udfordrer demokratiet", Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetsforlag 2000
- Knud Holt Nielsen: "80ernes uddannelseskamp set i frøperspektiv", tryk i Anders Mathisen (red.): "Projektarbejde i praksis", forlaget Unge Pædagoger 1999
- Knud Holt Nielsen: "Kampen om elevbevægelsen. Landsorganisationen af elever 1969-1985", speciale, RUC 1999
