Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af elevrådene.

DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Foreningen er demokratisk opbygget med to stormøder årligt, der fordeles med Aktivitetskonferencen (AK) i efteråret og Landsmødet (LM) i foråret.

Formål

DGS’ formål, jævnfør de gældende vedtægter, er at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne.

DGS' historie

1965-1969: De tidlige år

DGS blev stiftet d. 25. april 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Organisationens navn var frem til 1968: Danske Gymnasieelevråds Sammenslutning. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.

70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret

DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne, hvor man måske bl.a. af den grund nåede en storhedstid på det udenomsparlamentariske plan.

Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne.^{[Kilde mangler]} Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. I forbindelse med en større nedskæringspakke i 1988 lykkedes det dog Bertel Haarder at få ophævet den maksimale klassekvotient for i stedet at få den sammenknyttet med gymnasielærernes overenskomst.^{[Kilde mangler]} Det betød at der fortsat var et loft på max. 28 elever i klasserne, men da AC i 1999 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ofrede undervisningsforholdene for landets gymnasieelever, forsvandt denne grænse helt. Kommunisternes dominans i DGS betød, at der blev dannet en venstreopposition blandt gymnasieeleverne i form af Socialistisk Uddannelsesfront (SUF).

I slutningen af 70'erne bølgede de interne magtkampe i DGS frem og tilbage især mellem DKU og SUF, og ved flere lejligheder var SUF tæt på at vinde flertallet, således var næstformændene i 1978 og 1979 Karsten Hønge og Jacob Nerup fra SUF oppositionen. Ligeledes medførte DKU dominansen ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever,^{[Kilde mangler]} og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med blandt andet Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten. Især bekæmpede Konservative Gymnasiaster Operation Dagsværk, som i 1985 var blevet startet som indsamlingskampagne af DGS.

I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for KG og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i sydafrika, for at modarbejde DGS og Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia .

90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'

I foråret 1989 var DKU under opløsning og var ikke længere istand til at være den drivende kraft i DGS. Formandsvalget stod på landsmødet i marts 1989 mellem en venstresocialist og en SFUer. DKU blev opløst i 1990 og fik aldrig samme rolle i det ungdomsroganisatoriske arbejde. DGS var i krise i de følgende år med et meget lavt medlemstal og store økonomiske problemer. Det lykkedes dog at få reorganiseret DGS i løbet af 1990-1993 især gennem et massivt fokus på organisationens faglige kerneaktiviteter, en kraftig styrkelse af kommunikationsaktiviteterne med retableringen af uddelingsmagasinet Elevbladet (udg. 1990-1995) og Håndbog for gymnasielever og relativt succesfulde kampagner mod brugerbetaling i gymnasiet, og allerede fra 1993 havde man et medlemstal som var på sit højeste siden midten af 1980'erne. Omkring årtusindskiftet havde DGS igen nået et niveau, hvor de med en vis legitimitet kunne fremhæve sig som talerør for de fleste gymnasieelever – GLO var i (accelererende) tilbagegang og med blandt andet 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse.

Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke

Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem "lydmuren" med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.^{[Kilde mangler]}

Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.

Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.

DGS blev mere samlet i årene efter. I 2007 slog DGS fx medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel Haarder indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.

DGS begyndte fra 2009 at organisere HF- og IB-elever

HFérne fik deres eget HF-udvalg, med dertilhørende formandsskab, der var ansvarlig for at HF'eleverne blev inkluderet og organiseret i DGS. På landsmødet 2012, besluttede dette at nedlægge formandsposten i HF-udvalget og gøre dette åbent for alle.

Politiske tiltag

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) arbejder for politiske løsninger, der falder inden for DGS' interesseområde. Nedenstående politiske resultater er nogle af de tiltag, som DGS har været involveret i gennem den offentlige debat. Disse resultater er ikke nødvendigvis et udtryk for DGS' politik, men er et resultat af Folketingets beslutninger gennem de seneste år inden for skoleområdet.

• En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999 ^{[Kilde mangler]}
• Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001^{[Kilde mangler]}
• Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003^{[Kilde mangler]}
• Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004^{[Kilde mangler]}
• Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005^{[Kilde mangler]}
• Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006^{[Kilde mangler]}
• Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006^{[Kilde mangler]}
• Stoppede besparelser på 74 millioner kr. i finansloven for 2007 (2006)^{[Kilde mangler]}
• Halverede regeringens grønthøster-besparelse i finansloven for 2008 samt sikrede en garanti for at resten tilbagebetales .
• En politisk aftale om loft over klassekvotienten i november 2011^{[Kilde mangler]}

DGS'ere der blev kendte

Spørgsmålet om, hvilken indflydelse tidligere aktive fra en organisation som DGS får (eller kan få) senere i livet, kan være vanskelligt at besvare entydigt, men en del tidligere aktive fra DGS vælger åbenlyst at gøre karriere i den politiske verden eller i medieverdenen.

Det har fra tid til anden endog været udlagt som, at de tidligere aktive fra elevbevægelsen og herunder navnlig de tidligere aktive fra DGS "dominerer" venstrefløjen.

Rækken af DGS’ere, der blev kendte, eller har søgt indflydelse, tæller bl.a. følgende:

• Reimer Bo Christensen, nyhedsvært på Danmarks Radio.
• Annegrethe Rasmussen, udenrigskorrespondent i Washington DC, fhv. chefredaktør
• Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for Socialdemokraterne.
• Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten.
• Frank Aaen, MF for Enhedslisten.
• Jeppe Kofoed, MF for Socialdemokraterne.
• Klaus Bondam, skuespiller, bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre.
• Nanna Westerby, tidligere formand for SFU og tidligere MF for SF.
• Lars Olsen (journalist), journalist, kommentator og foredragsholder. Tidligere journalist på Politiken og Ugebrevet A4.
• Karsten Hønge, fhv. formand for fagforeningen TIB i Odense, fhv. medlem af Odense Byråd, fhv. medlem af Fyns Amtsråd og tidligere MF for SF.
• Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune, Enhedslisten.
• Noa Redington, tidligere chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen, personlig rådgiver for Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt.
• Thomas Adelskov, tidligere MF for Socialdemokraterne og borgmester i Odsherred Kommune.
• Thor Möger Pedersen, tidligere næstformand for SF, tidligere skatteminister, fra 2013 vært på DR2's debatprogram "Gadens Parlament".
• Rosa Lund, MF for Enhedslisten.
• Naja Nielsen, chef for TV Avisen.
• Gry Möger Poulsen, tidl. formand for SFU.
• Morten Østergaard Kristensen, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Radikale Venstre.
• Stine Brix, MF for Enhedslisten.
• Bjørn Hansen, Uddannelseschef for Cevea.
• Liv Holm Andersen, MF for Radikale Venstre.
• Torben Möger Pedersen, Administrerende direktør i PensionDanmark.
• Pernille Skipper, MF for Enhedslisten.
• Anders Fogh Rasmussen, Generalsekretær i NATO tidligere MF for Venstre og var fra 2001 til 2009 Danmarks Statsminister.
• Stig Bøgh Karlsen, tidl. direktør for Magasin du Nord, tidl. medejer af og direktør for kalender- og planlægningsvirksomhed Time Manager International, tidl. formand for bestyrelsen hos Cevo Invest, tidl. chefstilling hos medieagenturet Carat, nuværende ejer af ventureselskabet Noka Holding A/S.
• Peter Wulff Kåri, Afrika-korrespondent for dagbladet Politiken siden 1988 og forfatter til flere rejsebøger omkring Sydafrika.
• Sven Scharling, tidl. fuldmægtig i Finansministeriet, direktør for markedsanalysefirmaet Scharling Research.
• Per Fibæk Laursen, Professor ved Center for grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
• Olaf Winsløw, direktør for Den danske Boghandlerforening.
• Birgit Grøsfjels, salgsdirektør for Siemens IT Solutions and Services.
• Bo Søby Kristensen, Admin. direktør for Bysted A/S, en af Danmarks største design og kommunikationsvirksomheder. Medvirkende i filmen "Desmåskrig".
• Mette Damgaard-Sørensen, Børnefilmkonsulent ved Det danske filminstitut, tidl. formand for Rådet for Spillefilm, tidl. TV-vært på TV2s filmmagasin for unge, Filmkanylen.

Formænd, næstformænd og kasserere i DGS

Nedenstående personer har været formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).^{[Kilde mangler]} Desuden rummer listen en oversigt over personer, som har været næstformand eller kasserer i DGS.^{[Kilde mangler]}

År	Formand	Næstformand	Kasserer
13/14	Phillip Adam Dimsits Lerer	Rasmus Holme Nielsen	Cecilie Rosholm Oksbjerg
12/13	Malene Nyborg Madsen	Ida Begtrup Andersen	Troels Bering Christensen
19.04.12-30.06.12	Mai Sloth Villadsen	Ida Begtrup Andersen	Philip Holt
11 (LM)/12	Martin Vitved Schäfer	Mai Sloth Villadsen	Philip Holt
10 (AK)/11	Frederik Gjørup Nielsen	Philip Davali	Martin Lauritsen
10 (LM)	Frederik Gjørup Nielsen	Philip Davali	Thor Noe
09/10	Bjarke Dahl Mogensen	Simon Wandel	Jesper Brandrup
08/09	Mina Bernardini	Kristian Bruun	Kasper Bjerring Petersen
07/08	Gry Möger Poulsen	Jens Anton Tingstrøm Klinken	Patrick Kristiansen
06/07	Rosa Lund	Pelle Dam	Esben Stoustrup
05/06	Uffe Lembo (konst.)	Pelle Flachs (konst.)	Ask Holme
05(LM)	Ingen valgt	Uffe Lembo	Ask Holme
04/05	Thor Möger Pedersen	Mette Post Riggelsen	Kathrine Bødker Tegllund
03/04	Nanna Westerby	Julie Malling Laursen	Louise Lindberg
02/03	Rasmus Meyer-Frederiksen	Johanne Schmidt-Nielsen	Jesper Johansen
01/02	Bjørn Hansen	Lau Korsgaard	Kevin Walsh
00/01	Kasper Bjering Jensen	Ditte Tøfting Kristiansen	Morten Krøyer
99/00	Marie Frederiksen	Rikke Mark Seerup	Christina Maria Wodtke
98/99	Simon Grundtvig Christensen	Getrud Kerrn	Mikkel Krogsgaard
97/98	Marie Bach	Mathilde Tornberg	Lau Markussen
96(sep)/97	Caroline Thisted	Thomas Gerdes	Mickel Hedemand
96(LM)	Caroline Thisted	Louise Saabye Høst	Mickel Hedemand
95(AK)/96	Caroline Thisted	Rikke Hamilton	Mickel Hedemand
95(LM)	Kristina Svegaard	Caroline Thisted	Mickel Hedemand
94/95	Ane Dahlerup	Sidsel Grosen	Martin Højgaard Nielsen
93/94	Morten Frederiksen	Pia Louisa Andersen	Jesper Laugesen
92/93	Morten Frederiksen	Marie Lund Nielsen	Jesper Laugesen
91/92	Felicia Fock	Rikke Gawinski	Thue Leibrandt
90/91	Jan Frederiksen	Grit Munk	Thue Leibrandt
89/90	Tobias Børner	Kathrine Brandt	Ulf Wolf Jacobsen
88/89	Peter Lützen	Rasmus Nielsen/Noa Redington	Ulf Wolf Jacobsen
87/88	Naja Nielsen	Torben Rytterskov	Lars Kristensen
86/87	Naja Nielsen	Mette Damgaard-Sørensen	Frank Sejr Brockmann
85/86	Morten Østergård	Mads Sandemann	Frank Sejr Brockmann
84/85	Morten Østergård	Thomas Adelskov	Jens Sørensen
83/84	Sidsel Stenbak Jensen	Annegrethe Rasmussen	Jan Nielsen
82/83	Sidsel Stenbak Jensen	Thomas H. Jacobsen	Jan Nielsen
81/82	Bo Søby Kristensen	Rikke Rue	Natascha Epstein
80/81	Tonny Johansen	Henrik Bojesen	Eva Ahlgren Petersen
79/80	Tonny Johansen	Jacob Nerup	Ole Krarup
78/79	Søs Lunding	Karsten Hønge	Lone Bjørnborg
77/78	Birgit Gylling Andersen	Poul-Erik Bjørn Nielsen	Søs Lunding
76/77	Birgit Gylling Andersen	Niels Kamp	Birgit Grøsfjeld
75/76	Torben Möger Pedersen	Hilda Middelboe	Lars Ole Schou
74/75	Geert Allermand	Jan Hjort	Jens Christy
73/74	Carsten Vesterø Jensen	Søren Hadrup	Lars Bernhard Jørgensen
72/73	Henrik Brandt	Leif Andresen	Lis Jacobsen
71/72	Hans Lassen	Reimer Bo Christensen	?
70/71	Olaf Winsløw	Henry Thomsen	Niels Olav Christensen
69/70	Thorbjørn Waagstein	Per Fibæk Laursen	Eva Jørgensen
68/69	Hans Schiønnemann	Lisa Rasmussen	Niels Mikkelsen
67/68	Sven Scharling	Allan Margolinsky	Peter Wulff Kåri
66/67	Peter Slaatorn	Stig Bøgh Karlsen	Ole Chr. Plum
65/66	Bjarne Christensen	Stig Bøgh Karlsen	Torben Glitzky

Bladredaktører

År	Redaktør	Blad
95/96	Rasmus Skjoldan	Faktotum
96/97	Thomas Gerdes	Faktotum
03/04	Sofie Bødker	Pensum
04/05	Pia Mejdahl Daugbjerg	Pensum
05/06	Sisse Marie Berendt Welling	Pensum
06/07	Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg	KONTRAST
07/08	Tilde Ussing	KONTRAST

Eksterne henvisninger

• DGS' hjemmeside
• DGS på Facebook
• Opslag på leksikon.org om den danske elevbevægelse
• Opslag på leksikon.org om protestaktiviteter blandt elever, studerende og lærlinge i Danmark efter 1960
• Knud Holt Nielsen: "Da skoleeleverne blev fagligt organiseret" i Tidsskriftet Arbejderhistorie nr. 3, oktober 2000. Udgivet af SFAH
• Knud Holt Nielsen: "Skoleelever i aktion", trykt i Gritt Bykilde (red.): "Når unge udfordrer demokratiet", Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetsforlag 2000
• Knud Holt Nielsen: "80ernes uddannelseskamp set i frøperspektiv", tryk i Anders Mathisen (red.): "Projektarbejde i praksis", forlaget Unge Pædagoger 1999
• Hans Erik Madsen: "Elever og studerende i bevægelse igen? Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? En forløbs- og populationsanalyse af de aktive lag i DGS og PLS i perioden 2002-2003/04". Ph.d.-afhandling – Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Aalborg Universitet, august 2009
• DGS landsmøde 1978 foto Peter Lind

Litteratur

• Frode (Højer) Pedersen (et al.) (red.): "Redegørelse om elevrådsarbejde i folkeskolen og gymnasiet", april 1965. (11 sider)
• Bjarne Christensen: "D.G.S.", DGS-nyt, 1. Årgang, nr. 1, Oktober 1965. (ss. 4-5)
• "Stort set er vi jo enige – mente gymnasiasten og folkeskoleeleven om deres elevåds formål", Skoleavisen, nr. 6, 8. årgang, 1967. (s. 8)
• "Politiker-indblanding og splittelsesforsøg", Tidsskriftet uddannelsespolitik, nr. 2, december 1974. (ss. 1-9)
• Arbejdsgruppen SØNDERBORG 80: "SØNDERBORG 80-rapporten – DGS, GLO og det faglige arbejde", Sønderborg, 1980
• Flemming Hansen: "Sådan styrer kommunister dine børn i skolen", B.T. tirsdag d. 15. maj 1984. (s. 20 & s. 25)
• Knud Holt Nielsen: "Kampen om elevbevægelsen. Landsorganisationen af elever 1969-1985", speciale, RUC 1999
• Knud Holt Nielsen: "Giv mig de rene og ranke... Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990", SFAHs skriftserie nr. 49, Viborg, 2008