Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af elevrådene.
DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København samt i Mejlgade i Århus og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] DGS' historie
[redigér] 1965-1969: De tidlige år
DGS blev stiftet i 1965 i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.
[redigér] 70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret
DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne, hvor man måske bl.a. af den grund nåede en storhedstid på det udenomsparlamentariske plan. Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne. Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. (Dog skal det nævnes at det senere lykkedes Bertel Haarder at gennemtrumfe forslaget). Kommunisternes dominans i DGS medførte ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever, og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med bl.a. Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten.
[redigér] 90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'
Imidlertid blev DGS væsentligt svækket med murens fald og den deraf følgende svækkelse af DKU. Kommunisternes tilbagetog betød nemlig at der lige pludselig ikke var særlig mange aktive i DGS, der jo var blevet styret primært af netop kommunisterne, og derfor var organisationen i den første halvdel af 90'erne meget tæt på at måtte lukke og slukke. De tilbageværende aktive foretog midt i 90'erne det de selv betragtede som en 'strategisk højredrejning', således at man kunne genvinde elevernes opbakning. Dette lykkedes da også meget godt, i og med at organisationen omkring årtusindskiftet igen havde opnået status som langt de fleste gymnasieelevers organisation - GLO var på kraftigt tilbagetog og med bl.a. 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse. Den 'strategiske højredrejning' mislykkedes ikke desto mindre i den forstand, at kommunisterne aldrig fik genetableret styringen med DGS, der i stedet siden slut-90'erne har fungeret uafhængigt af partipolitiske interesser.
[redigér] Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke
Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem lydmuren med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.
Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.
Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.
DGS blev mere samlet i årene efter. I 2008 slog DGS fx. medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel Haarder indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.
[redigér] Et par af DGS' politiske resultater i de seneste år
- En grænse for klassekvotienten på 28 i Københavns Amt, 1999
- Stop for brugerbetalingens himmelflugt i bl.a. Nordjylland og Viborg, 2001
- Forhindring af lukningen af Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, 2003
- Samfundsfag gøres til obligatorisk fag i den nye gymnasiereform, 2004
- Sikring af oplysningsstøttens fortsatte eksistens, 2005
- Regeringens planer om at afskaffe 10. klasse blev droppet, 2005 & 2006
- Regeringens planer om at skære i SU'en blev skrevet ud af velfærdsforliget, 2006
- Stoppede besparelser på 74 millioner kr. i finansloven for 2007 (2006)
- Halverederegeringens grønthøster-besparelse i finansloven for 2008 samt sikrede en garanti for at resten tilbagebetales. (2008)
[redigér] DGS'ere der blev kendte
- Reimer Bo Christensen, nyhedsvært på Danmarks Radio.
- Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere MF for Enhedslisten.
- Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten.
- Klaus Bondam, skuespiller, bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune for Det Radikale Venstre.
- Nanna Westerby, tidligere formand for SFU og MF for SF.
- Lars Olsen (journalist), journalist, kommentator og foredragsholder. Tidligere journalist på Politiken og Ugebrevet A4.
- Karsten Hønge, fhv. formand for fagforeningen TIB i Odense, fhv. medlem af Odense Byråd, fhv. medlem af Fyns Amtsråd og MF for SF.
- Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune, Enhedslisten.
- Noa Redington, chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen og personlig rådgiver for Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.
- Thomas Adelskov, MF og arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.
[redigér] Formænd, næstformænd og kasserere i DGS
[redigér] Bladredaktører
| År | Redaktør | Blad |
|---|---|---|
| 03/04 | Sofie Bødker | Pensum |
| 04/05 | Pia Mejdahl Daugbjerg | Pensum |
| 05/06 | Sisse Marie Berendt Welling | Pensum |
| 06/07 | Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg | KONTRAST |
| 07/08 | Tilde Ussing | KONTRAST |
