EM i curling 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
EM i curling 2023
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 48
Dato(er) 8. - 15. november 2023
Værtsland(e) Skotland
Værtsby(er) Aberdeen og Perth
Mænd
Antal deltagere 10 hold i A-gruppen
16 hold i B-gruppen
Førsteplads Skotland Skotland  (16. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Schweiz Schweiz
Vinder af B-EM England England
Kvinder
Antal deltagere 10 hold i A-gruppen
10 hold i B-gruppen
Førsteplads Schweiz Schweiz  (7. titel)
Andenplads Italien Italien
Tredjeplads Norge Norge
Vinder af B-EM Ungarn Ungarn

Europamesterskaberne i curling 2023 for herre- og kvindehold var det 48. EM i curling gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i Skotland i perioden 18. - 25. november 2023 med deltagelse af 20 kvinde- og 26 herrehold. A-turneringerne med 10 hold for både mænd og kvinder blev spillet i Curl Aberdeen i Aberdeen, mens B-turneringerne med 16 herre- og 10 damehold afvikledes i Dewars Centre i Perth.[1] Skotland var EM-værtsland for syvende gang, og det var anden gang, at mesterskabet blev spillet i Aberdeen, mens Perth var EM-værtsby for tredje gang.

Mændenes EM-titel blev for 16. gang i mesterskabets historie – og for tredje år i træk og for fjerde gang i løbet af de sidste fem mesterskaber – vundet af de forsvarende mestre fra Skotland, som med Bruce Mouat i spidsen vandt finalen med 6-5 over de olympiske mestre fra Sverige med skipper Niklas Edin, og som dermed fik revanche for nederlaget til netop Sverige i OL-finalen i 2022. Det var fjerde EM-titel for Mouats hold.[2] Bronzemedaljerne gik til Schweiz, som anført af Yannick Schwaller besejrede Italien med Joël Retornaz som skipper med 8-4 i bronzekampen, der ligeledes først blev afgjort i en ekstra ende.[3] Danmark blev repræsenteret af Mikkel Krauses hold, som endte på syvendepladsen ved B-EM efter fem sejre og to nederlag.

Kvindernes mesterskab blev vundet af verdensmestrene fra Schweiz, anført af Silvana Tirinzoni, hvis hold var i EM-finalen for andet år i træk og vandt sin første EM-titel. Det var Schweiz' 7. EM-titel for kvinder i historien men den første siden 2014. I finalen vandt schweizerne med 6-5 over Italien, der var i EM-finalen for blot tredje gang i mesterskabets historie og for første gang siden 2006. Sølvmedaljerne til det italienske hold med Stefania Constantini i spidsen var en tangering af det indtil da bedste italienske EM-resultat for kvinder fra 1982 og 2006.[4] Bronzemedaljerne gik til Norges hold med Marianne Rørvik som skipper, som besejrede Sveriges hold med Isabella Wranå i spidsen med 10-3 i bronzekampen, og som dermed vandt EM-medaljer for første gang siden 2004.[5]

EM-turneringerne fungerede endvidere som VM-kvalifikation for både mænd og kvinder, og de otte bedste hold i begge turneringer kvalificerede sig til det efterfølgende VM. Mændenes otte VM-pladser gik derfor til Skotland, Sverige, Schweiz, Italien, Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet, som alle sikrede sig en plads ved VM i 2024 i Schaffhausen, Schweiz, hvortil Schweiz som værtsland allerede var kvalificeret.

Fra kvindernes turnering kvalificerede Schweiz, Italien, Norge, Sverige, Skotland, Estland, Danmark og Tyrkiet sig til kvindernes VM i 2024 i Sydney, Nova Scotia, Canada.

C-EM blev spillet i Dumfries, Skotland i perioden 28. april4. maj 2023, hvor der for både mænd og kvinder blev spillet om to ledige pladser ved B-EM. Mændenes to pladser blev besat af Ukraine og Liechtenstein, mens kvindernes to pladser ved B-EM gik til Polen og Slovakiet.[6]

Mænd[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.

I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 16 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen.

Ud over EM-titlen spillede holdene om syv pladser ved VM i 2024 i Schaffhausen, Schweiz, hvortil værtslandet allerede var automatisk kvalificeret.

A-EM[redigér | rediger kildetekst]

A-EM havde deltagelse af 10 hold – de otte bedste hold fra A-EM 2022 og de to bedste hold fra B-EM 2022. Holdene spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kl.[7] Bane A Bane B Bane C Bane D Bane E
18. november 14:30 Tyrkiet - Schweiz 3-6 Skotland - Norge 5-3 Sverige - Tjekkiet 6-7 Italien - Holland 10-1 Finland - Tyskland 5-7
19. november 9:00 Norge - Italien 7-12 Schweiz - Holland 8-4 Finland - Tyrkiet 7-8 Tyskland - Tjekkiet 9-4 Skotland - Sverige 5-8
19:00 Tjekkiet - Skotland 5-6 Tyrkiet - Tyskland 7-8 Schweiz - Italien 8-11 Sverige - Finland 8-3 Norge - Holland 7-5
20. november 12:00 Holland - Finland 10-3 Sverige - Italien 5-7 Tyskland - Norge 3-7 Tjekkiet - Tyrkiet 7-4 Schweiz - Skotland 6-9
20:00 Sverige - Norge 10-5 Finland - Schweiz 5-7 Tyrkiet - Holland 6-7 Skotland - Tyskland 8-2 Italien - Tjekkiet 8-1
21. november 14:00 Finland - Tjekkiet 8-5 Norge - Tyrkiet 11-5 Italien - Skotland 7-6 Holland - Sverige 7-11 Tyskland - Schweiz 4-8
22. november 9:00 Skotland - Holland 9-4 Tyskland - Sverige 4-9 Tjekkiet - Schweiz 7-10 Finland - Norge 3-6 Tyrkiet - Italien 4-10
19:00 Schweiz - Sverige 6-3 Italien - Finland 10-2 Holland - Tyskland 4-8 Tyrkiet - Skotland 3-10 Tjekkiet - Norge 5-9
23. november 14:00 Italien - Tyskland 10-4 Holland - Tjekkiet 10-7 Skotland - Finland 8-7 Norge - Schweiz 6-4 Sverige - Tyrkiet 10-2
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indb. DSC
1. Italien Italien 9 9 0
2. Skotland Skotland (M) 9 7 2
3. Schweiz Schweiz 9 6 3 1 sejr 16,65 cm
4. Sverige Sverige 9 6 3 1 sejr 18,58 cm
5. Norge Norge 9 6 3 1 sejr 42,36 cm
6. Tyskland Tyskland 9 4 5
7. Holland Holland (O) 9 3 6
8. Tjekkiet Tjekkiet 9 2 7
9. Tyrkiet Tyrkiet 9 1 8 1 sejr
10. Finland Finland (O) 9 1 8 0 sejre

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne blev spillet den 24. november kl. 9:00.[7]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Italien Italien (1) 2 0 2 0 0 0 1 0 1 0 - 6
Sverige Sverige (4) 0 2 0 1 0 1 0 2 0 1 - 7
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland (2) 1 0 2 0 0 0 0 3 0 1 - 7
Schweiz Schweiz (3) 0 1 0 0 0 1 0 0 2 0 - 4
Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen stod mellem de to tabere af semifinalerne og blev spillet den 24. november kl. 19:00.[7]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Italien Italien (1) 0 0 1 0 0 0 2 0 0 1 0 4
Schweiz Schweiz (3) 0 0 0 2 0 1 0 1 0 0 4 8
Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen var et opgør mellem de to vindere af semifinalerne og blev spillet den 25. november kl. 14:00.[7]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland (2) 2 0 1 0 0 1 0 0 1 0 1 6
Sverige Sverige (4) 0 2 0 1 0 0 0 1 0 1 0 5

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kommentar
Guld Skotland Skotland (M) Bruce Mouat Grant Hardie Bobby Lammie Hammy McMillan Kyle Waddell Kvalificeret til VM 2024
Sølv Sverige Sverige Niklas Edin Oskar Eriksson Rasmus Wranå Christoffer Sundgren Daniel Magnusson
Bronze Schweiz Schweiz Benoît Schwarz-van Berkel Yannick Schwaller Sven Michel Pablo Lachat Kim Schwaller
4. Italien Italien Joël Retornaz Amos Mosaner Sebastiano Arman Mattia Giovanella Alberto Pimpini
5. Norge Norge Magnus Ramsfjell Martin Sesaker Bendik Ramsfjell Gaute Nepstad Wilhelm Næss
6. Tyskland Tyskland Sixten Totzek Joshua Sutor Magnus Sutor Jan-Luca Haag Benjamin Kapp
7. Holland Holland (O) Wouter Gösgens Laurens Hoekman Jaap van Dorp Tobias van den Hurk Alexander Magan
8. Tjekkiet Tjekkiet Lukáš Klíma Marek Černovský Martin Jurík Lukáš Klíma Radek Boháč
9. Tyrkiet Tyrkiet Uğurcan Karagöz Muhammet Haydar Demirel Muhammed Zeki Uçan Orhun Yüce Faruk Kavaz Nedrykning til B-EM 2024
10. Finland Finland (O) Kalle Kiiskinen Teemu Salo Leo Ouni Paavo Kuosmanen Jermu Pöllänen
Skippere er markeret med fed skrift.
(M) Forsvarende mestre.
(O) Oprykker fra B-EM 2022.

B-EM[redigér | rediger kildetekst]

B-EM havde deltagelse af 16 hold, men 22 hold var tilmeldt mesterskabet, så de 8 lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Dumfries, Skotland i perioden 28. april4. maj 2023, hvor Ukraine og Liechtenstein sikrede sig de sidste to pladser ved B-EM. Efterfølgende meldte Litauen afbud til mesterskabet, så der også blev plads til nr. 3 fra C-EM, Polen.

De 16 hold var opdelt i to grupper med otte hold i hver. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og de tre bedste hold fra hver gruppe gik videre til slutspillet, hvor de to gruppevindere var direkte kvalificeret til semifinalerne, mens toerne og treerne spillede om de sidste to semifinalepladser. De to hold, der sluttede på syvende- eller ottendepladsen i grupperne, spillede videre om placeringerne 13-16 i B-gruppen.

Vinderen og nr. 2 ved B-EM, England og Østrig, rykkede op i A-gruppen. Nr. 3 til 14 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM, mens holdene, der sluttede som nr. 15 og 16, Portugal og Liechtenstein, året efter måtte spille C-EM som kvalifikation til B-EM.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]
Dato Kl.[7] Kampe
18. november 9:00 Estland - Danmark 5-9
14:00 Frankrig - Ungarn 10-7 Letland - Belgien 8-6 Portugal - Polen 4-10
19. november 9:00 Estland - Portugal 13-9 Belgien - Ungarn 10-3 Letland - Danmark 4-11 Polen - Frankrig 6-4
19:00 Danmark - Ungarn 6-5 Letland - Portugal 11-3 Frankrig - Estland 9-5
20. november 12:00 Letland - Polen 6-5 Ungarn - Estland 10-4
16:00 Frankrig - Belgien 7-2
20:00 Portugal - Danmark 4-8
21. november 14:00 Belgien - Portugal 8-6
19:00 Estland - Letland 7-3 Ungarn - Polen 3-8 Danmark - Frankrig 7-8
22. november 12:00 Polen - Estland 9-3 Portugal - Frankrig 3-10 Danmark - Belgien 1-7 Ungarn - Letland 7-13
23. november 9:00 Belgien - Polen 7-3
14:00 Frankrig - Letland 7-8
19:00 Polen - Danmark 2-8 Estland - Belgien 5-10 Portugal - Ungarn 2-10
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indb. DSC
1. Letland Letland 7 5 2 2 sejre, 1 sejr
2. Frankrig Frankrig 7 5 2 2 sejre, 0 sejre
3. Belgien Belgien 7 5 2 1 sejr, 1 sejr
4. Danmark Danmark (N) 7 5 2 1 sejr, 0 sejre
5. Polen Polen (O) 7 4 3
6. Ungarn Ungarn 7 2 5 1 sejr
7. Estland Estland 7 2 5 0 sejre
8. Portugal Portugal 7 0 7
Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]
Dato Kl.[7] Kampe
18. november 14:00 Slovakiet - England 4-8 Spanien - Irland 9-6 Ukraine - Liechtenstein 17-3
19:30 Wales - Østrig 6-8
19. november 9:00 England - Irland 9-8 Slovakiet - Spanien 6-7
19:00 Østrig - Liechtenstein 14-4 Ukraine - Wales 15-6
20. november 12:00 Liechtenstein - Wales 3-13 Irland - Slovakiet 4-6 Østrig - Ukraine 6-8 Spanien - England 3-10
20:00 Ukraine - Slovakiet 3-11 Irland - Østrig 7-9 Wales - England 2-11 Spanien - Liechtenstein 10-1
21. november 14:00 England - Ukraine 10-2 Spanien - Østrig 4-10 Slovakiet - Wales 2-8 Liechtenstein - Irland 3-10
22. november 16:00 Ukraine - Spanien 6-9 Slovakiet - Liechtenstein 11-5 Wales - Irland 7-6 England - Østrig 3-11
23. november 9:00 Wales - Spanien 7-10 Liechtenstein - England 1-11
14:00 Irland - Ukraine 8-4
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indb. DSC
1. England England 7 6 1
2. Østrig Østrig 7 5 2 1 sejr
3. Spanien Spanien (N) 7 5 2 0 sejre
4. Slovakiet Slovakiet 7 4 3
5. Ukraine Ukraine (O) 7 3 4 1 sejr
6. Wales Wales 7 3 4 0 sejre
7. Irland (ø) Irland 7 2 5
8. Liechtenstein Liechtenstein (O) 7 0 7

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinalerne havde deltagelse af de fire hold, der sluttede på anden- eller tredjepladsen i deres indledende gruppe. Holdene spillede om de sidste to pladser i semfinalerne. Kvartfinalerne blev afviklet den 24. november kl. 10:00[7]

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Østrig Østrig (B2) 1 0 0 0 0 4 1 0 3 X - 9
Belgien Belgien (A3) 0 2 0 0 0 0 0 1 0 X - 3
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Frankrig Frankrig (A2) 2 0 0 2 1 0 1 0 3 X - 9
Spanien Spanien (B3) 0 0 1 0 0 2 0 1 0 X - 4
Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af de to gruppevindere fra den indledende runde, Letland og England, og de to vindere af kvartfinalerne, Østrig og Frankrig, og kampene blev spillet den 24. november kl. 18:00.[7]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Letland Letland (A1) 0 0 1 1 0 1 0 1 0 0 - 4
Østrig Østrig (B2) 0 1 0 0 0 0 1 0 1 3 - 6
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Frankrig Frankrig (A2) 0 0 0 1 1 0 0 1 0 X - 3
England England (B1) 0 1 1 0 0 0 3 0 2 X - 7
Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen mellem de to tabende semifinalister blev afviklet den 25. november kl. 10:00.[7]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Letland Letland (A1) 2 1 2 0 2 0 3 0 2 X - 12
Frankrig Frankrig (A2) 0 0 0 2 0 3 0 1 0 X - 6
Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen stod mellem de to vindende semifinalister og blev afviklet den 25. november kl. 14:00.[7]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Østrig Østrig (B2) 0 0 0 1 1 0 2 0 0 0 - 4
England England (B1) 0 1 1 0 0 1 0 1 1 1 - 6

Nedrykningsspil[redigér | rediger kildetekst]

De fire hold, der sluttede på syvende- eller ottendepladsen i de to grupper, spillede om 13.- til 16.-pladsen, og dermed om at undgå de to nedrykningspladser til C-EM 2024. De to syvere og de to ottere mødtes i hver deres playoff-kamp, hvor vinderne i kampen mellem syverne endte på en samlet 13.-plads, mens taberen i kampen mellem de to ottere måtte tage til takke med 16.-pladsen. Til sidst spillede taberen i kampen mellem syverne og vinderen af kampen mellem otterne en afgørende kamp om 14.- og 15.-pladsen.

Playoff A7/B7 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Irland (ø) Irland (B7) 0 0 1 0 1 0 0 2 0 X - 4
Estland Estland (A7) 1 0 0 2 0 1 2 0 2 X - 8
Playoff A8/B8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Liechtenstein Liechtenstein (B8) 0 0 3 0 2 0 2 0 1 0 - 8
Portugal Portugal (A8) 2 2 0 1 0 2 0 2 0 1 - 10
Kamp om 14.-pladsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Irland (ø) Irland (B7) 0 2 3 2 0 1 0 0 2 X - 10
Portugal Portugal (A8) 0 0 0 0 2 0 2 1 0 X - 5

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kommentar
Guld England England Rob Retchless Jotham Sugden Scott Gibson Jonathan Havercroft Felix Price Oprykning til A-EM 2024
Sølv Østrig Østrig Mathias Genner Jonas Backofen Martin Reichel Florian Mavec Moritz Jöchl
Bronze Letland Letland Mārtiņš Trukšāns Jānis Klīve Aivars Avotiņš Sandris Buholcs
4. Frankrig Frankrig Quentin Morard Eddy Mercier Yannick Valavassori Killian Gaudin
5. Belgien Belgien Jeroen Spruyt Timo Verreycken Tuur Vermeiren Daan Yskout Dirk Heylen
Spanien Spanien (N) Gontzal García Vez Javier Munté Ángel García Victor Mirete Manuel García Román
7. Danmark Danmark (N) Mikkel Krause Mads Nørgaard Henrik Holtermann Oliver Søe Christian Karger
8. Slovakiet Slovakiet Jakub Polák Juraj Gallo Tomáš Pitoňák Robert Masaryk
9. Polen Polen (O) Konrad Stych Krzysztof Domin Marcin Ciemiński Bartosz Łobaza Maksym Grzelka
10. Ukraine Ukraine (O) Eduard Nikolov Jaroslav Sjtjur Artem Suhak Vladyslav Koval Artem Hasynets
11. Wales Wales James Pougher Rhys Phillips Garry Coombs Simon Pougher Martin Lloyd
12. Ungarn Ungarn Zsolt Kiss Kristóf Czermann Dávid Balázs Milán Tüske Ottó Kalocsay
13. Estland Estland Eduard Veltsmann Janis Kaziridi Aleksander Andre Igor Dzendzeljuk Konstantin Dotsenko
14. Irland (ø) Irland John Wilson Kyle Paradis James Russell Craig Whyte Eoin McCrossan
15. Portugal Portugal Chris Ribau Vitor Santos Ramiro Santos Allan Chaves Tim Schols Nedrykning til C-EM 2024
16. Liechtenstein Liechtenstein (O) Lukas Matt Harald Sprenger Johannes Zimmermann Peter Prasch Mauro Liesch
Skippere er markeret med fed skrift.
(N) Nedrykker fra A-EM 2022.
(O) Oprykker fra C-EM 2023.

C-EM[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: C-EM i curling 2023

Ved C-EM spillede otte hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 28. april - 4. maj 2023 i Dumfries, Skotland. Turneringen blev vundet af Ukraine, der sammen med Liechtenstein gik videre til B-EM senere på året. Derudover fik C-EM's nr. 3, Polen, ligeledes en plads ved B-EM efter at Litauen havde meldt afbud.

Kvinder[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet var opdelt i en A-, B- og C-turnering, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen.

I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab. Holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 10 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen.

Ud over EM-titlen spillede holdene om otte ledige pladser ved VM i 2024 i Sydney, Nova Scotia, Canada. De otte bedst placerede hold ved A-EM kvalificerede sig til VM.

A-EM[redigér | rediger kildetekst]

A-EM havde deltagelse af 10 hold – de otte bedste hold fra A-EM 2022 og de to bedste hold fra B-EM 2022. Holdene spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kl.[7] Bane A Bane B Bane C Bane D Bane E
18. november 9:00 Italien - Tyskland 8-11 Sverige - Tjekkiet 10-4 Schweiz - Danmark 12-1 Norge - Estland 8-4 Tyrkiet - Skotland 4-8
19:30 Tjekkiet - Norge 3-8 Tyskland - Estland 3-9 Tyrkiet - Italien 4-10 Skotland - Danmark 9-11 Sverige - Schweiz 4-8
19. november 14:00 Danmark - Sverige 5-8 Italien - Skotland 7-6 Tyskland - Norge 4-6 Schweiz - Tyrkiet 7-4 Tjekkiet - Estland 9-6
20. november 8:00 Estland - Tyrkiet 9-7 Schweiz - Norge 8-4 Skotland - Tjekkiet 8-1 Danmark - Italien 7-9 Tyskland - Sverige 5-8
16:00 Schweiz - Tjekkiet 8-4 Tyrkiet - Tyskland 9-5 Italien - Estland 11-7 Sverige - Skotland 7-9 Norge - Danmark 5-4
21. november 9:00 Tyrkiet - Danmark 5-6 Tjekkiet - Italien 3-10 Norge - Sverige 4-7 Estland - Schweiz 5-6 Skotland - Tyskland 5-3
19:00 Sverige - Estland 9-5 Skotland - Schweiz 2-5 Danmark - Tyskland 6-8 Tyrkiet - Tjekkiet 6-5 Italien - Norge 7-6
22. november 14:00 Tyskland - Schweiz 6-8 Norge - Tyrkiet 7-6 Estland - Skotland 4-6 Italien - Sverige 9-8 Danmark - Tjekkiet 9-2
23. november 9:00 Norge - Skotland 9-7 Estland - Danmark 8-7 Sverige - Tyrkiet 10-3 Tjekkiet - Tyskland 9-8 Schweiz - Italien 7-2
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indb. DSC
1. Schweiz Schweiz 9 9 0
2. Italien Italien 9 7 2
3. Sverige Sverige 9 6 3 1 sejr
4. Norge Norge 9 6 3 0 sejre
5. Skotland Skotland 9 5 4
6. Estland Estland (O) 9 3 6 1 sejr
7. Danmark Danmark (M) 9 3 6 0 sejre
8. Tyrkiet Tyrkiet 9 2 7 2 sejre
9. Tjekkiet Tjekkiet (O) 9 2 7 1 sejr
10. Tyskland Tyskland 9 2 7 0 sejre

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af grundspillets fire bedste hold, og de blev spillet den 25. november kl. 9:00.</ref name="lokal_tid">

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (1) 0 2 0 2 0 0 0 2 2 X - 8
Norge Norge (4) 0 0 1 0 1 0 1 0 0 X - 3
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Italien Italien (2) 4 1 2 1 2 0 0 1 X X - 11
Sverige Sverige (3) 0 0 0 0 0 1 1 0 X X - 2
Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen mellem de to tabere af semifinalerne blev afviklet den 24. november kl. 14:00.[7]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige (4) 0 0 0 0 1 0 2 0 X X - 3
Norge Norge (3) 0 2 2 4 0 1 0 1 X X - 10
Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen mellem de to vindere af semifinalerne blev afviklet den 25. november kl. 9:00.[7]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (1) 0 0 2 0 1 1 0 1 0 1 - 6
Italien Italien (2) 0 1 0 1 0 0 1 0 2 0 - 5

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kommentar
Guld Schweiz Schweiz Alina Pätz Silvana Tirinzoni Selina Witschonke Carole Howald Stefanie Berset Kvalificeret til VM 2024
Sølv Italien Italien Stefania Constantini Elena Mathis Angela Romei Giulia Zardini Lacedelli Marta Lo Deserto
Bronze Norge Norge Kristin Skaslien Marianne Rørvik Mille Haslev Nordbye Martine Rønning Ingeborg Forbregd
4. Sverige Sverige Isabella Wranå Almida de Val Maria Larsson Linda Stenlund Jennie Wåhlin
5. Skotland Skotland Rebecca Morrison Jennifer Dodds Gina Aitken Sophie Jackson Sophie Sinclair
6. Estland Estland (O) Marie Kaldvee Erika Tuvike Liisa Turmann Heili Grossmann Kerli Laidsalu
7. Danmark Danmark (M) Madeleine Dupont Mathilde Halse Jasmin Lander My Larsen Denise Dupont
8. Tyrkiet Tyrkiet Dilşat Yıldız Öznur Polat İfayet Şafak Çalıkuşu Berfin Şengül Mihriban Polat
9. Tjekkiet Tjekkiet (O) Anna Kubešková Michaela Baudyšová Aneta Müllerová Klára Svatoňová Karolína Špundová Nedrykning til B-EM 2024
10. Tyskland Tyskland Emira Abbes Mia Höhne Lena Kapp Maike Beer Pia-Lisa Schöll
Skippere er markeret med fed skrift.
(M) Forsvarende mestre.
(O) Oprykker fra B-EM 2022.

B-EM[redigér | rediger kildetekst]

B-EM havde deltagelse af 10 hold, men 16 hold var tilmeldt mesterskabet, så de 8 lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Dumfries, Skotland i perioden 28. april4. maj 2023, hvor Polen og Slovakiet sikrede sig de sidste to ledige pladser ved B-EM.

De 10 hold i B-EM spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de fire bedste hold gik videre til slutspillet. Vinderen og nr. 2 ved B-EM, Ungarn og Litauen, rykkede op i A-gruppen. Nr. 3 til 8 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM, mens holdene, der sluttede som nr. 9 og 10, Belgien og Slovakiet, året efter måtte spille C-EM som kvalifikation til B-EM.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kl.[7] Bane A Bane B Bane C Bane D Bane E
18. november 9:00 England - Østrig 7-5 Slovakiet - Slovenien 4-14 Finland - Litauen 8-5 Letland - Ungarn 7-5 Belgien - Polen 5-10
19:30 Belgien - Letland 2-12 Finland - Ungarn 3-8 Østrig - Slovakiet 8-7 Polen - Slovenien 9-4 England - Litauen 6-7
19. november 14:00 Polen - Ungarn 6-5 Letland - England 4-6 Litauen - Østrig 11-5 Slovakiet - Finland 4-6 Slovenien - Belgien 10-7
20. november 8:00 Litauen - Slovakiet 11-7 Polen - England 9-3 Slovenien - Letland 1-8 Belgien - Finland 4-9 Ungarn - Østrig 12-9
16:00 Østrig - Belgien 9-2 Slovenien - Finland 9-11 England - Ungarn 4-9 Litauen - Polen 5-4 Slovakiet - Letland 4-12
21. november 9:00 Polen - Letland 8-3 Ungarn - Litauen 8-0 Belgien - Slovakiet 9-2 Østrig - Slovenien 8-5 Finland - England 4-10
22. november 8:00 England - Slovenien 10-3 Belgien - Litauen 2-11 Finland - Polen 4-10 Letland - Østrig 12-5 Ungarn - Slovakiet 10-5
20:00 Slovakiet - England 3-11 Ungarn - Belgien 14-3 Letland - Finland 9-8 Østrig - Polen 5-10 Litauen - Slovenien 8-6
23. november 14:00 Letland - Litauen 8-2 England - Belgien 10-7
19:00 Finland - Østrig 10-2 Slovakiet - Polen 0-13 Slovenien - Ungarn 5-7
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indb. DCS
1. Polen Polen (O) 9 8 1
2. Letland Letland (N) 9 7 2 1 sejr
3. Ungarn Ungarn (N) 9 7 2 0 sejre
4. Litauen Litauen 9 6 3 1 sejr
5. England England 9 6 3 0 sejre
6. Finland Finland 9 5 4
7. Østrig Østrig 9 3 6
8. Slovenien Slovenien 9 2 7
9. Belgien Belgien 9 1 8
10. Slovakiet Slovakiet (O) 9 0 9

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet og blev afviklet den 24. november kl. 10:00.[7]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Polen Polen (1) 3 0 2 0 0 0 0 0 1 X - 6
Litauen Litauen (4) 0 3 0 2 2 0 1 2 0 X - 10
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Letland Letland (2) 0 1 0 0 0 1 2 0 0 0 - 4
Ungarn Ungarn (3) 0 0 1 1 1 0 0 1 0 1 - 5
Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen mellem de to tabere af semifinalerne blev spillet den 25. november kl. 10:00.[7]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Polen Polen (1) 1 1 0 2 1 0 1 1 0 X - 7
Letland Letland (2) 0 0 2 0 0 1 0 0 1 X - 4
Finale[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen stod mellem de to vindere af semifinalerne og blev spillet den 25. november kl. 14:00.[7]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Ungarn Ungarn (3) 1 0 2 0 1 1 0 4 X X - 9
Litauen Litauen (4) 0 0 0 1 0 0 1 0 X X - 2

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kommentar
Guld Ungarn Ungarn (N) Linda Joó Vera Kalocsai-van Dorp Laura Karolina Nagy Orsolya Tóth-Csősz Hanna Regina Orbán Oprykning til A-EM 2024
Sølv Litauen Litauen Virginija Paulauskaitė Olga Dvojeglazova Rūta Blažienė Justina Zalieckaitė Miglė Kiudytė
Bronze Polen Polen (O) Aneta Lipińska Ewa Nogły Marta Leszczyńska Magdalena Kołodziej
4. Letland Letland (N) Evelīna Barone Rēzija Ieviņa Veronika Apse Marija Seliverstova Leticija Ieviņa
5. England England Anna Fowler Hetty Garnier Angharad Ward Naomi Robinson Lisa Farnell
6. Finland Finland Tiina Suuripää Miia Ahrenberg Minna Karvinen Tuuli Rissanen Ella Eivola
7. Østrig Østrig Hannah Augustin Verena Pflügler Johanna Höß Jill Witschen Julia Kotek
8. Slovenien Slovenien Maruša Gorišek Nadja Pipan Ajda Zavrtanik Drglin Liza Gregori Anja Pečaver
9. Belgien Belgien Danielle Berus Caro Van Oosterwyck Kim Catteceur Annemiek Huiskamp Veerle Geerinckx Nedrykning til C-EM 2024
10. Slovakiet Slovakiet (O) Daniela Matulová Lucia Orokocká Ema Valachová Martina Ščepková Gabriela Kajanová
Skippere er markeret med fed skrift.
(N) Nedrykker fra A-EM 2022.
(O) Oprykker fra B-EM 2023.

C-EM[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: C-EM i curling 2023

Ved C-EM spillede otte hold om to ledige pladser ved B-EM. Turneringen blev afholdt i perioden 28. april - 4. maj 2023 i Dumfries, Skotland. Turneringen blev vundet af Polen, der sammen med Slovakiet gik videre til B-EM senere på året.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]