Erik Sejrsæl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Erik Sejrsæl eller Erik Sejrssæl (oprindeligt: Eiríkr Sigrsæll), konge af Sverige, død cirka 995. Hervarar saga oplyser at Erik skulle være søn af Bjørn den Gamle også kaldet Bjørn Eriksson. Ifølge Adam af Bremen var Erik Sejrsæl også konge af Danmark (et enkelt år ?) efter at have fordrevet Svend Tveskæg fra tronen. Danske historikere er dog generelt skeptiske overfor Adam af Bremens oplysninger, og påpeger en række problemer ved dennes fremstilling om en svensk besættelse af Danmark.[1]

Han var gift med Sigrid Storråde, og de blev forældre til den svenske konge Olof Skötkonung samt til datteren Holmfrid.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Bl.a. Niels Lund: "The Danish Empire and the End of the Viking Age", The Oxford Illustrated History of the Vikings. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, p. 167–181.

Se også[redigér | redigér wikikode]