Margrete 1.

Margrete 1.
Regerende dronning af Danmark
Regerede	1387-1412 (Formynder for Erik af Pommern fra 1396)
Forgænger	Oluf 2.
Regent	Margrete 1. (Formynder for Erik af Pommern fra 1396)
Efterfølger	Erik af Pommern
Ægtefælle	Håkon 6.
Børn	Oluf 2.
Fulde navn
Margrethe Valdemarsdatter
Hus	Jelling-dynastiet
Far	Valdemar Atterdag
Mor	Dronning Helvig
Født	Marts 1353 Søborg
Død	28. oktober 1412 Flensborg Fjord
Begravet	1412 Sorø, siden flyttet til Roskilde Domkirke

Margrete 1. (Margrete Valdemarsdatter)(marts 1353 – 28. oktober 1412) var regent for Danmark (1375-1412), Norge (1388-1412) og Sverige (1389-1412). Hun er grundlæggeren af Kalmarunionen og Danmarks første kvindelige monark af gavn.

Biografi

Margrete 1. var datter af Valdemar Atterdag. Som 10-årig blev hun gift med kong Håkon 6. af Norge, der var 24 år. Margretes officielle titel var aldrig dronning af Danmark, men "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder", til hendes mindreårige søn Oluf kunne blive konge. Mens Oluf var "mindreårig konge", var hun hans formynder og regerede på hans vegne. Da Oluf døde som 16-årig i 1387, valgte Rigsrådet Margrete til regent ivrigt tilskyndet af drosten Henning Podebusk. Margrete tog nu sin søsters dattersøn, Bogislaw, til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som var søn af Vartislav VII af Pommern, fik, da hans arveret til den norske krone blev anerkendt, det nordiske navn Erik (senere Erik af Pommern). I 1388 blev Margrete valgt til regent i Norge. I Sverige var der nærmest borgerkrig mellem stormændene og kongen, Albrecht af Mecklenburg. Ved Dalaborgaftalen i 1388 blev Margrete valgt til regent over den del af Sverige, som stormændene kontrollerede, og de lovede at hjælpe hende til resten af Sverige. Stockholm, som var under kontrol af tyske købmænd, blev belejret. Mecklenburg kom nu til hjælp og begyndte at hærge de danske kyster. Men efter et forlig blev Margrete regent i Sverige. Da var hele Norden i hendes magt; med Norge fulgte Island, Færøerne og Grønland, og med Sverige fulgte Finland.

Margretes sekret, der blev brugt 1390-1393

Margrete begyndte nu at styrke sin position. Hun overtog selv embederne som marsk og drost og sørgede for, at Rigsrådets indflydelse mindskedes. Hun forbød stormændene at bygge deres egne borge, og byer måtte heller ikke længere befæstes. Meget af det gods, som stormændene har erhvervet under Valdemar Atterdags ophold i Tyskland, bragte hun tilbage under kronen. I 1396 vedtog landstingene den såkaldte "Dronning Margretes Fred", hvorefter borgerne lovede regeringen at overholde gældende love. Dette er modsat håndfæstningen, hvorefter kongen lovede borgerne at overholde gældende love.

Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke

I 1396 fik Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Sverige. Hun indkaldte til unionsmøde i Kalmar, og den 17. juni 1397 blev Erik kronet til konge af Norden, af Kalmarunionen. Den 13. juli 1397 satte 67 gejstlige og rigsrådet deres segl under kroningsbrevet med troskabsløfte til kongen. Margrete trådte tilbage som formynder i 1401, men det var hende, der trak i trådene, til hun døde. Margrete begyndte at blande sig i Slesvigs forhold. Hun opkøbte flere borge i Slesvig, og i 1409 fik Margrete Flensborg og Nyhus Slot. I 1410 erobrede Erik Als og Ærø. I 1411 tilbageerobrede de holstenske grever Flensborg, men Margrete klarede igen sagen ved forhandlinger, og den 24. oktober kunne Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang var Slesvig tæt på genforening med Danmark. Margrete døde den 28. oktober 1412 på sit skib i Flensborg Fjord. Hun blev begravet i Sorø, men flyttes til Roskilde Domkirke, hvor hun ligger i dag.

Den 6. december 2006 afslørede dronning Margrethe 2. en rytterstatue af sin forgænger Margrete 1. Rytterstatuen er tænkt af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der udførte den første skitse omkring 1897. Grundlaget for statuen er en gipsmodel, som Roskilde Museum havde i magasin gennem næsten 50 år. Projektet blev realiseret i 2006 med bistand fra bl.a. fabrikant Elsebeth Stryhn. Rytterstatuen, der er støbt i bronze, knejser på Københavnsvej i Roskilde ud for Ro's Torv.

Relikvierne efter Margrete

Margretes grav blev viet stor interesse, og Roskilde Domkirke udstillede tre genstande, der blev knyttet til hende: en slibesten, en fane og en kjole syet af gylden brokade fra Italien. Denne blev påstået at have været hendes brudekjole. Kjolen er testet med karbondatering ved Svedberg-laboratoriet, og tidfæstet til 1400-1440. Den kan altså have tilhørt Margrete, men hendes brudekjole var det ikke. Hvordan den havnede i Roskilde Domkirke, ved vi ikke; den er først omtalt i 1593 af en engelsk rejsende, Fynes Moryson, der skrev om slibestenen at Albrecht havde sendt hende den, så hun kunne slibe sine synåle på den. Grev Christian af Anhalt besøgte domkirken i 1623 og beskrev dragten som Margretes brudekjole, men nævnede hverken fanen eller slibestenen. Arent Berntsen nævnede i Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed kjortelen, fanen og slibestenen, som han mente Albrecht sendte hende til at slibe sine spyd og sværd på.

Et halvt år efter freden i Roskilde, i august 1658 brød Karl X Gustav fredsaftalen og belejrede København. Han og dronning Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp holdt hof på Frederiksberg Slot, og i sommeren 1659 hentedes Margrete-"relikvierne" fra Roskilde domkirke. Efter Karl Gustavs død besluttede rådet at føre de tre genstande til domkirken i Uppsala. Dertil nåede de dog først i 1665 i nærvær af den niårige Karl XI og rigsmarskalk Gabriel Oxenstierna. Johannes Schefferus udgav året efter en beskrivelse af Uppsala domkirke. Han oplyser at slibestenen lå i dronning Katarina Jagellonicas kapel. Kjolen beskrives også, og om fanen fortæller Schefferus helt fejlagtigt at den blev båret af "Kristian Tyrann" (= Christian II) ved Stockholms blodbad, "förts til spott och spe framför rikets främsta män, vilka han senare lät avrätta". I begyndelsen af 1730'erne skrev C.C.Frediani, at slibestenen var sendt af Albrecht til Margrete, mens dronningen havde sendt ham fanen, og helt fejlagtigt hævder Frediani at det var samme fane, som Erik 14. lod bære foran de høje herrer i Stockholm som en hån, "dem han här sedan uppå Slåttet mörda lät". Lige så fejlagtigt påstod han, at Margrete-kjolen var hendes kroningsantræk. I Svea Rikes Historia, del II fra 1765 nævner Dalin slibestenen og fanen, og desuden "en Råck" (= en rock, frakke), som han mener dronningen også kan have fået af Albrecht. Da Joh.B.Busser i 1773 skrev om Uppsala domkirke, nævnte han en spinderok. Det er nok ordet råck han har misforstået, og troet at det drejede sig om en rok, uden at undersøge sagen nærmere. På vej mod glemslen bliver genstandene beskrevet mere og mere forvansket.

Foregående:	Danmarks kongerække	Efterfølgende:
Oluf 2. 1376-1387		Erik 7. af Pommern 1412-1439

Foregående:	Norges regenter	Efterfølgende:
Olav IV Håkonsson 1380-1387		Erik III av Pommern 1389-1442

Foregående:	Sveriges regenter	Efterfølgende:
Albrecht af Mecklenburg 1363-1389		Erik XIII av Pommern 1396-1439

Anetavle

Margrete 1.s anetavle i tre generationer

P	I	II	III
Proband: Margrete 1.	Far: Valdemar Atterdag	Farfar: Christoffer 2.	Farfars far: Erik Glipping
			Farfars mor: Agnes af Brandenburg
		Farmor: Eufemia af Pommern	Farmors far: Bogislaw 4. af Pommern
			Farmors mor: Margareta af Rügen
	Mor: Dronning Helvig	Morfar: Erik 2. af Sønderjylland	Morfars far: Valdemar 4. af Sønderjylland
			Morfars mor: Elisabeth af Sachsen-Lauenburg
		Mormor: Adelheid af Holsten	Mormors far: Henrik 1. af Holsten
			Mormors mor: Hedvig af Bronkhorst

Kilder/henvisninger

• Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
• Lexopen

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Margrete 1.