Kongerækken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Kongerækken er den officielle liste over danske regenter gennem tiderne.

Rækken har bestået af mange skiftende slægter, men alle nedstammer fra den første konge i rækken: Gorm den Gamle. Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiderne, men monarken og kongerækken har stadig en vigtig funktion som nationale samlingspunkter i Danmark.

Den danske kongerække indledes traditionelt med Gorm den Gamle, der var konge fra 930'erne til ca. 958. Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Frankiske annaler og krønikeskriveren Adam af Bremens værk har dog bevist eksistensen af ca. 20 konger før Gorm den Gamle. De er ikke medregnet i listen over konger, da artiklen følger den traditionelle kongerække, som den ses på kongehusets egen hjemmeside[1]

Konger før Gorm den Gamle[redigér | redigér wikikode]

Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle. Han regnes traditionelt for den første konge af Danmark. Men det var mere sandsynligt Harald Blåtand, der (gen)samlede det danske rige.
Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand. Stenen beretter, at han "vandt sig hele Danmark". Der er delte meninger om, hvad det betyder.
Uddybende Uddybende artikel: Forhistoriske danske konger

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning: Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.

Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 15 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet[note 1], Adam af Bremens værk medtager 5 andre konger fra 900-tallet[note 2] (hvoraf to: Gnupa og Sigtryg (de såkaldte "Hedeby-konger") også nævnes på Hedeby-stenene) og missionærbiografien Willibrords levned nævner 1 enkelt konge (ved navn Angantyr).

Men man lader ofte være med at medtage disse 20 konger i kongerækken, dels fordi man normalt anvender kongehusets kongerække[1], der følger traditionen med Gorm den Gamle; og også fordi der er uklarhed over, hvorvidt disse konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

De danske kongers kontrol af "Danernes mark"[redigér | redigér wikikode]

Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Harald erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.[2] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Haralds Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet ruiner efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling. Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.[3]

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger de fleste at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, der bruger ordet "Danmark" om deres riger.

Knud 1.[redigér | redigér wikikode]

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle ned fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.[4]

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkladt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud[1], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken[redigér | redigér wikikode]

Kongerækken gælder disse områder:

Jellingdynastiet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde sit kongesæde. Man kender ikke meget til dynastiets baggrund eller grundlæggelse, men det er efter al sandsynlighed grundlagt af Gorm den Gamles far Hardeknud i starten af 900-tallet. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske) slægt er en gren af Jellingdynastiet.[note 3]

Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter, men de fleste portrætter i afsnittet er ikke samtidige (normalt fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Gorm den Gamle 1800-tallsmaleri Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918.[5]


Søn af Hardeknud

Ukendt
(Nævnes første gang i 936)
Antageligt død 958
mellem 40 og 50 år gammel
Begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke
Harald Blåtand Kong Haralds dåb Ca. 935
Søn af Gorm den Gamle
og Thyra Dannebod
Konge 958
ved Gorm den Gamles død
Død 985, 986 eller 987[6]
50-52 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke[7]
(Graven er aldrig fundet)
Svend Tveskæg Maleri fra 1200-tallet Ca. 960
Søn af Harald Blåtand
og Gunhild, Gyrithe eller Tove
Konge 986 eller 987[8]
ved Harald Blåtands død
Død 3. februar 1014
i Lincoln i England
ca. 54 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke[7]
Harald 2. Ca. 989
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1014
ved Svend Tveskægs død
Død Ca. 1018[9]
ca. 29 år gammel
Knud den Store
Samtidig tegning af Knud Ca. 995
Søn af Svend Tveskæg
og Sigrid Storråde[10]
Konge 1019
ved Harald 2.s død
Død 12. november 1035
i Shaftesbury i Dorset
ca. 40 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Hardeknud Hardeknud 1018 i England
Søn af Knud den Store
og Emma af Normandiet
Konge 1035
ved Knud den Stores død[11]
Død 8. juni 1042
i England
ca. 24 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Magnus den Gode Magnus og Åsmund Granskjellsson 1024 i Norge
Søn af Olav den hellige
og frillen Alvhild
Konge 1042
ved Hardeknuds død[12]
Død 25. oktober 1047
Sjælland
ca. 23 år gammel
Ukendt gravsted. Mindetavle ved Nidarosdomen i Trondheim[13]
Svend Estridsen Svend estridsen.jpg Ca. 1019 el. 1020
Søn af Ulf Torgilssen
og Estrid Sveinsdatter
Konge 1047
ved Magnus den Godes død[14]
Død 28. april 1074[15]
på gården Søderup ved Aabenraa
ca. 54 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke[7]
Harald Hen
Harald Hen Ca.1040 el. 1041[16]
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge antagelig 1074
ved Svend Estridsens død
Udråbt til konge i 1076
på landstinget på Sjælland
Død 17. april 1080
39-40 år gammel
Begravet i Dalby Kirke i Skåne.
Knud den Hellige Harald Hen Ca. 1042 el. 1043[17]


Illegitim søn af
Svend Estridsen

Konge 17. april 1080
ved Harald Hens død
Myrdet 10. juli 1086
i Odense
43-44 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Oluf Hunger Oluf hunger.jpg Ca. 1050
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 10. juli 1086
ved Knud den Helliges død[18]
Død 1095
ca. 45 år gammel
Erik Ejegod Erik 1. Ejegod.jpg Mellem 1055 og 1060[19]


Illegitim søn af
Svend Estridsen og Gunhild Sveinsdatter

Konge 18. august 1095
ved Oluf Hungers død
Død 10. juli 1103
Cypern[20]
43-48 år gammel
Begravet på Cypern. (Mindetavle)
Niels Kong niels.jpg Ca. 1065
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1104
ved buddet om
Erik Ejegods død[21]
Død 25. juni 1134
i Slesvig
ca. 69 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted[Kilde mangler]
Erik Emune Erik emune.jpg Ca. 1090
Illegitim søn af Erik Ejegod
Konge 25. juni 1134
ved kong Niels død[22]
Dræbt 18. september 1137
på tingmøde
i Urnhoved ved Ribe
ca. 47 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Lam Erik lam.jpg Mellem 1100[23] og 1120
Søn af Håkon Sunnivasson
og Ragnhild Eriksdatter
Konge 1137
ved Erik Emunes død
1146
Abdicerede på
grund af sygdom.
Død 27. august 1146
i Odense
mellem 26 og 46 år gammel(!)
Svend Grathe Svend Grathe Ca. 1127
Illegitim søn af
Erik Emune
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store
Konge på Sjælland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.
og Valdemar den Store[24]
Dræbt 23. oktober 1157
i Slaget på Grathe Hede
i kamp mod Valdemar den Store
ca. 30 år gammel
Knud 5. Mønt med kong Knuds stiliserede billede på Ca. 1125
Søn af Magnus den Stærke
og Rikissa af Polen
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store
Konge i Jylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Svend Grathe
og Valdemar den Store[25]
Dræbt 9. august 1157
af Svend Grathe
i Roskilde
ca. 32 år gammel
Valdemar den Store Statue af kong Valdemar i Ringsted 14. januar 1131
Søn af Knud Lavard
og Ingeborg af Novgorod
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe
Konge i Sønderjylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.
og Svend Grathe
Konge over hele Danmark
23. oktober 1157
ved Svend Grathes død[26]
Død 12. maj 1182
i Vordingborg
51 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Knud 6. Kung Knuds segl 1162 el. 1163[27]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. maj 1182
ved Valdemar den Stores død
Død 1202
39-40 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Valdemar Sejr Udsnit af Valdemar Sejrs segl 9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[28]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. november 1202
ved Knud 6.s død
Død 27. eller 28. marts[28] 1241 i Vordingborg
70 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Erik Plovpenning Erik Plovpenning fremstillet på kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted (ca. 1300) 1216
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241
ved Valdemar Sejrs død[29]
Dræbt 9. eller 10. august 1250[30]
af Abel i Slesvig
ca. 34 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Abel Kong abel cropped.jpg Ca. 1218
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal[31]
Konge 10. august 1250
ved Erik Plovpennings død
Dræbt 29. juni 1252
Ejderstedt
ca. 34 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christoffer 1. Maleri fra ca. 1575 i Ribe Domkirke 1219
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Konge 29. juni 1252
ved Abels død[32]
Død 29. maj 1259[33]
ca. 40 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Klipping Erik Glipping.jpg 1249 på Lolland
Søn af Christoffer 1.
og Margrete Sambiria
Konge 29. maj 1259
ved Christoffer 1.s død[34]
Dræbt 22. november 1286[35]
i Finderup i Jylland
ca. 37 år gammel
Erik Menved Erik Menveds segl 1274
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg
Konge 22. november 1286
ved Erik Klippings død[36]
Død 13. november 1319[37]
ca. 45 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2. Christoffer 2.s gravmæle i Sorø Klosterkirke 29. september 1276
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg[38]
Konge 1. periode 25. januar 1320
hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død
Afsat 1326
Valdemar 3.
Valdemar 3.s segl 1314 eller 1315[39]


Søn af Erik 2. af Sønderjylland
og Adelheid af Holstein

Konge 7. juni 1326
Hyldet på landstinget i Vibog efter Christoffer 2.s afsættelse
som marionetkonge
Abdicerede, 1330
som 15-16 årig
Død 1364
49-50 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2. Christoffer 2.s gravmæle i Sorø Klosterkirke Konge 2. periode 1330
efter Valdemar 3.s abdikation
Død 2. august 1332
Lolland[40]
55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever i perioden 1332–1340.
Valdemar Atterdag Valdemar Atterdag. Kalkmaleri fra Skt. Peders Kirke i Næstved, malet kort efter kongens død Ca. 1320 el. 1321[41]


Søn af Christoffer 2.
og Eufemia af Pommern

Udråbt til konge 23. juni 1340
på Viborg landsting
Død 24. oktober 1375
Gurre Slot ved Helsingør[42]
54-55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Oluf 2. Kong Olufs segl December 1370[43]
Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete I og Håkon 6.
Konge 1376
efter Valdemar Atterdags død
Død 3. august 1387
Falsterbohus[44]
16 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Margrete 1.
Margrete 1.jpg Forår 1353 i Søborg.
Datter af Valdemar Atterdag
og Helvig af Slesvig
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376.
Regent 23. august 1387 ved Olavs død.
Fra 23. juli 1396 samregent med Erik af Pommern[45]
Død 28. oktober 1412
(af pest ?) på sit skib
i havnen i Flensborg
59 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Erik af Pommern
Kong Erik 1382
Søn af hertug
Vartislav 7. af Pommern
og Maria af Mecklenburg
Konge fra 1. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[46]
Afsat og forvist. 23. juni 1439
Død 3. maj 1459
i Pommern
ca. 77 år gammel
Begravet i Vor Fruekirke i Darłowo[47], Polen
Christoffer af Bayern Christopher of Bavaria.jpg 26. februar 1416 eller 1418[48]
Søn af hertug Johan af Pfalz
og Erik af Pommerns
søster Katharina af Pommern
Konge 9. april 1440
valgt efter kong Eriks afsættelse[49]
Død 6. januar 1448
i Helsingborg i Skåne
31-32 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Oldenborg[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Oldenborgske slægt

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Christian 1. Christian1dk.jpg 1426
Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg
og Hedevig af Holsten
Konge 1. september 1448
valgt efter kong Christoffer af Bayerns død
Død 21. maj 1481Københavns Slot
55 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Hans Statue af kong Hans 2. februar 1455
Aalborghus Slot i Ålborg
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 21. maj 1481
ved Christian 1.s død
Død 20. februar 1513
på Aalborghus Slot
58 år gammel
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense
Christian 2. ChristianIIb.jpg 1. juli 1481
Nyborg Slot i Nyborg
Søn af kong Hans
og Christine af Sachsen
Konge 20. februar 1513
ved kong Hans' død
Afsat og forvist
13. april 1523
Død 25. januar 1559
77 år gammel
i fængsel på
Kalundborg SlotSjælland
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[50]
Frederik 1. Frederik1dk.jpg 7. oktober 1471
Haderslevhus
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 13. april 1523
ved Christian 2.s afsættelse
Død 10. april 1533
Gottorp Slot
61 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christian 3. Christian III of Denmark.jpg 12. august 1503
på Gottorp Slot
Søn af Frederik 1.
og Anna af Brandenburg
Valgt til konge 4. juli 1534
efter Frederik 1.s død
Død 1. januar 1559
Koldinghus
i Kolding
55 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 2. Frederik 2.jpg 1. juli 1534
Haderslevhus
Søn af Christian 3.
og Dorothea af
Sachsen-Lauenburg
Konge 1. januar 1559
ved Christian 3.s død
Død 4. april 1588
i Antvorskov Kloster
53 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 4. Kristian IV av Danmark, malning av Pieter Isaacsz 1611-1616.jpg 12. april 1577
Frederiksborg Slot
Søn af Frederik 2.
og Sophie af Mecklenburg
Konge 4. april 1588
ved Frederik 2.s død
Død 28. februar 1648
Rosenborg Slot
70 år gammel
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 3. Frederik 3.jpg 18. marts 1609
på Haderslevhus
Søn af Christian 4.
og Anna Cathrine af Brandenburg
Konge 6. juli[51] 1648
ved Christian 4.s død
Død 9. februar 1670
Københavns Slot
60 år gammel
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 5. Christian V of Denmark.jpg 15. april 1646
Duborg Slot i Flensborg
Søn af Frederik 3.
og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Konge 9. februar 1670
ved Fredrik 3.s død
Død 25. august 1699
Københavns Slot
53 år gammel
som følge
af en jagtulykke året forinden
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Frederik 4. Frederik den 4.jpg 11. oktober 1671
Københavns Slot
Søn af Christian 5.
og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Konge 25. august 1699
ved Christian 5.s død
Død 12. oktober 1730
Odense Slot
59 år gammel
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Christian 6. Christian 6.jpg 30. november 1699
Københavns Slot
Søn af Frederik 4.
og Louise af
Mecklenburg-Güstrow
Konge 12. oktober 1730
ved Fredrik 4.s død
Død 6. august 1746
Hirschholm Slot
46 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 5. Portrait King Frederik V by Pilo.jpg 31. marts 1723
Københavns Slot
Søn af Christian 6.
og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Konge 6. august 1746
ved Christian 6.s død
Død 14. januar 1766
Christiansborg Slot i København
42 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 7. Christianviidenmark.jpg 29. januar 1749
Christiansborg Slot
Søn af Frederik 5.
og Louise af Storbritannien
Konge 14. januar 1766
ved Fredrik 5.s død
Død 13. marts 1808
i Rendsborg
59 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 6. Fiedrichvidenmark.jpg 28. januar 1768
Christiansborg Slot
Søn af Christian 7.
og Caroline Mathilde af Storbritannien
Regent 14. april 1784
ved Christian 7.s sygdom
Konge 13. marts 1808
ved dennes død
Død 3. december 1839
Amalienborg
i København
71 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 8. Christianviiidenmark.jpg 18. september 1786
Christiansborg Slot
Søn af Arveprins Frederik
og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 3. december 1839
ved Fredrik 6.s død
Død 20. januar 1848
på Amalienborg
61 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 7. Frederik VII af August Schiøtt.jpg 6. oktober 1808
på Amalienborg
Søn af Christian 8.
og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 20. januar 1848
ved Christian 8.s død
Død 15. november 1863
i Glücksburg
55 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Glücksburg[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Glücksburgske slægt

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der, som arveprins Ferdinand, var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.

Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet
Christian 9. Christian IX of Denmark.jpg 8. april 1818
på Gottorp Slot
Søn af hertug
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
og Louise Karoline af Hessen-Kassel
Konge 15. november 1863
efter Frederik 7.s død
Død 29. januar 1906
på Amalienborg slot
87 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 8. Frederik VIII of Denmark 1909.jpg 3. juni 1843
i Det Gule Palæ i København
Søn af Christian 9.
og Louise af Hessen-Kassel
Konge 29. januar 1906
ved Christian 9.s død
Død 14. maj 1912
i Hamborg
68 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 10. Christian X of Denmark.jpg 26. september 1870
Charlottenlund Slot
Søn af Frederik 8.
og Louise af Sverige-Norge
Konge 14. maj 1912
ved Frederik 8.s død
Død 20. april 1947
på Amalienborg slot
76 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 9. Frederick IX of Denmark.jpg 11. marts 1899
Sorgenfri Slot
Søn af Christian 10.
og Dronning Alexandrine
Konge 20. april 1947
ved Christian 10.s død
Død 14. januar 1972
i København
72 år gammel
Begravet på Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke
Margrethe 2. Drottning Margrethe av Danmark.jpg 16. april 1940
på Amalienborg
Datter af Frederik 9.
og Dronning Ingrid
Regerende dronning 14. januar 1972
ved Fredrik 9.s død
Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Navn Billede Født
Kronprins Frederik Royal Wedding Stockholm 2010 Crown Prince Frederik.jpg 26. maj 1968
Rigshospitalet
Søn af Margrethe 2.
og Henrik, Prinsgemalen
Navn Billede Født

Efter regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidige længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med.
Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende monark og den fjerdelængst regerende danske monark.
Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige.
Christian 7. var en af Danmarks længst regernde monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne.
Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i over 40 år
Valdemar Sejr regerede meget længe, selvom han blev konge efter sin ældre bror Knud 6.
Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere 35 år
Christian 10. fik regeret mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge.
Erik Menved er nr. 10 i rækken af længst regerende med 32 år

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været mange borgerkrige i den danske kongerækkes historie (eks. mellem Svend Estridsens sønner), og mange kongemord, hvilket, nogen steder, har ført til rekordlave regeringstider; den nederste på listen, Abel regerede kun lidt under 2 år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

Navn Regeringstid Regeringsperiode
Christian 4. 59 år og 330 dage 1588-04-044. april 15881648-02-2828. februar 1648
Frederik 6. *) 55 år og 233 dage
(31 år og 265 dage)
1784-04-1414. april 17841839-12-033. december 1839
(1808-03-1313. marts 18081839-12-033. december 1839)
Erik af Pommern 43 år og 203 dage 1396-01-011. januar 13961439-06-2323. juni 1439
Margrethe 2. 42 år og 245 dage 1972-01-1414. januar 1972
Christian 9. 42 år og 75 dage 1863-11-1515. november 18631906-01-2929. januar 1906
Christian 7. 42 år og 59 dage 1766-01-1414. januar 17661808-03-1313. marts 1808
Valdemar Sejr 38 år og 201 dage 1202-10-2323. oktober 12021241-05-1212. maj 1241
Valdemar Atterdag 35 år og 185 dage 1340-04-2222. april 13401375-10-2424. oktober 1375
Christian 10. 34 år og 341 dage 1912-05-1414. maj 19121947-04-2020. april 1947
Erik Menved 32 år og 356 dage 1286-11-2222. november 12861319-11-1313. november 1319
Christian 1. 32 år og 262 dage 1448-09-011. september 14481481-05-2121. maj 1481
Hans 31 år og 275 dage 1481-05-2121. maj 14811513-02-2020. februar 1513
Frederik 4. 31 år og 48 dage 1699-08-2525. august 16991730-10-1212. oktober 1730
Niels 29/30 år 11041134-06-2525. juni 1134
Christian 5. 29 år og 197 dage 1670-02-099. februar 16701699-08-2525. august 1699
Frederik 2. 29 år og 94 dage 1559-01-011. januar 15591588-04-044. april 1588
Harald Blåtand 27/28/29 år 958 – ca. 985/86/87
Erik Klipping 27 år og 177 dage 1259-05-2929. maj 12591286-11-2222. november 1286
Svend Estridsen 26 år 10471074-04-2828. april 1074
Margrete 1. 25 år og 79 dage 1387-08-1010. august 13871412-10-2828. oktober 1412
Frederik 9. 24 år og 269 dage 1947-04-2020. april 19471972-01-1414. januar 1972
Valdemar den Store **) 24 år og 201 dage 1157-10-2323. oktober 11571182-05-1212. maj 1182
Christian 3. 24 år og 181 dage 1534-07-044. juli 15341559-01-011. januar 1559
Gorm den Gamle 22+ år Før 936958
Frederik 3. 21 år og 218 dage 1648-07-066. juli 16481670-02-099. februar 1670
Knud 6. 20 år og 184 dage 1182-05-1212. maj 11821202-11-1212. november 1202
Frederik 5. 19 år og 161 dage 1746-08-066. august 17461766-01-1414. januar 1766
Svend Tveskæg 18/19/20 år 985/86/871014-02-033. februar 1014
Knud den Store 16 år 10191035-11-1212. november 1035
Christian 6. 15 år og 298 dage 1730-10-1212. oktober 17301746-08-066. august 1746
Frederik 7. 15 år og 299 dage 1848-01-2020. januar 18481863-11-1515. november 1863
Svend Grathe 11 år 11461157-10-2323. oktober 1157
Oluf 2. 11 år og 92 dage 1376-05-033. maj 13761387-08-033. august 1387
Knud 5. 10 år 11461157-08-099. august 1157
Christian 2. 10 år og 52 dage 1513-02-2020. februar 15131523-04-1313. april 1523
Frederik 1. 9 år og 362 dage 1523-04-1313. april 15231533-04-1010. april 1533
Erik Plovpenning 9 år og 135 dage 1241-03-2828. marts 12411250-08-1010. august 1250
Oluf Hunger 9 år og 39 dage 1086-07-1010. juli 10861095-08-1818. august 1095
Christoffer 2. ***) 8/9 år 1320-01-2525. januar 13201326-06-077. juni 1326
13291332-08-022. august 1332
Erik Lam 8 år 1137-09-1818. september 11371146
Christian 8. 8 år og 48 dage 1839-12-033. december 18391848-01-2020. januar 1848
Erik Ejegod 7 år og 326 dage 1095-08-1818. august 10951103-07-1010. juli 1103
Christoffer af Bayern 7 år og 272 dage 1440-04-099. april 14401448-01-066. januar 1448
Christoffer 1. 6 år og 334 dage  1252-06-2929. juni 12521259-05-2929. maj 1259
Hardeknud 6 år og 208 dage 1035-11-1212. november 10351042-06-088. juni 1042
Frederik 8. 6 år og 106 dage 1906-01-2929. januar 19061912-05-1414. maj 1912
Knud den Hellige 6 år og 84 dage 1080-04-1717. april 10801086-07-1010. juli 1086
Harald Hen 5 år og 355 dage 1074-04-2828. april 10741080-04-1717. april 1080
Magnus den Gode 5 år og 139 dage 1042-06-088. juni 10421047-10-2525. oktober 1047
Harald 2. 4 år 1014-02-033. februar 10141018
Valdemar 3. 3/4 år 1326-06-077. juni 13261330
Erik Emune 3 år og 85 dage 1134-06-2525. juni 11341137-09-1818. september 1137
Abel 1 år og 324 dage 1250-08-1010. august 12501252-06-2929. juni 1252

*) Frederik 6. regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.

**) Valdemar den Store var egentlig medkonge fra 1146, men da var han kun konge over Jylland, så her er kun vist hans regeringstid som enekonge.

***) Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.

Den nuværende monark[redigér | redigér wikikode]

Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:

  • 5. august 2015, i en alder af 75, vil hendes regeringstid opnå Erik af Pommerns på 43 år og 203 dage.
  • 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark Christian 4.

Stamtræ[redigér | redigér wikikode]

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget.

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Jellingdynastiet[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
Hardeknud
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gorm den Gamle
 
Thyra Dannebod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud Danaast
 
Gunhild[52]
 
Harald Blåtand
 
Tove[53]
 
Gunhild Kongemor[54]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gunhild
 
Thyra
 
Gunhild af Polen
 
Svend Tveskæg
 
Sigrid Storråde
 
 
 
 
 
 
 
Sigurd Syr
 
Åsta
 
Harald Grenske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald 2.
 
Ælfgifu
 
Knud den Store
 
Emma
 
Ulf Jarl
 
Estrid
 
 
 
Harald Hårderåde
 
 
Olav den Hellige
 
Astrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Harefod
 
Svend Knutsson
 
Gunhild
 
Hardeknud
 
Asbjørn
 
Gunhild
 
Svend Estridsen
 
Thora
 
 
Magnus den Gode
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Korsfarer
 
Harald Hen
 
Sigrid
 
Knud den Hellige
 
Oluf Hunger
 
Erik Ejegod
 
Dronning Bodil
 
Benedikt
 
Bjørn
 
Svend
 
Gorm
 
Ømund
 
Ubbe
 
Niels
 
Margrete Fredkulla
 
Knud Magnus
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Kesja
 
Hakon Jyde
 
Ragnhild[55]
 
Benedikt
 
Erik Emune
 
Thunna
 
Knud Lavard
 
Ingeborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magnus den Stærke
 
Richiza
 
Inge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik Lam
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Grathe
 
Kirsten
 
Tove
 
Valdemar den Store
 
Sofia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud 5.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Slesvig
 
Ingeborg
 
Knud 6.
 
Richiza
 
Dronning Dagmar
 
Valdemar Sejr
 
Berengária af Portugal
 
Helene
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar den Unge
 
Knud Hertug
 
Niels af Halland
 
Erik Plovpenning
 
Abel
 
Mechtilde
 
Christoffer 1.
 
Margrete Sambiria
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3. af Slesvig
 
Erik
 
Margrete af Rügen
 
Abel
 
Erik Klipping
 
Agnes af Brandenburg
 
Mechtilde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik
 
Valdemar 4. af Slesvig
 
Elisabeth af Lauenburg
 
Erik Menved
 
Christoffer 2.
 
Eufemia af Pommern
 
Margrete
 
Nicolaus af Werle
 
Richiza
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik 2. af Sønderjylland
 
Adelheid af Holsten
 
Erik
 
Otto
 
Margrete
 
 
Valdemar Atterdag
 
Johan af Werle
 
Gerhard 3. af Holsten
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3.
 
Dronning Helvig
 
 
Christoffer af Lolland
 
Margrete
 
Henrik af Mecklenburg
 
Ingeborg
 
Håkon 6.
 
Margrete 1.
 
Mathilde
 
Henrik 2. af Holsten
 
Ingeborg
 
Klaus
 
Adolf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Vratislav 7. af Pommern
 
Maria
 
Ingeborg
 
Datter
 
Oluf 2.
 
Mathilde
 
Gerhard 6. af Holsten
 
Elisabeth
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Henrik 3. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik af Pommern
 
Johann 1. af Neumarkt
 
Catharina
 
 
 
 
 
 
 
Henrik 4. af Holsten
 
Ingeborg
 
Didrik den Lykkelige
 
Hedevig
 
Adolf 8. af Holsten
 
Gerhard 7. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adelheid
 
Christian 1.
 
Moritz 5. af Oldenburg
 
Gerhard den Modige

Oldenborgske slægt[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 1.
 
Dorothea af Brandenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hans
 
Christine af Sachsen
 
Margrete
 
Anna af Brandenburg
 
Frederik 1.
 
Sophie af Pommern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 2.
 
Elisabeth af Habsburg
 
Elisabeth
 
Christian 3.
 
Dorothea af Lauenburg
 
Dorothea
 
Hans den Ældre
 
Elisabeth
 
Adolf af Gottorp
 
Frederik
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dorothea
 
Christine
 
Anna
 
Frederik 2.
 
Sophie af Mecklenburg
 
Magnus af Øsel
 
Elisabeth af Grubenhagen
 
Hans den Yngre
 
Agnes Hedevig af Anhalt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth
 
Anna
 
Christian 4.
 
Anna Cathrine af Brandenburg
 
Hertug Ulrik
 
Augusta
 
Hedevig
 
Hans
 
Christian af Ærø
 
Alexander af Sønderborg
 
Dorothea af Schwarzburg
 
Frederik af Nordborg
 
Hans Adolf af Nordborg
 
Philip af Glücksburg
 
Joachim Ernst 1. af Pløn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Frederik 3.
 
Sophie Amalie af Braunschweig
 
Hertug Ulrik
 
Hans Christian af Sønderborg
 
Alexander Henrik af Sønderborg
 
Ernst Günther af Augustenborg
 
Georg Frederik af Sønderborg
 
Sidonia af Delmenhorst
 
August Philip af Beck
 
Marie Sybille af Saarbrücken
 
Sophie Katharina
 
Philip Ludvig af Wiesenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 5.
 
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
 
Anna Sophie
 
Frederikke Amalie
 
Vilhelmine Ernestine
 
Ulrikke Elenora
 
Prins Jørgen
 
Sophie Louise
 
August af Beck
 
Frederik Ludvig af Beck
 
Louise Charlotte
 
Dorothea Amalia
 
Sofie Elisabeth
 
Sophie Eleonore
 
Maximilian Wilhelm
 
Anton Günther
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 4.
 
Louise af Güstrow
 
Prins Christian
 
Sophie Hedevig
 
Prins Carl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 6.
 
Sophie Magdalene af Kulmbach
 
Prinsesse Charlotte Amalie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Peter August Frederik af Beck
 
Sophie af Phillipsthal
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
Frederik 5.
 
Juliane Marie af Wolfenbüttel
 
Prinsesse Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August
 
Frederikke von Dohna
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 7.
 
Caroline Mathilde
 
Sophie Magdalene
 
Vilhelmine Caroline
 
Carl af Hessen-Kassel
 
Prinsesse Louise
 
Arveprins Frederik
 
Sophie Frederikke af Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig
 
Frederikke
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 6.
 
Dronning Marie
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Juliane
 
Christian af Hessen-Kassel
 
Louise Karoline
 
Christian 8.
 
Charlotte Frederikke
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
Louise Charlotte
 
Arveprins Ferdinand
 
Frederikke
 
Louise
 
Vilhelm af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Arveprinsesse Caroline
 
Vilhelmine Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 7.
 
Marie
 
Louise
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Augusta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie
 
Frederikke
 
Carl af Glücksburg
 
Frederik af Glücksburg
 
 
Vilhelm af Glücksburg
 
Christian 9.
 
Louise
 
Julius af Glücksburg
 
Hans af Glücksburg
 
Nicolaus af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Glücksburgske slægt[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9.
 
Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8.
 
Louise
 
Alexandra af Danmark
 
Georg 1. af Grækenland
 
Dagmar
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Valdemar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 10.
 
Alexandrine
 
Haakon 7. af Norge
 
Prinsesse Louise
 
Prins Harald
 
Helene af Glücksburg
 
Prinsesse Ingeborg
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Gustav
 
Prinsesse Dagmar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 9.
 
Ingrid
 
Arveprins Knud
 
Caroline-Mathilde
 
Prinsesse Feodora
 
Prinsesse Alexandrine-Louise
 
Prins Gorm
 
Oluf af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henrik
 
Margrethe 2.
 
Prinsesse Benedikte
 
Dronning Anne-Marie
 
Prinsesse Elisabeth
 
Ingolf af Rosenborg
 
Christian af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kronprins Frederik
 
Mary
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra
 
Prins Joachim
 
Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Prinsesse Isabella
 
Prins Vincent
 
Prinsesse Josephine
 
Prins Nikolai
 
Prins Felix
 
Prins Henrik
 
Prinsesse Athena


Kongemagtens styreformer gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Frederik 3. bekendtgjorde den første tronfølgelov i 1660, der gjorde Danmark til et arveligt monarki. Samtidig indførte han enevælden og fik hele magten.
De fire første konger af den Glücksburgske slægt, der trådte til næsten lige efter folkestyrets indførsel.
(Til venstre Christian 9., til højre Frederik 8., bagerst Christian 10. og forrest Frederik 9.)

Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være valgt og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.

Valgkongedømme[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[56]; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.

Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far,[57] og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.

Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. En sådan deling skete i 1154, da Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store delte riget mellem sig.

Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[56], men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[58]

Kongens magt var på det tidspunkt meget indskrænket, da adelen, i form af håndfæstninger, satte grænser for kongens midler.

Arvekongedømme[redigér | redigér wikikode]

Indførelsen af Enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1660 efter Anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[59]

Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.

Indførelsen af Konstitutionelt monarki[redigér | redigér wikikode]

Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.

Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. De 15 konger hed Sigfred, Godfred, Hemming, Reginfred, Harald Klak, (4 unavngivne), Horik 1., Horik 2., Sigfred og Halvdan
  2. De 5 konger hed Helge, Olaf, Chnob, Sigerik og Hardeknud
  3. Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Kongerækken på kongehusets hjemmeside
  2. danmarkshistorien.dk :: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
  3. Gorm og Tyre | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  4. Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7
  5. danmarkshistorien.dk :: Gorm den Gamle -958
  6. danmarkshistorien.dk :: Harald Blåtand ca. 958-987
  7. 7,0 7,1 7,2 Stilling side 298
  8. danmarkshistorien.dk :: Svend Tveskæg ca. 987-1014
  9. danmarkshistorien.dk :: Harald Svendsen -1018
  10. danmarkshistorien.dk :: Knud den Store ca. 995-1035
  11. danmarkshistorien.dk :: Hardeknud 1020-1042
  12. danmarkshistorien.dk :: Magnus den Gode 1024-1047
  13. Magnus den Godegravsted.dk
  14. danmarkshistorien.dk :: Svend Estridsen ca. 1019-1074/76
  15. Sven II Estridsengravsted.dk
  16. danmarkshistorien.dk :: Harald Hén ca. 1040-1080
  17. danmarkshistorien.dk :: Knud den Hellige ca. 1042-1086
  18. danmarkshistorien.dk :: Oluf Hunger 1050-1095
  19. danmarkshistorien.dk :: Erik Ejegod ca. 1060-1103
  20. Erik I Ejegodgravsted.dk
  21. danmarkshistorien.dk :: Niels 1065-1134
  22. danmarkshistorien.dk :: Erik Emune ca. 1090-1137
  23. danmarkshistorien.dk :: Erik Lam ca. 1100-1147
  24. danmarkshistorien.dk :: Svend Grathe -1157
  25. danmarkshistorien.dk :: Knud 5. Magnussen -1157
  26. danmarkshistorien.dk :: Valdemar den Store 1131-1182
  27. danmarkshistorien.dk :: Knud 6. 1163-1202
  28. 28,0 28,1 Valdemar II Sejrgravsted.dk
  29. danmarkshistorien.dk :: Erik 4 Plovpenning 1216-50
  30. Erik IV Plovpenninggravsted.dk
  31. danmarkshistorien.dk :: Abel ca. 1218-1252
  32. danmarkshistorien.dk :: Christoffer 1 ca. 1219-1259
  33. Christoffer Igravsted.dk
  34. danmarkshistorien.dk :: Erik 5 Klipping 1249-1286
  35. Erik V Klippinggravsted.dk
  36. danmarkshistorien.dk :: Erik Menved 1274-1319
  37. Erik VI Menvedgravsted.dk
  38. danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2. 1276-1332
  39. danmarkshistorien.dk :: Valdemar 3. Eriksen 1315-1364
  40. Christoffer IIgravsted.dk
  41. danmarkshistorien.dk :: Valdemar Atterdag ca. 1321-1375
  42. Valdemar IV Atterdaggravsted.dk
  43. danmarkshistorien.dk :: Oluf, konge af Danmark 1376-1387, konge af Norge 1380-1387
  44. Oluf IIgravsted.dk
  45. danmarkshistorien.dk :: Margrethe 1 1353-1412
  46. danmarkshistorien.dk :: Erik af Pommern ca. 1382-1459
  47. Erik VII af Pommerngravsted.dk
  48. Christoffer IIIgravsted.dk
  49. danmarkshistorien.dk :: Christoffer 3. af Bayern 1416-48
  50. Christian IIgravsted.dk
  51. Frederik 3. | Gyldendal - Den Store Danske "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge."
  52. Adam af Bremen
  53. Sønder Vissing-stenen 1
  54. Historia Norwegiae
  55. Knýtlingesaga
  56. 56,0 56,1 Kongevalg | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  57. Fra valgkongedømme til arvekongedømme ‐ Kongehuset | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  58. Håndfæstning | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  59. Statsomvæltningen 1660 | Gyldendal ‐ Den Store Danske

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]