Gustav 4. Adolf af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gustav 4. Adolf af Sverige
Valgsprog:
Gud og folket
Portræt af Gustav 4. Adolf fra 1809 af Per Kraftt den yngre
Konge af Sverige
Kroning 3. april 1800
Norrköping
Regerede 29. marts 1792 - 29. marts 1809
Forgænger Gustav 3.
Efterfølger Karl 13.
Ægtefælle Frederikke af Baden
Børn Gustav, Prins af Wasa
Sophie, Storhertuginde af Baden
Carl Gustav
Amalie
Cecilie, Storhertuginde af Oldenburg
Far Gustav 3. af Sverige
Mor Sophie Magdalene af Danmark
Født 1. november 1778
Stockholms Slot
Død 7. februar 1837 (58 år)
Sankt Gallen, Schweiz
Begravet Riddarholmskirken, Stockholm (fra 1884)
Religion Lutheransk
Gustav 4. Adolfs våbenskjold som konge af Sverige.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1786

Gustav 4. Adolf (1. november 17787. februar 1837) var konge af Sverige 1792-1809.

Han var søn af Gustav 3. og Sophie Magdalene af Danmark. Efter mordet på faderen i 1792 blev han konge, frem til 1796 med en formynderregering under ledelse af hans farbror Hertug Karl (den senere Karl 13. af Sverige). Under Napoleonskrigene tog han konsekvent stilling mod Napoleon og Frankrig, hvad der endte med at føre til Den finske krig og tabet af Finland. Utilfredsheden hermed var så stor, at han blev afsat ved et statskup i 1809. Han tilbragte herefter resten af livet i eksil forskellige steder på det europæiske fastland under stadigt mere fattige forhold.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Gustav Adolfs dåb i slotskirken på Stockholms slot.

Gustav Adolf blev født på Stockholms slot den 1. november 1778 som søn af kong Gustav 3. af Sverige og Sophie Magdalene af Danmark. Han havde en lillebror, Karl Gustav, der imidlertid døde som spæd, og Gustav Adolf voksede derfor op som enebarn.

Allerede tidligt opstod et rygte om, at det ikke var Gustav 3., der var far til barnet, men derimod en finsk adelsmand, Adolf Fredrik Munck af Fulkila, som havde hjulpet til ved kongeparrets seksuelle debut. Rygtet blev sågar støttet af Gustav 3.'s bror, Hertug Karl, og gennem denne videreført til deres mor enkedronning Louise Ulrike. Det førte til et brud mellem Gustav 3. og hans mor, som blev tvunget til at bringe et dementi, og striden blev først bilagt på enkedronning Louise Ulrikes dødsleje.

Gustav 3. engagerede sig stærkt i sin søns opdragelse. Således fik Gustav Adolf sin egen informator, det pedantiske rigsrådsmedlem Fredrik Sparre, da han blot var to år og otte måneder gammel. Som tiårig modtog han serafimerordenen. Tretten år gammel oplevede Gustav Adolf mordet på sin far, et traume der satte sig dybe spor og prægede hans liv.

Tronbestigelse[redigér | redigér wikikode]

Gustav Adolf som fjortenårig konge i 1792.

Efter mordet på faderen besteg den 13-årige Gustav Adolf modvilligt tronen med sin farbror Hertug Karl (den senere Karl 13. af Sverige) som formynder. Reelt blev regeringen dog ført af Gustaf Adolf Reuterholm, hvis far Esbjörn Christian Reuterholm havde tilhørt oppositionen mod Gustav 3.

Som informator fik han nu den svenske embedsmand og filosof Nils von Rosenstein. Gustav Adolf lærte udover latin også finsk, hvad der var usædvanligt for en svensk konge og ironisk med tanke på, at han senere mistede Finland og blev dets sidste svenske regent.

I august 1796 sendte Hertug Karl den unge konge på en rejse til Sankt Petersborg med det formål at få Gustav Adolf forlovet med Katharina den Stores sønnedatter, Storfyrstinde Alexandra Pavlovna af Rusland. Ægteskabsplanerne strandede dog på den gudsfrygtige Gustav Adolfs totale afvisning af den kommende bruds mulighed for fortsat at bekende sig til den russisk-ortodokse tro.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf ved arbejdsbordet

Den 1. november 1796 blev kongen myndig og overtog regeringen. Den 31. oktober 1797 giftede han sig i Stockholm med Prinsesse Frederikke af Baden, barnebarn af Markgreve Karl Frederik af Baden.

I begyndelsen af sin regeringsperiode opnåede han en vis respekt ved sparsommelig og sædelig livsform, men efterhånden trådte snæversyn og fanatisme mere frem. I 1805 sluttede han sig til koalitionen mod Napoleon, som han nærede et stort had til. Det førte i 1807 til, at Sverige måtte rømme Pommern.

Da Rusland og Frankrig fandt sammen efter freden i Tilsit (9. juni 1807), fik Sverige både Danmark og Rusland imod sig, og russerne rykkede ind i Finland, som svenskerne måtte forlade i november 1808. Samtidigt var der risiko for et dansk-fransk angreb. Kongen ville ikke opgive sin krig, og for at forhindre et totalt sammenbrud iværksatte hæren under ledelse af Georg Adlersparre og greve Carl Johan Adlercreutz 13. marts 1809 fængslingen af Gustav 4. Adolf med familie på Gripsholms slot.

29. marts abdicerede Gustav frivilligt i håb om at sikre kronen for sin søn, men 19. maj vedtog Stænderforsamlingen, der var domineret af hæren, at de begge skulle fjernes fra tronen, som den 19. maj blev overtaget af hertug Karl under navnet Karl 13. af Sverige.

Eksil[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf i officersuniform som "Oberst Gustafsson" efter abdikationen, malet omkr. 1830 af ukendt kunstner.
Gustav 4. Adolfs rum i værtshuset Zum Weissen Rössli i Sankt Gallen, hvor han døde i 1837.

Gustav Adolf drog herefter i eksil med sin familie. Efter et ophold i København begav den afsatte kongefamilie sig til hoffet i Baden, dronningens hjemland. Gustav Adolf forsøgte her uden held at hævde sin ret til Sveriges krone. Familien bosatte sig først i Basel i Schweiz, men situationen medførte, at ægteskabet med Frederikke blev opløst i 1812.

Som fraskilt svensk ekskonge flakkede han herefter ulykkelig rundt i Mellemeuropa, først under titlen "greven af Gottorp", derefter som "Oberst Gustafsson". Han havde en række elskerinder og med tre af dem fik han børn, en af kvinderne fik trillinger. Det eneste barn han anerkendte faderskabet til var Adolf Gustavsson (ca. 1820-1900), som han fik med sin elskerinde Maria Schlegel.

I oktober 1833 flyttede han ind på værtshuset Zum Weissen Rössli (dansk: Den Hvide Hest) i Sankt Gallen i Schweiz. Der døde han fire år efter den 7. februar 1837, ensom, alkoholiseret og fattig, efter 28 år i eksil.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Mindetavle i Sankt Gallen for Gustav 4. Adolf på den bygning, der er opført på det sted, hvor værtshuset Zum Weissen Rössli lå.

Gustav 4. Adolf har ry som ubegavet og sær, og hvis uduelighed førte til tabet af Finland. Det skyldes især dem, der afsatte ham og Runebergs Fänrik Ståls sägner, der længe var obligatorisk læsning i svenske skoler[1].

Børn[redigér | redigér wikikode]

Gustav Adolf og Frederikke fik fem børn, hvoraf fire nåede voksenalder:

  1. Gustav (1799-1887), Kronprins af Sverige, efter 1809 kendt som Gustav, Prins af Wasa, gift med Louise af Baden
  2. Sophie (1801-1865), gift med Storhertug Leopold af Baden
  3. Carl Gustav (1802-1805), Storfyrste af Finland, Hertug af Småland
  4. Amalie (1805-1853)
  5. Cecilie (1807-1844), gift med Storhertug August af Oldenburg.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf af Sveriges anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Gustav 4. Adolf af Sverige

Far:
Gustav 3. af Sverige

Farfar:
Adolf Frederik af Sverige
Farfars far:
Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
Farfars mor:
Albertina Frederika af Baden-Durlach
Farmor:
Lovisa Ulrika af Preussen
Farmors far:
Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Farmors mor:
Sophie Dorothea af Hannover
Mor:
Sofia Magdalena af Danmark
Morfar:
Frederik 5.
Morfars far:
Christian 6.
Morfars mor:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Mormor:
Louise af Storbritannien
Mormors far:
Georg 2. af England
Mormors mor:
Caroline af Ansbach

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. Lars-Ove Larsson: Vem är vem i svensk historia ISBN 91-518-2647-X

Se også[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 1. november 1778 Død: 7. februar 1837
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Gustav 3.
Konge af Sverige
1792 – 1809
Efterfølgende:
Karl 13.