Gustav 4. Adolf af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gustav 4. Adolf af Sverige
Valgsprog:
Gud og folket
Portræt af Gustav 4. Adolf fra 1809 af Per Kraftt den yngre
Konge af Sverige
Kroning 3. april 1800
Norrköping
Regerede 29. marts 1792 - 29. marts 1809
Forgænger Gustav 3.
Efterfølger Karl 13.
Ægtefælle Frederikke af Baden
Børn Gustav, Prins af Wasa
Sophie, Storhertuginde af Baden
Carl Gustav
Amalie
Cecilie, Storhertuginde af Oldenburg
Far Gustav 3. af Sverige
Mor Sophie Magdalene af Danmark
Født 1. november 1778
Stockholms Slot
Død 7. februar 1837 (58 år)
Sankt Gallen, Schweiz
Begravet Riddarholmskirken, Stockholm (fra 1884)
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1786

Gustav 4. Adolf (1. november 17787. februar 1837) var konge af Sverige 1792-1809. Han var søn af Gustav 3. og Sofia Magdalena af Danmark og efter mordet på faderen med en formynderregering under ledelse af Hertug Karl, den senere Karl 13. af Sverige til 1. november 1796. Gift 31. oktober 1797 med Frederikke af Baden.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf ved arbejdsbordet

I begyndelsen af sin regeringsperiode opnåede han en vis respekt ved sparsommelig og sædelig livsform, men efterhånden trådte snæversyn og fanatisme mere frem. I 1805 sluttede han sig til koalitionen mod Napoleon, som han nærede et stort had til. Det førte i 1807 til, at Sverige måtte rømme Pommern.

Da Rusland og Frankrig fandt sammen efter freden i Tilsit (9. juni 1807), fik Sverige både Danmark og Rusland imod sig, og russerne rykkede ind i Finland, som svenskerne måtte forlade i november 1808. Samtidigt var der risiko for et dansk-fransk angreb. Kongen ville ikke opgive sin krig, og for at forhindre et totalt sammenbrud iværksatte hæren under ledelse af Georg Adlersparre og greve Carl Johan Adlercreutz 13. marts 1809 fængslingen af Gustav 4. Adolf med familie på Gripsholms slot.

29. marts abdicerede Gustav frivilligt i håb om at sikre kronen for sin søn, men 19. maj vedtog Stænderforsamlingen, der var domineret af hæren, at de begge skulle fjernes fra tronen, som den 19. maj blev overtaget af hertug Karl under navnet Karl 13. af Sverige.

Gustav 4. Adolf i officersuniform som "Oberst Gustafson" efter abdikationen, malet omkring 1830, ukendt kunstner

Gustav Adolf med familie drog i eksil, hvor de blev skilt, og han flakkede ulykkelig rundt i Europa og endte i St. Gallen i Schweiz, hvor han døde 7. februar 1837 efter 28 år i eksil.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf har ry som ubegavet og sær, og hvis uduelighed førte til tabet af Finland. Det skyldes især dem, der afsatte ham og Runebergs Fänrik Ståls sägner, der længe var obligatorisk læsning i svenske skoler[1].

Børn[redigér | redigér wikikode]

Gustav Adolf og Frederikke fik fem børn, hvoraf fire nåede voksenalder:

  1. Gustav (1799-1887), Kronprins af Sverige, efter 1809 kendt som Gustav, Prins af Wasa, gift med Louise af Baden
  2. Sophie (1801-1865), gift med Storhertug Leopold af Baden
  3. Carl Gustav (1802-1805), Storfyrste af Finland, Hertug af Småland
  4. Amalie (1805-1853)
  5. Cecilie (1807-1844), gift med Storhertug August af Oldenburg.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Gustav 4. Adolf af Sveriges anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Gustav 4. Adolf af Sverige

Far:
Gustav 3. af Sverige

Farfar:
Adolf Frederik af Sverige
Farfars far:
Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
Farfars mor:
Albertina Frederika af Baden-Durlach
Farmor:
Lovisa Ulrika af Preussen
Farmors far:
Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Farmors mor:
Sophie Dorothea af Hannover
Mor:
Sofia Magdalena af Danmark
Morfar:
Frederik 5.
Morfars far:
Christian 6.
Morfars mor:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Mormor:
Louise af Storbritannien
Mormors far:
Georg 2. af England
Mormors mor:
Caroline af Ansbach

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. Lars-Ove Larsson: Vem är vem i svensk historia ISBN 91-518-2647-X

Se også[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Sveriges regenter Efterfølgende:
Gustav 3.
1771-1792
Karl 13.
1809-1818