Eva Joly

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eva Joly
Eva Joly i 2012
Europadeputeret
Nuværende
Overtaget embede 
7. juni 2009
Personlige detaljer
Født 5. december 1943
Norge Oslo
Politisk parti Europe Écologie Les Verts
Profession Dommer

Eva Joly (født Gro Eva Farseth 5. december 1943Grünerløkka i Oslo) er en norsk-fransk (med dobbelt statsborgerskab) forhørsdommer og er en af Frankrigs mest nådesløse og ubestikkelige korruptionsjægere. Hun kom til Paris som 20-årig for at arbejde som au pair. Mod sine forældres vilje giftede hun sig med familiens søn, Pascal Joly (død 2001).

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Joly gik på aftenskole og studerede jura, mens hun arbejdede som sekretær. Hun har været ansvarlig for en juridisk afdeling på et psykiatrisk sygehus i Frankrig, statsadvokat i Orléans og Evry, souschef ved «afdelingen for hjælp til store bedrifter i vanskeligheder» i det franske finansministerium og forhørsdommer i Økokrimafdelingen i byretten i Paris (p.t. orlov). I august 2005 afsluttede hun sit arbejde som specialrådgiver i Justis- og politidepartementet i Norge. Hun er nu ansat i Norad, hvor hun arbejder mod korruption i fattige lande.

Elf-sagen[redigér | redigér wikikode]

I Frankrig samarbejder forhørsdommeren med politiet om undersøgelser og forhør i sager, før de kommer for retten, i modsætning til i Norge, hvor politiet gør dette arbejde. Efter at Joly havde arbejdet en del år med mindre alvorlige korruptionssager, blev hun under arbejdet med Elf-sagen for alvor klar over, hvor stort et problem korruption udgør, og hvor farligt det er for verdens udvikling.

Under Elf-dagen var Joly forhørsdommer hos statsadvokaten i Paris. Sagen var 1990-tallets mest omfattende korruptionssag. Den omhandlede korruption i Frankrigs ledende olieselskab, Elf Aquitaine. Sagen kørte ved det franske retsvæsen i foråret 2003 og var efterforsket siden 1994 af 90 medarbejdere. Joly fik Frankrigs tidligere udenrigsminister Roland Dumas til at møde i retten tiltalt for delagtighed i underslæb. Næsten 100 var sigtede i sagen, og Elf-Aquitaine havde brugt 25 milliarder francs på bestikkelse af politikere verden over. 256 millioner skal i 1991 med præsident François Mitterrands samtykke være gået til det tyske regeringsparti CDU. Roland Dumas blev idømt et halv års fængselsstraf, men blev frikendt efter appel i 2003. Eva Joly var ude for både mordtrusler, chikane i medierne, overvågning og bagvaskelse og måttte leve under streng beskyttelse af livvagter.

Antikorruptions- og hvidvaskningsprospektet[redigér | redigér wikikode]

Joly blev i 2002 kaldt hjem af justitsminister Odd Einar Dørum for at tiltræde en treårig stilling som specialrådgiver i korruptions- og hvidvaskningsprosjektet. Antikorrupsjons- og hvitvaskingsprosjektet var et treårig samarbejdsprojekt mellem Justis- og politidepartementet og Utenriksdepartementet om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning og arbejder med spørgsmål om økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet. Det fokuserede på internationalt samarbejde. Projektet samarbejdede med juristsektoren og i kontrol- og tilsynsapparatet. Samarbejdet med påtalemyndigheden og Finansdepartementet med underliggende etater var grundlæggende vigtigt, i tillæg til videreudvikling af kontakt med den private sektor. Projektet blev afsluttet 1. september 2005.

Norske medier[redigér | redigér wikikode]

Joly blev hurtigt i de norske medier en engageret deltager i samfundsdebatten. Hun er blevet udfordret til at følge norsk skik. Joly har fået adskillige negative reaktioner fra medierne at mærke som følge af, at hun var kommet på kant med dele af tabloidpressen. Efter at have siddet i stillingen i et knapt år blev hun i slutningen af juli 2003 «kneblet» af departementet. Departementet beklagede på vegne af sig selv Jolys udtalelser i sager, som var under efterforskning. Denne beklagelse blev sendt anonymt som e-mail til Norsk Telegrambyrå. Den var ikke underskrevet, og det vides ikke, hvem som stod bag – embedsværket eller den politiske ledelse, noget som svækker den. Den medførte begrænsning af Jolys deltagelse i den offentlige debat om korruption og økonomisk kriminalitet, og at hun ikke skal kommentere enkeltsager, som endnu ikke er afsluttet i retsvæsenet. Det er alment accepteret, at departementet og dets tjenestemænd skal afstå fra at kommentere sager, som ikke er retskraftige.

I juli 2004 fik Joly en irettesættelse fra justisminister Dørum for at have kommenteret en straffesag, som ikke var afsluttet i et læserbrev, hvor hun forsvarede politiets handlemåde og kritiserede lægmandsrettens kendelse. Derom mente Dørum, at en af departementets vigtigste rådgivere (i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet) ikke burde deltage i offentlig debat, så længe sagen ikke var retsligt afgjort; dette synspunkt fik støtte fra juraprofessor Carl August Fleischer.

Joly fik i 2005 igen en påtale nu fra departementschef Morten Ruud i Justitsdepartementet, efter at hun sommeren 2004 havde givet kr. 2 000 i drikkepenge efter en middag i regi af det offentlige for et større antal gæster, som blev betalt af det offentlige. Drikkepengene svarede 16 % af beløbet, noget, som ligger langt over retningslinjerne for bespisning på det offentliges regning i Norge. Det er ikke klart, hvor ofte departementet giver sådanne påtaler; det er dermed ikke muligt at tage stilling til, om den blev slået op i medierne, fordi det var netop Joly, som blev påtalt, eller om det er noget, der sker tilpas sjældent, til at det var opsigtsvækkende, uanset hvem som stod bag.

Joly oplevede også i 2005, at det blev sat spørgsmålstegn ved hendes personlige skatteforhold, men hun valgte at afstå fra at kommentere sagen, da påstandene var åbenlyst grundløse. Hun varslede i stedet søgsmål mod ugebladet «Se og Hør». I november 2005 blev det kendt, at parterne havde indgået forlig. [1].

Korruption[redigér | redigér wikikode]

Korruption i Norge[redigér | redigér wikikode]

Joly mener, at flere selskaber har opbygget hemmelige finansielle ressourser til brug for bestikkelse af tjenestemænd. Hun mener, at Norge aldrig har vært mere korrupt end nu sammenlignet med andre vestlige lande. Den norske korruption sker i forbindelse med indkøb af varer og tjenester, hvor offentligt ansatte misbruger deres position for at opnå økonomisk gevinst eller som en vennetjeneste.

Foreløbig har Joly ikke kunnet påpege konkrete sager, hvori der skulle være foregået korruption. I NORAD arbejder hun som rådgiver og ikke som efterforsker. Hun har derimod gentagne gange udtalt sig om enkeltsager, efter at andre (som regel medier) har afsløret dem, som en følge af at det var ønskeligt med offentlig debat omkring sagerne, som er afdækket. Et eksempel på det sidste er sagen omkring Nedre Romerike Vannverk.

Et af virkemidlerne i kampen mod økonomisk kriminalitet, mener Joly, er let tilgængelige skattelister på nettet, fordi et samfund med åbne skattelister forebygger korruption og anden økonomisk kriminalitet.

Kampen mod international korruption[redigér | redigér wikikode]

Joly har i sine bøger brugt staten Cuba som eksempel på stater, der har et styresystem, som hindrer bekæmpelse af international korruption. Cuba har er et lukket system uden agtindsigt fra andre instanser, og en kriminel stat kan da bruge kanaler ind i landet for pengetransaktioner, narkotikasmugling etc. Det beskyttende diplomati er den største hindring.

Justiskommisjonen[redigér | redigér wikikode]

I 2002 blev Joly fremhævet som en af kandidaterne til at lede den nye justitskommissionen og var en meget stærk kandidat sammen med to højesteretsdommere.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Eva Joly og José Bové ved Europe Écologie i Paris, 3. juni 2009.

Bogen Notre affaire à tous, som kom i 2000, endte med, at Joly sagsøgte to tidligere journalister i «Le Monde» efter beskyldninger for at have solgt kildeoplysninger. I bogen La face cachée du Monde om avisens indre liv hævder Pierre Péan og Philippe Cohen, at Joly længe skal have været en af avisens kilder. Som genydelse skal hun have fået to siders omtale af bogen Notre affaire à tous. Hun benægtede hårdnakket, at hun nogensinde har været en kilde for avisen og krævede 400.000 kr. i erstatning.

I 2001 kom hendes anden bog, biografien Korrupsjonsjeger om hendes liv. Bogen blev en bestseller. I den stilling hun har i dag, står hun meget friere til at berette om sagerne, hun efterforskede i Frankrig, deriblandt Elf-sagen, og det gør hun i bogen Er det en slik verden vi vil ha? (2003). Hun fortæller her om sin kamp mod korruption og økonomisk kriminalitet og om, hvad hun er blevet udsat for af dødstrusler, overvågning og bagvaskelser. Hun kommer med en række forslag til retsreformer, både nationale og internationale for at komme det enorme samfundsproblem til livs. Bogens udgivelse blev forsøgt standset i Frankrig.

I bogen Plan for en bedre verden (2004) skildrer Joly sammen med bl.a. Jens Stoltenberg og Rosemarie Köhn sin holdning til bistandsarbejde, globalisering og bekæmpelse af fattigdom, hvor hun fortæller om arbejdet mod korruption både i fattige og rige lande.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 2000 Notre affaire à tous
  • 2001 Korrupsjonsjeger – fra Grünerløkka til Palais de Justice
  • 2003 Er det en slik verden vi vil ha? (orig. Est-ce dans ce monde-là que nous voulons vivre?)
  • 2004 Plan for en bedre verden (medforfatter)

Dokumentarer[redigér | redigér wikikode]

Filminstruktøren Karin Julsrud er i gang med en film om Jolys liv, og i Frankrig er filminstruktøren Claude Chabrol i gang med filmen Magtens komedie om hendes kamp mod korruption og økonomisk kriminalitet med den franske stjerneskuespilleren Isabelle Huppert i rollen som Joly. Dog er alle rollenavne i denne film ændret, for at undgå juridiske problemer.

Filmen skabte debat i Norge efter premieren. Jolys støtter mener, at den er urimelig, og at ugebladet Se og Hørs reportager har skabt et indtryk af, at det hæfter noget ved Joly. De, som er mere kritiske over for Joly og hendes forhold til reglerne for statens tjenestemænd, anser det for naturligt, at hun får den opmærksomhed, hun får.

Priser og udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

  • 2002 Reader's Digests: Årets europæer
  • 2003 YS' ligestillingspris
  • 2004 Universitetet i Bergen: Æresdoktor
  • 2004 Human-Etisk Forbund: Humanistprisen
  • Norden i Fokus: Torgny Segerstedt-prisen

Foredrag[redigér | redigér wikikode]

Joly er også en meget eftertragtet foredragsholder og har bl.a. holdt foredrag/deltaget i

  • Vekstdagen 2004 BI Telemark: Sine erfaringer og sin forståelse for hvorfor etiske grenser overskrides og grådighet forsøkt satt i system.
  • Den nordnorske styredagen 2004 Høgskolen i Harstad: Verdiskaping i norske styrerom – en ensidig fokusering på materielle verdier?
  • Fellesforbundets landsmøte 2003: Ekstern innleder til debatten Det seriøse arbeidsliv
  • Den internasjonale studentfestivalen i Trondheim (ISFiT)
  • Høgskolen i Oslo, journalistutdanningen: Kampen mot korrupsjon og medienes rolle
  • Dagens Næringsliv, featureavdelingen: Journalisters rolle i dekningen av økonomisk kriminalitet
  • Bulgarien, presseseminar: The Importance of a Free Media in the Fight of Corruption
  • FAFO, seminar: Security, War Economics and Development
  • Farmasidagene 2006 i Oslo: Bare litt på kanten???

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]