Farisæere

Farisæere er navnet på et religiøst parti fra den antikke jødedom. Ordet farisæer (Latin pharisæ|us, -i) kommer fra Hebraisk פרושים perushim fra פרוש parush, som betyder "udskilt" .

Farisæerne er meget omtalt i Det Ny Testamente (NT) som en gruppe, der var i opposition til Jesus og den kristne bevægelse .

En af de mest kendte farisæere er Apostlen Paulus, der ifølge NT var en ivrig farisæer indtil hans omvendelse til kristendommen.

Bevægelsen, der sammen med Saddukæerne og Essæerne udgjorde de tre største religiøse retninger indenfor antik jødedom, talte ifølge den jødiske historieskriver Josefus omkring 6000 mand, og var formentlig kun udbredt i selve Palæstina og ikke i den jødiske diaspora .

Bevægelsens lære

Farisæerne var kendetegnet ved, at de lagde stor vægt på overholdelse af Moseloven, særlig renhedsforskrifterne og desuden "fædrenes overleveringer", som var en samlebetegnelse for hele den mundtlige fortolkning af Moseloven. Bevægelsens etik havde mange detaljerede forskrifter og praktiske anvisninger, og fremstilles i evangelierne som et hyklerisk fromhedsliv. Evangeliernes beskrivelse anses at være noget uretfærdig. I ApG er beskrivelsen noget mere positiv.

Farisæerne var passive overfor den romerske besættelse idet de betragtet det som en lidelse, folket måtte bære på grund af dets synd.

Sprogbrug

I sproget kan ordet farisæer anvendes som et nedsættende udtryk om en person, der fremstiller sig selv værende mere from eller retfærdig end andre. Ordet kan anvendes synonymt med en hykler eller en skinhellig person. Denne anvendelsesform har sine rødder i at farisæerne var i opposition til den kristne bevægelse, og dermed falske i forhold til kristendommen.

Henvisninger

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.