Filosofikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Filosofikum (Examen philosophicum) var navnet på den eksamen, alle universitetsstuderende indtil 1971 skulle tage, før de kunne gå videre til deres egentlige studier. Indtil 1930 kunne man kalde sig cand.phil. efter bestået filosofikum-eksamen. I Norge, som fik sit første universitet før opløsningen af Danmark-Norge, må alle universitetsstuderende stadig tage filosofikum (nu ofte kaldt exphil), dog i stærkt reduceret omfang.

Prøven indførtes ved lov i 1675, da Christian 5.Griffenfelds initiativ betemte, at alle universitetsstuderende skulle have taget Examen philosophicum, før de kunne gå videre i deres studier. Filosofikum indeholdt på dette tidspunkt fagene grammatik, logik, fysik, etik, aritmetik, geometri og astronomi.

I 1732 blev noget af indholdet i filosofikum overført til den nye Examen artium (studentereksamen), så filosofikum blev mindre alment dannende og mere studieforberedende. Historie blev føjet til filosofikum, og i årene inden havde hebraisk, geografi og metafysik fået plads. Både etik og metafysik forsvandt dog nu. Filosofikum blev herefter ofte kaldt Anden Eksamen, da det var den anden eksamen en studerende aflagde på universitetet. Examen artium blev nemlig indtil 1850 afholdt på universitetet.

1775 blev filosofikum udtrykkeligt defineret som et indledende og forberedende universitetskursus. Samtidig blev de forberedende kurser delt i filologikum og filosofikum. Det første indeholdt latin, græsk og historie, mens filosofikum bestod af matematik, fysik samt teoretisk og praktisk filosofi.

Få år senere, i 1788, blev det bestemt, at eksamen i filosofikum skulle afholdes to gange årligt og bestå af to dele: En i matematik og filosofi og en i sprog og historie. Denne ordning holdt til 1847, hvor filosofikums indhold blev fastlagt til at være logik, psykologi, etik og filosofi-historie. Det sidste skulle også inkludere propædeutisk filosofi. Studiet blev dermed i samtidens øjne rent filosofisk. Latin, græsk, historie, matematik og fysik blev nu flyttet til Examen artium. Samtidig blev det bestemt, at eksamen skulle foregå ved en mundtlig prøve i de fire discipliner og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve blev dog allerede 1851 afskaffet. I 1871 forsvandt af praktiske årsager etik som selvstændig disciplin.

1871 reformeredes også studiet, så det stort set fik den form, det havde de næste 100 år. Siden 1850 havde antallet af undervisningstimer været otte om ugen i to semestre. I perioden 1775-1850 havde der været op til to-tre daglige lektioner i otte eller ni måneder. Nu blev antallet af undervisningstimer halveret til fire om ugen, og prøven blev kaldt "den almindelige filosofiske prøve". I 1927 skete der nogle mindre justeringer, hvor filosofikum blandt andet blev defineret som propædeutisk filosofi.

Filosofikum, der var fælles og ens for alle universitetsstuderende, blev i 1971 afskaffet og erstattet af fagspecifikke kurser i videnskabsteori og videnskabelig metode.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]