Fugleinfluenza

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Udbredelsen af fugleinfluenzaen H5N1. Landene markeret med mørkerødt har haft tilfælde af smitte overført til mennesker.
Elektronmikroskopisk billede af H1N1 fugleinfluenzavirus

Fugleinfluenza (Aviær Influenza) er en sygdom, som skyldes vira, der forekommer hos fugle, men som i nogle tilfælde og under massivt smittetryk også rammer mennesker og andre pattedyr. Der eksisterer forskellige typer af influenza og flere forskellige typer fugleinfluenza. En epidemi af typen H5N2 begyndte i Mexico 1992 og var først under kontrol i 1995. Fugleinfluenza af typerne H5N1, H7N3, H7N7, H7N9 og H9N2 er en dødelig infektion hos mennesker[1] men hos fugle kan nogle varianter af fugleinfluenza være svær at konstatere, da fuglene ikke er særlig syge. Ud af 563 kendte tilfælde af H5N1 i mennesker indtil 2011 har 330 har været dødelige.[2] I marts 2013 er ni mennesker døde af type H7N9 i Kina.[3]

I Europa blev det første udbrud af fugleinfluenza-typen H5N1 konstateret i Donau-deltaet i Rumænien oktober 2005 hos tre døde ænder. Før dette udbrud var typen set i Hong Kong, Thailand, Vietnam og Tyrkiet. Udbredelsen af H5N1 til Danmark blev bekræftet af Danmarks Fødevareforskning den 16. marts 2006. Resultatet er senere blevet genbekræftet af et EU-laboratorium i Storbritannien. Der blev i alt konstateret fugleinfluenza på 28 lokaliteter i Danmark i perioden 15. marts til 30. juni 2006, se Fugleinfluenza i Danmark.

Sygdommen betragtes med stor alvor overalt i verden, fordi den er en trussel mod den erhvervsmæssige avl af fugle. Hvis dyrene på store fjerkræfarme bliver smittet, må de alle nedslagtes omgående for at hindre videre smitte, og den økonomiske omkostning ved den fremgangsmåde kan ramme samfundene hårdt og i øvrigt hæmme verdenshandlen med fjerkræprodukter.

Faren for mutation[redigér | redigér wikikode]

Det mest alvorlige perspektiv ved denne influenza er dog risikoen for, at virusset skal mutere, sådan at det kan smitte direkte mellem mennesker. Et sandsynligt sted hvor dette kan ske er på en industriel svinefarm, hvor mange dyr går tæt sammen varme med dårlig udluftning og uden dagslys; et perfekt miljø for nye virusarter at opstå. Det er en almindelig erfaring, at sygdomme bliver langt mere aggressive (virulente), når virusset har overvundet artsbarrieren. I den slags tilfælde kan det koste tab af menneskeliv, før der er dannet resistens i befolkningen, som det er sket ved mæslinger, syfilis, Den spanske syge og Influenzapandemien 2009.

H7N9[redigér | redigér wikikode]

I marts 2013 meddelte den kinesiske regering at der var fundet tre tilfælde af H7N9 i mennesker, hvoraf de to var døde og den sidste alvorligt syg. Virussen så ikke ud til at være meget smitsom fra menneske til menneske fordi ingen af de mennesker de smittede havde været i kontakt havde fået sygdommen.[4][5] Den 19. april 2013 var der 91 bekræftede tilfælde af H7N9 i mennesker heraf 17 med dødsfald. [6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

Danske[redigér | redigér wikikode]

  1. Leong HK, Goh CS, Chew ST, et al (June 2008). "Prevention and control of avian influenza in Singapore". Ann. Acad. Med. Singap. 37 (6): 504–9. PMID 18618063. http://www.annals.edu.sg/pdf/37VolNo6Jun2008/V37N6p504.pdf. Hentet 2009-04-15. 
  2. Fugleinfluenza truer mennesker på ny. Videnskab.dk 2011
  3. Ny dødelig virus i Kina afslører både fremskridt og dyb skepsis. Information 11. april 2013
  4. 2 Men in China Die of Lesser-Known Strain of Bird Flu, New York Times, DAVID BARBOZA, March 31, 2013.
  5. H7N9 avian influenza human infections in China, World Health Organization, April 1, 2013. " . . So far no further cases have been identified among the 88 identified contacts under follow up. . "
  6. "China confirms 91 H7N9 cases, 17 deaths" xinhuanet,com, 19 April 2013

Engelske[redigér | redigér wikikode]