Garnisons Kirkegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Garnisons Kirkegård.
Urnegrave.

Garnisons Kirkegård eller Soldaterkirkegården er en begravelsesplads beliggende på Dag Hammerskjölds Allé i København. Kirkegården ligger uden for sit sogn, Garnisons Sogn.

Grundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

I 1664 blev der efter dekret fra kong Frederik III anlagt en ny gravplads uden for den såkaldte demarkationslinje, dvs. udenfor det område op mod Københavns volde, der af militære hensyn skulle fritholdes for bebyggelse m.v. Nogenlunde samtidig med anlæggelsen af Soldaterkirkegården anlagde man også Skibskirkegården, den nuværende Holmens Kirkegård. Således havde hæren og flåden særlige begravelsespladser. Skibskirkegården blev lagt under flådens kirke, Holmens Kirke, men en tilsvarende ordning fandtes ikke for soldaterkirkegården. Det valgte område var dog ganske uegnet til formålet. Det er gammel strandeng, hvor grundvandet stod så højt, at det var svært at få ligene anbragt dybt nok nede. I 1671 gjorde man dog visse forbedringer ved at indhegne området med palisader og grave grøfter. 13. juli 1671 var der officel indvielse af kirkegården. Den var dog ikke særlig benyttet de første årtier. I 1706 indviedes den nye Garnisonskirke ved Sankt Annæ Plads, hvorfor de mest velbeslåede ønskede enten at blive jordet inde i selve kirken, eller på den tilhørende kirkegård tæt op ad kirkens mure.

Pestkirkegård[redigér | redigér wikikode]

Men efterhånden var det dog ikke kun fattige menige, der blev begravet på kirkegården udenfor voldene. Man hører om problemer med en giftig stank i området, da de mange lig var lagt med for lidt jord over sig. I 1711 blev København angrebet af en frygtelig pestepidemi, der dræbte 23.000 københavnere. På grund af smittefaren skulle alle pestdøde være begravede indenfor 24 timer, uden nogen former for ceremoniel. Man blev nødt til at etablere endnu en kirkegård, Den kommunale Pestkirkegård klos op ad Garnisonskirkegården for at få plads til de mange lig. På grund af pesten var det ikke kun militærpersonel, der blev jordet her. Men først fra 1720 anvendtes Garnisons Kirkegård regelmæssigt som almindelig kirkegård. Navnet Garnisons Kirkegård anvendes fra 1728.

Fra vildnis til ordnede forhold[redigér | redigér wikikode]

Fællesgraven med de faldne fra krigen i 1864.

Det militære kommandantskab ville ikke ofre penge på kirkegårdens vedligehold, hvorfor den havde karakter af vildnis. I 1812 blev der dog skabt ordnede forhold ved anlæggelse af kvarterer, veje og stier. Samtidig tillodes opsætning af gravsten. Herefter ser man også, at kendte borgere får deres grav her, eksempelvis kgl. teaterchef F. C. Holstein (1853) og skuespiller Christian Niemann Rosenkilde (1861). 1800-tallets sønderjyske krige, Treårskrigen og krigen 1864, måtte naturligvis også sætte sine spor på soldaternes kirkegård. Olaf Rye er blandt de berømteste. Blandt veteranerne fra 1864 kan nævnes Christian de Meza og N.C. Lunding. De mange faldne fra 1864 blev i 1885 samlet i en stor fællesgrav, hvor over der året efter rejstes et monument med indskriftet "Herunder gemmes Støvet af 226 Krigere fra 1864", samt følgende linjer af Carl Ploug:

Ej Sejr de vandt, ej Bytte tog
men segned under Dannebrog
og Ære gror af deres Grav
som Alt for Fædrelandet gav.

Kirkegården i dag[redigér | redigér wikikode]

Garnisons Kirkegård er stadig præget af, at det er soldaternes kirkegård. Den er en selvstændig, menighedsrådsdrevet kirkegård underlagt Hærens øverste myndighed.

Kendte begravet på Garnisons Kirkegård[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 42″ N, 12° 35′ 2″ Ø