Carl Ploug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Ploug

Carl Parmo Ploug (29. oktober 1813 i Kolding27. oktober 1894 i København) var en dansk digter, redaktør og politiker. Han blev student i 1829 hvorefter han studerede sprog og historie. Blev medarbejder ved det nationalliberale blad Fædrelandet i 1839, og redaktør i 1841, en post han beholdt til 1881. Han har skrevet sangen Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag, der under Anden verdenskrig var en del af den danske nationalitetsfølelse.

Carl Ploug forældre var adjunkt, senere overlærer Christian Frederik Ploug (1774-1837) og Parmone Caroline født Petersen (1784-1860).

Carl Ploug var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, medlem af folketinget 1853 – 1857, og næsten uafbrudt fra 1859 – 1890, medlem af Landstinget. Carl Ploug var i starten stærkt optaget af at værne den personlige frihed, og gik ind for almindelig valgret (for mænd), men udviklede sig gennem årene i mere konservativ retning. Eksempelvis var han lodret modstander af kvindelig valgret, og ved landstingets åbning i 1888, fik han sin nægtelse af kvinders valgret vedtaget med 34 stemmer for og 14 imod. Ploug var ligeledes optaget af Skandinavismen og Sønderjyllands sag, så nederlaget i 1864 gav ham et alvorligt knæk.

Carl Ploug digtede gennem det meste af livet, mest lejlighedsdigte til nationale fester, mindedigte og kærlighedsdigte, men også fortællende digte.

Carl Plougsvej i den sydlige del af Kolding er opkaldt efter Carl Ploug.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Biografisk Haandleksikon, 1926

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Dansk Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker