Selen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
SeBlackRed.jpg
grå-sort, metallisk udseende
Generelt
Navn(e): Selen
Kemisk symbol: Se
Atomnummer: 34
Atommasse: 78,96 g/mol
Grundstofserie: chalcogener
Gruppe: 16
Periode: 4
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Ar] 4s2 3d10 4p4
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 6
Atomradius: 120 pm
Kovalent radius: 120±4 pm
Van der Waals-radius: 190 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 6, 4, 2, 1, og -2[1]
Elektronegativitet: 2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: ikke-metal
Krystalstruktur: hexagonal
Smeltepunkt: 221 °C
Kogepunkt: 685 °C
Varmefylde: 25.363 J·mol–1K–1
Magnetiske egenskaber: diamagnetisk
ID-numre
CAS-nummer: 7782-49-2

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Selen er et giftigt ikkemetal, der kemisk er i familie med svovl og tellur. Det findes i adskillige former, men en enkelt form er en stabil, metalagtig form, der leder strøm bedre i lys end i mørke, og som derfor bruges i fotodetektorer. Grundstoffet findes i svovlårer såsom pyrit.

Selen (Græsk σελήνη selene, der betyder "Måne") blev opdaget af i 1817 af Jöns Jakob Berzelius, som bemærkede ligheden med tellur (af latin; tellus for "Jord").

Det blev bl.a. anvendt ved produktionen af den første solcelle i 1883.

Selensalte er giftig i store mængder, men er alligevel vigtig for cellernes funktion i mange organismer – herunder mennesker og dyr.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.