Gudhjem
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gudhjem er en lille by på det nordlige Bornholm med 782 indbyggere (2009) [1].
Gudhjem har langt tilbage i tiden haft sin hovedindtægt fra fiskeriet, fordi fiskerne kunne have deres både liggende nogenlunde sikkert i en af de mange klippevige. Gudhjem fik sin havn nogle få år før den store stormflod i 1872. Den blev ligesom mange andre bornholmske havne totalt ødelagt, og først i 1889 stod den nye havn færdig. Fiskeri var byens hovederhverv, og det viste sig hurtigt, at havnen var meget svær at besejle, når det blæste kraftigt fra øst. Derfor besluttede fiskerne at anlægge endnu en havn ved Nørresand, som også kunne bruges som nødhavn for hele nordkysten. Havnen ved Nørresand påbegyndtes 1897, og det sidste arbejde afsluttedes 1906.
Byen huser et museum for maleren Oluf Høst.
Fra Gudhjem er der færgeforbindelse til Christiansø, hvilket der har været i en eller anden form helt tilbage til 1684, hvor fæstningen på Christiansø blev bygget. Kongen gav fiskerne særlige privilegier til gengæld for, at de stillede deres robåde til rådighed, når der skulle sejles til øen.
Gudhjem er stedet, hvor man først begyndte at røge sild. Om sommeren blev sildene røget i byens skorstene, som om vinteren blev brugt til at røge pølser. Omkring 1840'erne begyndte man at sende de røgede sild til København.
Omkring 2000 meter øst for Gudhjem løber meridianen 15° øst, som er udgangspunktet for dansk normaltid. Denne tid kaldes derfor undertiden Gudhjemtid.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kilder
- Rosenquist, Ulla, Havnebyer og fiskerlejer, Bornholms kystkultur, Bornholms turistråd, 1991, side 49-50.
- Bornholms Hvalfangst, side 2-3 (med tilladelse), Bornholms køstvagt(interview 3. oktober 2006).
