Hertugdømmet Geldern

Den ældst kendte udgave af Gelderns våbenskjold

Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg. Den resterende områderne indgår i dag i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Historie

Historisk kort, der viser Gelderns udstrækning I 1477

Hertugdømmet blev inddelt i fire kvartiler:

• Arnhem, el. Veluwe,
• Nijmegen, el. Betuwe,
• Zutphen, el. Achterhoek
• Roermond (nu den nordlige del af provinsen Limburg, også kaldt det øvre kvartil af Geldern (Overkwartier).

Geldern befandt sig ofte i krig med grevskabet Holland og bispedømmet Utrecht. Denne ustabile situation fortsatte helt frem til at hertugen Karl 1. af Burgund indlemmede hele området under sit eget herredømme i 1473. Siden blev kontrollen over Geldern overtaget af Habsburgerne gennem Maria af Burgunds ægsteskab i 1477 med ærkehertugen Maximilian af Østrig. som del af den habsburgske arv underlagt den spanske konge.

Da de nordlige nederlandske provinser erklærede sig selvstændige fra spansk herredømme i 16. århundrede, blev de tre nordlige kvartiler en del af de nye Forenede Nederlande, mens den øvre kvartil forblev en del af de spanske Nederlande. Ved freden i Utrecht i 1713, der afsluttede den Spanske Arvefølgekrig, blev den øvre kvartil igen delt mellem Preussen, Forenede Nederlande og Østrig.

Gelderns våbenskjold

Regionens våbenskjold skiftede udseende flere gange I løbet af sin eksistens.

• 

  før 1236

• 

  fra 1236 til 1276

• 

  fra 1276 til 1379

• 

  efter 1379

Se også

• Gelre
• Armorial Gelre
• Geldern
• Gelderland

Stub Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.