Europas geografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Geografisk kort over Europa
Satellitbillede af Europa
Kort med vigtige geologiske processer i Europa

Europa regnes som et af syv kontinenter, men fysisk er verdensdelen den nordvestlige halvø af den større landmasse kaldt Eurasien. Asien udgør den østlige del af denne sammenhængende landmasse (hvis man ser bort fra Suezkanalen som deler Asien og Afrika), og alle deler den samme kontinentalsokkel. Uralbjergene i Rusland udgør den østlige grænse mellem Europa og Asien. Den sydøstlige grænse er derimod ikke fastsat. Ofte bliver floderne Ural eller Emba regnet som mulige grænser. Grænsen fortsætter mod det Kaspiske Hav, og så videre over Kaukasus-bjergene (her er det også uklart hvor grænsen går) og Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Mange geografer regner derimod de sydlige grænser til Aserbajdsjan og Armenien mod Iran, og Tyrkiets sydlige grænse mod Syrien, Irak og Iran som grænsen mellem Asien og Europa på grund af politiske og kulturelle årsager. Middelhavet skiller Europa fra Afrika. I vest grænser Europa mod Atlanterhavet. Island, som ligger nærmere Grønland (Nordamerika) end det europæiske fastland, regnes som en del af Europa.

Det er ikke alle som regner Europa som et kontinent, fordi det ikke er omgivet af hav, og er mere kulturelt end geografisk defineret.

De to største landområder i Europa er "det europæiske fastland" og Skandinavien i nord, som er skilt fra hinanden af Østersøen. Tre store halvøer, den iberiske, den italienske og Balkan strækker sig sydover fra fastlandet og ud i Middelhavet.

Topografien i Europa er meget varieret, ofte indenfor små områder. Hovedsageligt er de sydlige områder bjergklædte, mens området nordover fra Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne gradvis går over i åslandskab og store lave sletter, som er vidstrakte i øst. De nordlige dele af Europa består hovedsageligt af mere højereliggende områder igen, som starter vest på De britiske øer og fortsætter langs bjergene og fjordene i Norge. Indimellem finder man flere plateauer og floddale, som bryder med den grove topografiske inddeling nævnt over.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas geologi

Geologien i Europa er meget varieret og kompliseret, og giver ophav til mange forskellige landskaber over kontinentet, fra Det skotske højland til de bølgende sletter i Ungarn.

Floder[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæiske floder
Volga nær Ulyanovsk
Rhinen løber gennem Basel i Schweiz

Vigtige floder i Europa:

  1. Volga 3.690 km
  2. Donau 2.860 km
  3. Ural 2.428 km
  4. Dnepr 2.290 km
  5. Don 1.950 km
  6. Petjora 1.809 km
  7. Kama 1.805 km
  8. Oka 1.500 km
  9. Belaja 1.430 km
  10. Dnestr 1.352 km
  11. Rhinen 1.320 km
  12. Elben 1.165 km
  13. Wisła 1.047 km
  14. Tajo 1.038 km
  15. Loire 1.012 km
  16. Ebro 960 km
  17. Sava, 933 km
  18. Seine, 776 km
  19. Po, 652 km

Indsøer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas indsøer
Ladogasøen i Rusland

Den største indsø er Ladoga i Rusland, den næststørste er Onega i Rusland og den tredjestørste Vänern i Sverige.

Store øer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas øer

Island, Færøerne, Storbritannien, Irland, Isle of Man, Rockall, resten af De britiske øer, dele af Azorerne, Madeira, Baleariske Øer, Korsika, Sardinien, Sicilien, Malta, Ioniske Øer, Kreta, Ægæiske øer, Åland, Gotland, Sjælland, Fyn, Nørrejyske Ø, Saaremaa, Hiiumaa, Jan Mayen, Kanariske Øer og Svalbard

Sletter og lavland[redigér | redigér wikikode]

Bjergkæder[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas bjergkæder
Kaukasusbjergene

Nogle af de store bjergkæder i Europa er:

Bjerge[redigér | redigér wikikode]

Mont Blanc

Hvilket som er Europas højeste bjerg, afhænger af om Kaukasus regnes som en del af Europa.

Europas højeste bjerg, inklusive Kaukasus:

  1. Elbrus (5642 m), Rusland, Kaukasus
  2. Dych-Tau (5203 m), Rusland, Kaukasus
  3. Rustaveli (5201 m), Georgien, Kaukasus

Europas højeste bjerg, eksklusive Kaukasus:

  1. Mont Blanc / Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig–Italien, Alperne
  2. Dufourspitze (4634 m; Monte Rosa-massivet), grænsen Schweiz–Italien, Alperne
  3. Dom (4545 m), Schweiz, Alperne

Temperatur og nedbør[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas klima

De høje bjergområder i Europa har lavere temperatur og mere nedbør end de lavereliggende områder. Europa har mindre nedbør i øst end i centrale og vestlige dele af Europa. Temperaturforskellen mellem sommer og vinter øger gradvis fra kystområderne i vest til det sydøstlige indland i Europa. Irland har en temperaturforskel på cirka 15 grader mellem vinter og sommer, mens områderne nord for det Kaspiske Hav har temperaturforskelle på 70 grader.

Lande uden kyst[redigér | redigér wikikode]

Forsvarsbudgettet i Schweiz dækker ikke den schweiziske marine

Østater[redigér | redigér wikikode]

Islands tilknytning til Europa er mere politisk end geografisk betinget

Lande som både ligger i Europa og Asien[redigér | redigér wikikode]

Byer[redigér | redigér wikikode]

Byer med mere end fem millioner indbyggere (i storbyområdet):

Lande hvor hovedstaden har samme navn som landet[redigér | redigér wikikode]

Luxembourg er hovedstaden i Luxembourg

Lande hvor hovedstaden ikke er den største by[redigér | redigér wikikode]

Liste over lande efter antal lande de grænser til[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]