Hanti
| Hanti Ostjaker
|
||
|---|---|---|
 |
||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
 Rusland: |
28.678 (2002) | [1] |
*  Tyumen oblast: |
26.694 (2002) | [1] |
*  Hanti-Mansi autonome okrug: |
17.128 (2002) | [1] |
*  Jamalo-Nenets autonome okrug: |
8.760 (2002) | [1] |
*  Tomsk oblast: |
873 (2002) | [1] |
| Etnografi | ||
| Race: | mongolid | |
| Sprog: | Russisk, hanti; | |
| Religion: | Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme | |
| Levevis: | Jægere og nomader; | |
| Udbredelse | ||
.svg) |
||
| Tiumen oblast, Jamalo-Nenets og Hanti-Mansi autonome okrug | ||
Hanti, tidligere ostjaker efter tatarisk uschtak og tungusisk ostäket, er et ugrisk folkeslag fortrinsvis boende ved Ob i Sibirien i Rusland. De talte omkring 29.000 personer ved den russiske folketælling 2002. Omkring halvdelen har hanti som modersmål; de resterende taler russisk.
De fleste hanti bor i i Tiumen oblast (knapt 27.000 personer), fortrinsvis i oblastets to autonome distrikter Hanti-Mansi, hvor hanti har status som officielt sprog sammen med russisk og mansiernes sprog mansi, samt i Jamalo-Nenets. Mindre grupper lever desuden i det tilgrænsende Tomsk oblast og i Komi-republikken.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
I begyndelsen boede hanti vest for Ural, og russerna anvendte benævnelsen "jugrer" om dem. Jugrerne omtales i Nestorkrøniken 1092. Med benævnelsen mentes hantis og mansis forfædre. Jugrerne omtales i historiske kilder frem til 1700-tallet. I en kilde fra 1265 omtales landet Jugra som skattepligtigt under Republikken Novgorod. I 1500-tallet begyndte man at skelne mellem hanti og mansi.
Til trods for sin noget perifere beliggenhed kom hantis bosættelseområde ret tidligt at blive genstand for en magtudvidelse for to i datiden fremstående magter. Fra syd kom tatarerne som erobrere. Deres khanat nåede højdepunktet af magt på hansis område i 1300-1500-tallet, da de krævede skatter men i øvrigt lod den hantiske, på slægter opbyggede samfundsordning bestå. Khanen Kutjum, som 1563 havde udråbt sig til "Sibiriens kejser", herskede over størstedelen af hantis land. Fra vest kom slaverne. Allerede 1364 gjorde den russiske hær for første gang et erobringstog ind i hantis land, men et mere alvorligt indfald skete i 1483, da flere af stammehøvdingerne bortførtes som gidsler. Ivan 3. gik med på at frigive gidslerne mod, at alle høvdinge i Jugra anerkendte Moskvas overhøjhed og at man i fremtiden skulle betale skat til Moskva. Tydeligvis blev Ivan ikke tilfreds med resultatet, thi i 1499 foretog han et nyt krigstog. For en tid frem over bestod tatarernes overmagt ved siden af russernes, men i 1582 erobrede russerne khanatets hovedstad Sibir, og der efter skete en fortsat spredning af russernes magtområde øst over indtil, at det nåede en foreløbig afslutning i slutningen af 1500-tallet. I forbindelse med den russiske ekspansion oprettedes byerne Tjumen 1585, Tobolsk 1587, Berjozov 1593 samt Surgut og Obdorsk 1595.
Samtidig, som mansi gjorde hård modstand mod russerne, valgte hantis stammehøvdinge for det meste frivilligt at underkaste sig den nye magthaver, tydeligvis i håb om lettelser i levevilkårene efter, at de var sluppet fri af det tatariske åg. Stammehøvdingene fik til opgave at sikre inkasseringen af skatterne. Fra tid til anden udbrød der oprør mod russerne: i Berjozov 1595, i Naromi 1598 og pmkring det nedre løb af Ob 1606. Foruden striderne mod russere og tatarer forekom i områdets nordlige dele mindre sammenstød med jurakerne helt frem til slutningen af 1600-tallet.
Kristningen af hanti begyndte relativt sent, nemlig i begyndelsen af 1700-tallet på Peter den stores tid. Den første kirke blev imidlertid bygget i Kondiskoj allerede i 1602. Biskop Filofej, den tidligere munk Feodor, regnes som hantis apostel. Men hanti holdt fast ved deres gamle religion frem til begyndelsen af 1900-tallet.
Russificeringen, som skete parallelt med kristningen, forhindrede hanti i at udvikle en national bevidsthed. Deres sociale og økonomiske beroende af kolonisatørerne udøvede også en lammende indflydelse.
Under sovjettiden, i 1930 oprettedes et såkaldt nationalt område (oprindeligt kaldet "Ostjak-Vogul autonome nationale distrikt", fra 1940 "Hanti-Mansi nationale distrikt"[2]) på 523.100 km2[3] fælles for hanti og mansi for at sikre deres sprog og kultur. Reelt blev dette formål undergravet af en vedvarende tilflytning fortrinsvis af russere. Talmæssigt voksede hanti, men som andel af områdets befolkning gik de voldsomt tilbage.
Kultur [redigér]
Hanti har bevaret episke digte, som handler om tidligere tiders helte og deres bedrifter, og en rig sang- og sagaskat er tillige konstaterat hos dem. Hanti har desuden beveret sin shamanistiske religion og forfædredyrkelse, som er intimt forbundet med folkedigtningen.
Noter [redigér]
Litteratur [redigér]
- Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993 (estisk)
- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 (svensk)
- Facta, 4 (1969)
- Facta, 6 (1970)
- Facta, 7 (1970)
- Svensk uppslagsbok, 20 (1934)
Eksterne henvisninger [redigér]
- The Peoples of the Red Book: The Khants (engelsk)
- Olga V Flegontova, Andrey V Khrunin, Olga I Lylova, Larisa A Tarskaia, Victor A Spitsyn, Alexey I Mikulich and Svetlana A Limborska: "Haplotype frequencies at the DRD2 locus in populations of the East European Plain" (BMC Genetics 2009, 10:62) (engelsk)
