Harold Godvinson
| Harold Godvinson | |
|---|---|
 |
|
| Harald Godwinson på Bayeux-tapetet | |
|
|
|
| Regerede | 1066 |
| Regent | Harold 2. |
| Ægtefælle | Edith |
| Børn | To |
| Far | Godwin, jarl af Wessex |
| Mor | Gyða Þorkelsdóttir |
| Født | ca. 1022 Wessex |
| Død | 14. oktober 1066 Hastings |
Harold 2. Godvinson (engelsk: Harold Godwinson) (født 1022, død 14. oktober 1066) var den sidste saksiske konge af England. Han regerede fra 5. januar 1066 til oktober samme år, da han blev dræbt i slaget ved Hastings.
Harold var søn af Godwin, den mægtige jarl af Wessex, og Gyða Þorkelsdóttir, som var barnebarn af den legendariske svenske viking Styrbjørn Sterke og tipoldebarn af Harald Blåtand.
Da faren døde i 1053, blev Harold Godvinson jarl af Wessex, der dækkede en tredjedel af England i den sydlige del af landet. Det gjorde ham til den mægtigste mand i landet, bortset fra kongen.
[redigér] Samling af magten
Harold fortsatte faren som samlingspunkt for modstandskampen mod øget normannisk indflydelse i England. Han gik også i krig mod Gruffydd ap Llywelyn, som havde erobret hele Wales. Han sejrede over Gruffydd, som blev dræbt af sine egne mænd i 1063. Noget senere giftede Harold sig med hans enke, Edith, som var datter af jarlen af Mercia. De fik to sønner, Harald og Ulf. Harold fik også flere børn med sin elskerinde, Ealdgyth (Edith) Svanehals.
I 1065 støttede Harold oprørere fra Northumbria mod sin bror, Tostig eller Toste, som af den grund allierede sig med Harald Hardråde.
Da Edvard Bekenderen døde den 5. januar 1066, hævdede Harold, at han var blevet lovet tronen på Edvards dødsleje. Han fik witenagemotet, kongens råd, til at godkende ham, og blev kronet næste dag.
[redigér] Ydre trusler
Det tog ikke lang tid før landet blev invadert. Harald Hardråde gik i land i Yorkshire i september. Han vandt slaget ved Fulford nær York, men fem dage efter blev han slået af Harold Godwinssons engelske hær i slaget ved Stamford Bridge.
Men i syd truede en ny fare. Hertug Guillaume (senere kendt som Wilhelm Erobreren) af Normandiet mente, at han var blevet lovet tronen, både af den forrige konge og den nuværende. Harold Godwinson skulle have sværget, at den engelske krone skulle gå til Guillaume, efter hans skib var grundstødt i Normandiet i 1064 eller 1065.
Efter at have sejret over de norske, måtte Harold nu afværge normannerne. Han tvang sin hær til at marchere til Sussex, hvor Guillaume og en hær på omkring 7000 mand var gået i land. De to hære mødtes ved Hastings den 14. oktober. Efter en hård kamp blev Harold dræbt. Traditionen og Bayeuxteppet siger, han fik en pil i øjet, noget som var en almindelig straf for dem, som begik mened. Hans ansigt var så skadet, at Edit Svanehals måtte identificere ham på kroppen.
[redigér] Efter døden
En normannisk kilde hævder at Harold blev gravlagt med udsyn over sakserkysten, men det er mere sandsynligt, at han blev stedt til hvile i sin kirke i Waltham i Essex.
En af Harolds døtre, Gytha af Wessex, blev stammor til flere østeuropæiske dynastier, og på grund af dette bliver Harald regnet som martyr af den russiske ortodokse kirke med mindedag den 14. oktober.
Den dræbte konge blev også heltedyrket i hjemlandet. En legende fra ellevehundretallet siger, at han ikke blev dræbt, men boede i Winchester i to år, til han var blevet rask, og derefter vandrede rundt i Tyskland som en pilgrim ved navn Kristian. Da han blev gammel, kom han tilbage til England og blev eneboer i en hule ved Dover. På sit dødsleje forklarede han, at hans navn ikke var Kristian, men Harold Godvinsson.
| Foregående: Edvard Bekenderen |
Konge af England 1066 |
Efterfølgende: Edgar Atheling |
