Bayeux-tapetet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.
Den latinske tekst siger: ...UBI:NUNTII:WILLELMI:DU[CI]..
Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..."

Bayeux-tapetet [bajø] er et 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred. Det forestiller historien om Englands erobring af normannerkongen Vilhelm Erobreren som vandt over Harold Godwinson i Slaget ved Hastings i 1066. Bayeux-tapetet blev sandsynligvis fremstillet på ordre af biskop Odo af Bayeux, Vilhelms halvbror og vicekonge i England, og er muligvis fremstillet i England. Det er et af ganske få sådanne tapeter som har overlevet tidens tand, nok fordi det lå sammenrullet i en særlig lufttæt blykasse, og kun blev ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet ved særlige lejligheder.

Der er flere tegn på tapetet, der tolkes som skjulte budskaber mod normannerne. Budskaber, der skal underminere det overordnede propagandistiske formål. (David Bernstein: The Mystery of the Bayeux Tapestry) Hensigten med den lange billedfrise er klart propagandistisk. Det var simpelt hen tidens fornemmeste billedmedie og henvendte sig til biskop Odos gæster.

Bayeux-tæppet er bevaret gennem hungersnød, borgerkrige, pest, revolution og to verdenskrige og kan ses i et særligt museum i Bayeux.

En nøjagtig kopi blev færdig i 1886 og hænger på museet i Reading, England. I Danmark findes en skildring på Frederiksborg. Bayeux Gruppen, en del af Vikingegruppen Lindholm Høje i Aalborg, har fra 2000 arbejdet på en nøjagtig kopi, syet i den originale teknik og med plantefarvede garner.

I moderne kunst[redigér | redigér wikikode]

Den danske billedkunstner Susanne Thea har skabt en "Parafrase over Bayeux Tapetet" bestående af 90 unika kobberætsninger med en længde på i alt 72m. Parafrasen har været udstillet i Rundetaarn, København, på National Print Museum, Dublin samtidig med Havhingsten fra Glendaloughs rejse og på Museum of Printing History, Houston. Susanne Thea er også forfatter og har skrevet bogen "Parafrase over Bayeux tapetet – Paraphrase of the Bayeux Tapestry" hvor hele historien bag slaget ved Hastings 1066 er genfortalt og illustreret, med kunstnerisk frihed. Bogen udkom september 2011 og er tekstet på dansk og engelsk.

Parafrase over Bayeux tapetet af Susanne Thea er på udstillingsturne i Danmark fra juni 2012 – juni 2014, for derefter at blive udstillet i Normandeiet sammen med Bayeux tapetet på "Musée de la Tapisserie de Bayeux" fra september – november 2014

Historiografi[redigér | redigér wikikode]

I forrige århundreder troede historikerne, at det var Vilhelm Erobrerens dronning Matilda af Flandern, der stod bag arbejdet. Det var en myte, der opstod i 1800-tallets Frankrig.(David Bernstein: The Mystery of the Bayeux Tapestry).

På tæppet ses to soldater, der har kønslig omgang med hinanden. I 1800-tallet formodede historikere, at der var tale om en form for perversiteret afgudsdyrkelse, hvilket en af ophavsmændene skulle have skjult, da han sympatiserede med den slagne fjende. I 1926 konstaterede andre, at der højest sandsynligt var tale om en forfalskning, tilføjet langt senere. (David Bernstein: The Mystery of the Bayeux Tapestry)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Rud, Bayeux Tapetet og slaget ved Hastings 1066, Christian Ejlers' Forlag, 1996. ISBN 87-7241-704-8.
  • Susanne Thea, "Parafrase over Bayeux Tapetet – Paraphrase of the Bauyeux Tapestry", oversat til engelsk af Hans Henrik Sorgenfrey. Forlaget JA ISBN9788/79944700

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]