Harold Wilson
James Harold Wilson, baron Wilson af Rievaulx (11. marts 1916 i Huddersfield, West Yorkshire - 24. maj 1995 i London) var en britisk socialdemokratisk politiker, som var premierminister i Storbritannien fra 1964 til 1970 og igen fra 1974 til 1976.
[redigér] Biografi
Harold Wilson blev født i 1916. Han studerede økonomi i Oxford og begyndte i studietiden at interessere sig for politik. Efter at have arbejdet som statstjenestemand under 2. verdenskrig blev han i 1945 indvalgt for valgkredsen Olmskirk i det britiske underhus. Efter en valgreform i 1950 repræsenterede han valgkredsen Hoyton ved Liverpool.
Kort efter valget til parlamentet fik han første gang sæde i regeringen, og blev dermed Storbritanniens yngste minister nogensinde. Han trådte tilbage i 1951 i protest mod indførelsen af egenandele i det britiske helsevæsen.
Han fik imidlertid senere plads i det socialdemokratiske skyggekabinet, som tiltænkt finansminister. I 1956 skabte han begrebet "gnomerne fra Zürich", som henviste til schweizisk valutaspekulation. Han kandiderede forgæves til posten som leder for Labour i 1960, men da Hugh Gaitskell overraskende døde i 1963 efterfulgte Wilson ham som partileder.
Labour vandt ved parlamentsvalget 16. oktober 1964 et knapt flertal og Wilson blev første gang premierminister. Efter en kort, men vellykket regeringstid vandt Labour en komfortabel majoritet på 99 mandater.
Udenrigspolitikken under Wilson blev præget af kriserne i de tidligere britiske kolonier, specielt i Rhodesia og Sydafrika. Wilson modstod presset fra USA om at sende styrker til Vietnam. Senere som økonomien i Storbritannien forværrede sig, sank imidlertid opslutningen fra vælgerne. Da meningsmålingene gik bedre, udskrev Wilson nyvalg. Til stor overraskelse tabte imidlertid Labour valget den 19. juni 1970, og Wilson blev efterfulgt som premierminister af Edward Heath. Trods det bitre nederlag fortsatte Wilson som partileder og blev 6. marts 1974 premierminister igen, efter at Heath heller ikke havde lykkes i at føre en politik som førte til forbedring i landets økonomi.
16. marts 1976 erklærede Wilson overraskende sin afgang som premierminister, og at han ville trække sig helt fra politikken. Han oplyste at han altid havde planlagt at pensionere sig ved 60-årsalderen. I virkeligheden var han blevet klar over at han led af Alzheimers syndrom.
Udenrigsminister James Callaghan efterfulgte Wilson som premierminister den 5. april 1976. Wilson var alligevel frem til 1983 indvalgt i parlamentet, og blev derefter udnævnt til Life Peer som Baron Wilson of Rievaulx. Efter 1985 trak han sig næsten fuldstændigt bort fra offentligheden. Han døde i 1995 af tarmkræft.
|
|||||||
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
