Henrik Gerner (skibskonstruktør)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Henrik Gerner.
Pastel af Henrik Gerner udført af Jens Juel 1785
Henrik Gerners portræt på Henrik Gerner medaljen (1790). Medaljen blev udført efter forlæg af Peter Frederik Suhm, og tegnet af billedhuggeren Jesper Johansen Holm, og den uddeles stadig.

Henrik Gerner (4. juli 1741[1] i København26. december 1787 sammesteds) var en dansk søofficer og skibskonstruktør. Gerners Medalje er indstiftet til hans ære.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Henrik Gerner var sønnesøns søn af biskop Henrik Gerner og søn af kommandørkaptajn Andreas Gerner (født 1698 død 1749) og Sophie født Gravesen (død i Thisted 1778). Efter faderens død blev han fra Aalborg, hvor moderen opholdt sig, sendt til Søkadetakademiet i København, fra hvilket han 1763 dimitteredes som sekondløjtnant og som nr. 1 af 19 eksaminander. Allerede tidlig var Gerners tanker blevet henledt på skibsbygningskunsten, i det hans fader en tid lang havde forestået skibsbyggeriet på Holmen, og da han straks viste både evner og lyst, varede det ikke længe, førend marinens daværende energiske bestyrer, grev Frederik Danneskiold-Samsøe (1703-1770), fik ham beskæftiget i denne videnskab, som indtil dette tidspunkt havde stået meget tilbage.

Få måneder efter sin udnævnelse til officer ansattes han sammen med sin kollega Ernst Wilhelm Stibolt som auskultant i Konstruktionskommissionen for at uddanne sig i faget. Med jernflid og stor begejstring studerede han nu i flere år her hjemme og sendtes derefter i 1768 til England og Frankrig for yderligere at uddanne sig; forinden var han (1764) blevet premierløjtnant og havde året efter på et af de få søtogter, han foretog sig, gjort sig bemærket ved at indsende fortrinlige oplysninger om russiske og svenske orlogsmænds bygningsmåde m. m. Under sit ophold i England gjorde den unge officer sig så bemærket ved sin dygtighed og alsidighed, at han blev optaget som medlem af det engelske Landhusholdningsselskab; ja, ansete videnskabsmænd, der havde lært ham at kende, spåede endogså hans ven og biograf, den senere statsminister Ove Malling, at Gerner ville blive en af Europas største skibsbyggere.

I 4 år fortsatte han studeringerne i udlandet, avancerede 1770 til kaptajnløjtnant og udnævntes 8. juli 1772 til fabrikmester, hvorefter han begav sig hjem fra Frankrig. Han avancerede senere: 1776 til kaptajn og 1781 til kommandørkaptajn.

I marinens bestyrelse herskede på denne tid her hjemme stor forvirring, efter at Danneskjold 1767 var afgået; gjennem en række hurtig skiftende administrationsordninger og under adskillige uduelige bestyrere var flåden efterhånden kommet i forfald. Fabrikmestrene havde med temmelig korte mellemrum afløst hverandre, man havde endogså en tid lang set sig nødsaget til at indkalde en franskmand Laurent Barbé, men end ikke derved var det lykkedes at få fastslået et godt, brugbart grundlag for bygningsmåden. Flådens leje var fuldt af mudder, ekviperingen langsom og kostbar, magasinerne tomme, skibene forfaldne. Det var derfor under særdeles vanskelige forhold, Gerner overtog ledelsen, og hans virksomme natur fik straks lejlighed til at vise sig i hele sin styrke.

Virke som fabrikmester[redigér | redigér wikikode]

Med stor energi tog han fat og fik hurtig indført væsentlige forbedringer, samtidig med at han vandt sig navn som et af de største mekaniske talenter, Danmark har ejet. I de 15 år, Gerner endnu levede, forblev han på sin post og byggede i dette tidsrum ikke færre end 14 linjeskibe og 10 fregatter foruden mange mindre fartøjer, alle sammen af så fortrinlig godhed, at hans ry gik viden om land og kastede glans over hans fædreland; desuden virkede han på så mangfoldige områder, at man i lige høj grad må forbavses over hans alsidighed som over hans hartad utrolige arbejdsdygtighed.

Model af skibet Enigheden, som var tegnet af Gerner. Fra Kastrup Kirke i Vordingborg

I 1786 fik han således ordre til at fremsætte de principper, hvorefter orlogsskibe burde bygges, og kort efter kunne han indgive en med tabeller og talrige bilag forsynet besvarelse af opgaven. 1779 anmodedes han om at lede opmudringen ved det grønlandske handelsselskabs bolværker og uddybningen der omkring; 3 uger efter var alle undersøgelserne herved tilendebragte og betænkningen afgivet. 1780 indberettede han, at det nu ville være ham muligt at klargøre en fregat til togt på 10 dage. 1787 fik han ordre til at udføre tegning til et nyt 80 kanoners linjeskib; 6 uger efter erklærer han, at arbejdet kan påbegyndes, når det skal være. I året 1781 indtrådte Gerner i Dokkommissionen og tog ligeledes her fat med vanlig iver. I Løbet af 1784 og 1785 konstruerede han og udførte et sindrigt pumpeværk for dokken, der vedblev at benyttes indtil midten af 1800-tallet. Ved denne opfindelse simplificerede han udpumpningen af dokken, så at dette arbejde, som tidligere havde kostet 2-400 mands anstrengende arbejde i 2-3 døgn, nu udførtes af 24 heste i en snes timer, hvorved samtidig udgiften faldt til en fjerdedel.

Af hans andre mekaniske opfindelser kan nævnes en forbedret slags muddermaskiner, dunkraftmaskiner til dokkens sluseporte, ankerkraner til at løfte svære vægte, destillationsmaskiner til brug om bord, pumper til skibene foruden mange andre. Han oprettede "Søe-Lieutenant-Selskabet", som fik stor indflydelse på de unge søofficerers uddannelse.

Anden virksomhed[redigér | redigér wikikode]

Men også uden for marinen satte hans virksomhed sig blivende spor: for alle de kongelige handelsselskaber fungerede han som konstruktør og konsulent, han udkastede for den kongelige Kanalkommission en plan til anlægget af et værft ved Kiel, han fik gennemført væsentlige forbedringer i det private skibsbyggeri og tilvejebragt en samvirken mellem dette og marinen med det mål for øje at kunne benytte koffardiskibe i krigstid; han oprettede en konstruktionsskole, holdt forelæsninger for søofficererne og tog ivrig og virksom del i det kommissionsarbejde, som havde hovedstadens befæstning for øje, ligesom han også var den ledende ånd ved ordningen af Københavns havnevæsen.

I året 1769 indtrådte han – 27 år gammel – som medlem af det kgl. danske Landhusholdningsselskab, 5 år senere valgtes han endogså til præsident; for dette selskab udarbejdede han nye love, som vedbleve at gælde indtil 1857, og i tidsrummet til 1787 affattede han personlig for det ikke færre end 300 betænkninger. 1774 vandt han dets store guldmedalje for en afhandling om en korntørringsanstalt (udgivet 1820), 1776 erhvervede han det kgl. Videnskabernes Selskabs præmie for en afhandling om en maskine til at rense indsøer med, en afhandling, som imidlertid aldrig udkom. Han udfandt et nyt ventilationsapparat til offentlige bygninger, indførte lynafledere her i landet, konstruerede til Kommercekollegiet en knappemaskine samt metalslibemaskiner, til Den Kgl. Mønt en valsemaskine til sølv, til lærredsfabrikken i Lyngby opfandt han en forbedret tvindemaskine, hvorved han opnåede, at arbejdet blev 48 gange formindsket, osv. Der var næsten ikke en eneste teknisk virksomhed her i landet, uden at jo hans omfattende ånd greb hjælpende og forbedrende ind i den.

Gerners begravelse[redigér | redigér wikikode]

Henrik Gerners epitafium i Holmens Kirke

Som menneske var Gerner af en sjælden ædel karakter; opofrende, hjælpsom og human udøvede han den største indflydelse på alle dem, der trådte i nærmere berøring med ham; han skyede ikke anstrengelser eller personlige ofre for at gavne sine undergivne og erhvervede sig herved en kærlighed og ærbødighed som få, om det end ikke satte sig spor i ydre hæderstegn eller høj rang. Årsagen til, at dette ikke skete, må vistnok nærmest tilskrives marinens daværende oversekretær, gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz (1766 og 1784-88), som aldrig til fulde lærte at sætte pris på ham, men meget mere gennem Gerners tidligere kollega Ernst Wilhelm Stibolt søgte at fortrædige ham så meget som muligt.

At disse fortrædeligheder forbitrede Gerners sidste dage og bidroge væsentlig til hans tidlige bortgang, er utvivlsomt. Han døde 27. december 1787. Ved sin ligbegængelse opnåede han endelig den anerkendelse, som han officielt aldrig vandt i livet: et umådeligt følge ledsagede ham til graven, mindetaler holdtes af Ove Malling, Tyge Rothe og hans elev Frantz Christopher Henrik Hohlenberg, og en medalje prægedes til hans minde. Nogen lyst til demonstration, særlig mod Rosenkrantz, men almindelig mod hele det konservative regeringssystem, bidrog dognok også sin del til at gøre denne begivenhed så iøjnefaldende som muligt, og det blev således en af de største politiske protestaktioner med bredest tilslutning i løbet af slutningen af 1700-tallet.

Gerner var gift med Charlotte Sophie født Rasch (født 1736 død 1808), datter af kammerråd Otto Christian Rasch og Sophie Hedevig født Eller. I sit ægteskab havde han kun et barn, som døde i tidlig alder.

Han er begravet i Holmens Kirkes kapel. I flere danske byer har man opkaldt gader efter ham; Gernersgade i Nyboder og "Henrik Gerners Gade" i Aalborg. Et mindesmærke af Johannes Wiedewelt er rejst ved Jægerspris Slot. Akvarel derefter af Søren L. Lange (Frederiksborgmuseet).

Jens Juel har i 1785 udført to ovale portrætter af Gerner, det ene i pastel, det andet i olie. Begge findes på Statens Museum for Kunst tillige med et ovalt portræt af hustruen (1785). De er stukket af Johan Georg Preisler. Miniaturrelief af P.C. T. 1782 (Frederiksborgmuseet) og buste af F.C. Willerup 1788 (sammesteds). Silhouetter af F.L. Bradt, Boy Jensen Greve og R.R. Medalje af J.J. Holm 1787.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. På graven fejlagtigt angivet 11. juli 1741.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Chr. Bjerg og John Erichsen: Danske Orlogsskibe 1690-1860; Lademann, 1980.
  • Knud Klem: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene. Om skibsbygning og handelskompagnier i den florissante periode I—II; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Søhistoriske Skrifter XIII og XIV. Kbh., Finn Jacobsens Forlag, 1985-1986. ISBN 87-88646-14-9.
  • Frank Allen Rasmussen, The Royal Danish-Norwegian Dockyard. Innovation, Espionage and Centre of Technology i: Dan Ch. Christensen (red.), European Historiography of Technology, Odense University Press, 1993. ISBN 87-7492-910-0.
  • Ove Malling, Tale til Erindring om Henrik Gerner, 1788.
  • Gjødesen, Mindeskrift om Henrik Gerner, 1884.
  • Garde, Den dansk-norske Sømagts Historie, 1700-1814.
  • Edvard Holm, Kampen om Landboreformerne.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af C. With i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 5. bind, side 614, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.