Henrik Kauffmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henrik Kauffmann forklarer aftalen med USA om Grønland i 1941

Henrik Louis Hans (von) Kauffmann (26. august 1888 i Frankfurt am Main5. juni 1963 i Skodsborg) var Danmarks gesandt i Washington i 1941 og underskrev "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni. Den danske regering protesterede mod overenskomsten, afskedigede Kauffmann og sigtede ham for landsforræderi. De danske generalkonsuler i USA erklærede sig dog solidariske med ham, hvorefter også de blev afskediget.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Hans første tid som konsulatssekretær var i det danske konsulat i New York. Fra 1921 til 1932 var han i to år gesandt i Rom og otte år i Peking. Fra 1932 til 39 var han gesandt i Oslo. Der forsøgte han at mildne spændingerne mellem Norge og Danmark, der havde grund i striden om rettighederne til den del af Grønland, nordmændene kaldte Eirik Raudes Land. Kauffmann udmærkede sig ved indberetninger af høj kvalitet og en evne til at skabe magtfulde kontakter i Kina. At han var interesseret i at rejse, viser udenrigsministeriets rejsekonto.[1]

Henrik Kauffmann var minister uden portefølje i Befrielsesregeringen fra 12. maj 1945 til 7. november 1945. Kauffmann deltog konferencen i San Francisco, hvor de Forenede Nationer (FN) blev dannet.

Kauffmann spillede dobbeltspil 1945-51: Det var hans overbevisning, at Danmark burde blive medlem af den atlantiske alliance i stedet for at være neutral. Han gik uden for sin rolle som diplomat og var med til at forme efterkrigstidens danske udenrigspolitik.

Amerikanerne gjorde ham tidligt opmærksom på, at de ønskede at fortsætte deres tilstedeværelse på Grønland. Det var i modstrid med det neutralistisk tænkende København. Amerikanerne gjorde det klart for Kauffmann, at skønt de ikke ønskede at overtage Danmarks civile rolle på Grønland, så lagde de vægt på at fortsætte deres militære tilstedeværelse. Kauffmann informerede ikke den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen, men sendte en beroligende meddelelse. Det medførte, at Gustav Rasmussen var helt uforberedt under det møde med amerikanerne, hvor de fremlagde deres krav. Dermed var befrielsesregeringens tillid til Kauffmann brudt.

Da socialdemokraterne overtog regeringsmagten, blev Kauffmanns politik videreført af den nye regering.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Beukel, Erik(1997) Henrik Kauffmann som politisk diplomat, Jyske Samlinger, Bind 1997 -2.
  2. side 329-331
Dansk Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker