Jacopo Zabarella

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jacopo (eller Giacomo) Zabarella (latin Jacobus Zabarellus) (1532—89) var en italiensk filosof.

Zabarella er en af de betydeligste Repræsentanter for den aristoteliske Skole i Padova. I sine logiske Skrifter, der blev meget udbredte og almindelig benyttede Lærebøger, fremstiller han Logikken som Instrumentalvidenskab, der behandler de i Erkendelsen udviklede Begreber, men da den logiske Bevidsthed bestemmer den videnskabelige Tænkning, kalder han omvendt denne for anvendt Logik Erkendelsen skrider metodisk frem, dels fra den kendte Aarsag til Virkning, den kompositive Metode, dels fra Virkning til Aarsag, den resolutive Metode; Z. har saaledes skarpt afgrænset Induktion og Deduktion fra hinanden og tillige klart bestemt de to Metoders gensidige Afhængighed; hans Værk er et meget vigtigt Led i Udviklingen af Metoden i den ny Videnskab, som den i fuld Klarhed møder os hos Galilæi og Descartes. Den bevidste Erkendelses Virken i Individets Sjæl er Virkning af Forstanden, der er det Princip, som former Materien og saaledes betinger det tænkende Væsen, Princippet som er identisk med selve den første Bevæger af Altet. Denne første Bevæger er evig, lige saa vel som hele Verdensaltet, der ved sin evige Bevægelse frembringer Varme, som giver al Ting Liv, og ligesom den første Bevæger selv er uden Materie, men fremkalder Liv og Virken i Materien, saaledes virker han ogsaa, naar den individuelle Sjæl, der er en Udstraaling af hans Væsen, former Materien og bliver til et tænkende Individ. Saaledes berører Z. Spørgsmaalene om Verdens Evighed og Sjælens Udødelighed paa en Maade, der ikke kan bringes i Overensstemmelse med Kirkens Lære, men han afviser Divergensen med efter Tidens Skik at henvise til, at Teologien belærer os tilstrækkeligt om disse Spørgsmaal, som det ikke er Filosofiens Opgave at forene med Aabenbaringen. Z. har, ligesom Pomponazzi, stor Betydning ogsaa for Grundlæggelsen af den nyere Psykologi ved de indgaaende Undersøgelser af Erkendelsens Væsen, som hans Tænkning fører ham ind i. Der savnes af hans Værker, hvoriblandt en Kommentar til Aristoteles’ Psykologi er af stor Vigtighed, en moderne, samlet Udgave; af ældre Udgaver er at nævne: Opera, I—V (Leiden 1587), Opera logica (Basel 1594), Opera philosophica (1623).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.