Johan Rantzau
Der er flere personer med dette navn, se Johan Rantzau (flertydig).
Johan Rantzau (tysk: Johann von Rantzau) (12. november 1492 – 12. december 1565) var feltherre for Frederik I og Christian III. Han var holstensk feltmarskal i 1523. Han skrev sig til Breitenburg i 1526, Rethwisch i 1528, Mehlbek i 1528, Bothkamp i 1538 og Sturenhagen. Erobrede Danmark for Frederik I. Han var medlem af Danmarks rigsråd. Erobrede Danmark på ny i Grevens Fejde. Statholder for hertugdømmerne. Han er den første i slægten Rantzau der tilhører Breitenburg-linjen.
Baggrund
Han blev født på Steinburg og var søn af Steinburgs amtmand Henrik Rantzau (ca. 1434-1497) og Øllegard von Buchwaldt. Han studerede krigskunst i England og i Spanien og deltog sammen med hertug Christian i rigsdagen i Worms i 1521, hvor Martin Luther forsvarede sig over for kejseren. Han blev gift i 1525 med Anna Gertsdatter Walstorp af Below(1509-1582).
Karriere
Rantzau deltog i forhandlingerne med Christian 2. 1522 og rådede hertug Frederik (Frederik 1.) til at tage imod den danske krone.
Han kom i konflikt med Christian III, da denne arvedelte.
Johan Rantzau ledede også den nødvendige militære indsats og belejrede København og Malmø. For sin indsats fik han Krogen (det senere Kronborg) som len. Bekæmpede Søren Norbys skånske oprør og besejrede hans bondehær i to slag ved Lund den 28. april 1525 og ved Bunketofte den 4. maj 1525.
Han besejrede lübeckerne ved Eutin i 1534, hvorefter de blev tvunget til at slutte fred med hertugdømmerne. Samme år indtog Johan Rantzau Aalborg efter at bondehæren anført af Skipper Clement tidligere på året havde besejret adelshæren syd for Aalborg (ved Svenstrup). I forbindelse med slaget ved Aalborg d. 18. december 1534 myrdede Johan Rantzau og hans tropper ca. 2000 af de forsvarende bønder, ligesom at Rantzau på barbarisk vis gav byen fri til plynring og ellers kun skånede kvinder og børn. Herefter tvang Johan Rantzau jyderne til at arvehylde Christian 3. på Viborg landsting.
I foråret 1535 førte Johan Rantzau sine tropper over Als og Helnæs til Fyn og Middelfart for at tilføje lübeckerne det afgørende nederlag i Slaget ved Øksnebjerg den 11. juni 1535.
Fra 1535 til 1540 var han lensmand på Riberhus.
Han døde på Breitenburg d. 12. dec 1565 og begravet på Itzehoe. Hans kone Anna døde i 1582 på Breitenburg og blev begravet i Itzehoe.
Området Rantzausminde og Rantzausmindevej i Egense Sogn langs kysten vest for Svendborg, samt Johan Rantzaus vej, der passerer Øksnebjergstenen, er opkaldt efter ham.
Se også
 | Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |