Kronborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kronborg Slot
UNESCO Verdensarvsområde
Kronborg 01.jpg
Kronborg set fra Øresund
Land Danmark
Type Kulturel
Sted Sjælland, Helsingør, Region Hovedstaden
Kriterie iv
Reference 696
Region UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 2000 (24. session)
Oversigtskort
Kronborg (Region Hovedstaden)
Kronborg
Kronborg
Kronborgs beliggenhed i hovedstadsområdet

Koordinater: 56°02′20.004″N 12°37′15″E / 56.03889000°N 12.62083°Ø / 56.03889000; 12.62083

Kronborg er et slot og fæstningsanlæg i Helsingør. Slottet er et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte og blev i år 2000 medtaget på UNESCOs Verdensarvsliste.[1]

Slottet ligger på Sjællands yderste spids, hvor Øresund er smallest, en strategisk vigtig beliggenhed der gjorde det muligt at kontrollere indsejlingen til Østersøen gennem Øresund.

Kronborgs historie kan føres tilbage til fæstningen Krogen, der blev opført af Erik af Pommern i 1420'erne. Sammen med Helsingborg Slot på den anden side af Øresund, kunne fæstningen kontrollere indsejlingen til Østersøen og sikre opkrævningen af told af de forbisejlende skibe. Fra 1574 til 1585 ombyggede Frederik 2. den middelalderlige borg til et storslået renæssanceslot. Store dele af slottet blev ødelagt af en brand i 1629, men det blev efterfølgende genopført af Christian 4. I 1658 blev Kronborg belejret og erobret af en svensk hær, der efterfølgende tog en stor del af slottets kunstværker og interiør som krigsbytte. I 1785 ophørte slottet med at fungere som kongelig residens og blev indrettet som kaserne. Militæret forlod selve slottet i 1923 og slottens areal i 1991.[2] Efter en grundig restaurering blev Kronborg åbnet for offentligheden i 1938.

Museet for Søfart havde til huse på Kronborg fra 1915 til 2012.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Krogen[redigér | redigér wikikode]

Kronborg set fra luften
Uddybende Uddybende artikel: Krogen (borg)

I 1420'erne begyndte den danske konge, Erik af Pommern, at opkræve en særlig sundtold af de forbisejlende skibe. For at understøtte denne opkrævning lod han opføre en stærk fæstning ved navn Krogen på det sted, hvor Kronborg nu ligger. Fæstningen bestod af en række huse bag en kvadratisk fæstningsmur, der svarede nogenlunde til det nuværende slots ydre omkreds.

Siden opførelsen blev Krogen udbygget løbende, og Christian 3. havde planer for en større ombygning af borgen, der dog ikke blev realiseret.

Frederik 2.s Kronborg[redigér | redigér wikikode]

Prospekt af Helsingør og Kronborg fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum fra 1500-tallet.

Efter sin sejr over Sverige i Den Nordiske Syvårskrig i 1570 besluttede Frederik 2. at bygge borgen helt om. Ombygningen til en nyt slot i renæssancestil med fire fløje begyndte i 1574, og blev ledet af de nederlandske bygmestre Anthonis van Obbergen og Hans van Paeschen, der også skabte fæstningen med fire bastioner. I 1577 fik slottet sit nye navn, og i 1585 stod det nye slot færdigt. Umiddelbart fremtræder Kronborg som et på den tid helt igennem nybygget slot, men indendørs er der mange mure fra Krogens tid, og flere steder er der blændede vinduesåbninger mellem to rum, trappetrin, der ingen steder fører hen m.m.

At Kronborg oprindeligt var planlagt trefløjet kan ses i fløjenes bredde; den østlige fløj er noget smallere end resten, og består faktisk kun af lange gallerier, der skaber en indendørs forbindelse mellem de kongelige gemakker i nordfløjen og slotskirken og dansesalen i sydfløjen.

Det nye slot blev udstyret med et overdådigt interiør. Til udsmykning af Dansesalen blev der udført en serie gobeliner af høj kvalitet, Kronborgtapeterne, der forestiller den danske kongerække fra sagnkongerne frem til Frederik 2. Serien indeholdt oprindeligt i alt 43 gobeliner, og blev udført i Helsingør af indkaldte nederlandske vævere. Kun 15 af disse gobeliner er bevaret, hvoraf 7 hænger på Kronborg og 8 på Nationalmuseet i København.[3] De kan genkendes på at den blå bort i hver gobelins nederste venstre hjørne indeholder en gylden krone og et B som mærke for Kronborg.

Branden i 1629[redigér | redigér wikikode]

Natten til 24. september 1629 brændte Kronborg som resultat af to håndværkeres skødesløshed. Det meste af interiøret blev ødelagt ved branden, og kun slotskirken overlevede nogenlunde uskadt takket være dens solide loftshvælvinger. Også Kronborgtapeterne slap uskadt fra branden, da de ikke havde været ophængt i Dansesalen, da slottet brændte.

I 1630'erne genopførte Christian 4. Kronborg. I det ydre blev slottet stort set genopført i sin oprindelige form, mens det i det indre blev udstyret med et nyt interiør. Enkelte dele af Christian 4.s interiør, som loftsmalerier, kaminer og udskårne døre, findes stadig på Kronborg i dag.

Karl Gustav-krigene[redigér | redigér wikikode]

Kronborgs belejring i 1658.

Under Karl Gustav-krigene blev Kronborg i 1658 belejret og indtaget af Karl 10. Gustavs tropper. Under den efterfølgende besættelse fra 1658 til 1660 blev slottet plyndret af både tyske og svenske soldater, og slottets interiører udsat for store ødelæggelser. Skulpturer, springvand og malerier blev stjålet. En uvurderlig genstand blandt de røvede ting var kong Frederik 2.s bordhimmel, en betydningsfuld gobelin (en slags baldakin) vævet i uld og silke med guld- og sølvtråde. Svenskerne har ikke brugt den, fordi Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburgs våbenskjolde var indvævet på et iøjnefaldende sted som symbol på kongens magt. Frederik 2.s bordhimmel er normalt udstillet på Nationalmuseum i Stockholm, men kan fra 24. april 2012 og fire år frem opleves på Kronborg.

Kronborg som fæstning[redigér | redigér wikikode]

Kronborg set fra vest. I forgrunden den ydre voldgrav og Kronværksporten.

Efter Karl Gustav-krigene genvandt Kronborg aldrig helt sin betydning som kongeslot, og blev i stigende grad anvendt og udbygget som fæstningsanlæg.

I 1772 sad Dronning Caroline Mathilde fængslet på Kronborg efter Johan Friedrich Struensees fald, indtil hun blev hentet af et engelsk orlogsskib og sejlet til den britiske besiddelse Hannover i Tyskland.

I slutningen af 1700-tallet blev Kronborg helt opgivet som kongebolig, og militæret fik lokaler i de tidligere kongelige gemakker på slottet, der nu blev brugt som kaserne.

Med ophævelse af Øresundtold i 1857 på grund af pres fra USA mistede Kronborg størstedelen af sin militærisk betydning. I 1924 forlod militæret selve slotsbygningen, og 1991 rykkede militæret fuldstændig ud af slotsområdet.[2]

Kulturel betydning[redigér | redigér wikikode]

Holger Danske[redigér | redigér wikikode]

Statuen af Holger Danske i kasematterne

Holger Danske var en legendarisk dansk kriger og ridder i Karl den Stores hær. Efter legenden sover han i kældrene under Kronborg, men vågner op til dåd og redder Danmark, hvis landet skulle komme i fare.

I kasematterne under Kronborg findes en statue af Holger Danske udført af H.P. Pedersen-Dan i 1907.

Hamlet[redigér | redigér wikikode]

Mindesmærke for William Shakespeare i Fireportegården

Shakespeares skuespil Hamlet er henlagt til slottet i Elsinore; det engelske navn for Helsingør.

Andet[redigér | redigér wikikode]

I 1915 åbnede Handels- og Søfartsmuseet med udstilling på slottet. Museet belyste dengang Danmarks søfartshistorie fra oldtiden til i dag. I nutiden er museets fokus på dansk handelssøfart fra middelalderen og til nutiden. Museet, der i mellemtiden har skiftet navn til Museet for Søfart, lukkede sine lokaler på Kronborg for at forberede flytningen til sin nye museumsbygning på det tidligere Helsingør Værft, der forventes at åbne i 2013. Kronborg er en del af Helsingørs [4]ambitiøse projekt Kulturhavn Kronborg sammen med Kulturværftet, Museet for Søfart, og Helsingør havn.

Kronborgs kommandant[redigér | redigér wikikode]

Poul Beenfeldt, Kronborgs kommandant 1658-60.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Embedet som Kronborgs kommandant blev oprettet i 1582 af kong Frederik II, der ønskede at sikre Danmarks magt i Øresund, og behøvede en militærperson til at lede Kronborgs forretninger og styre tolden.

Kommandanten havde ansvaret for drift og vedligehold af slottet, og var samtidig den øverste officer og embedsmand på kongeslottet. Han havde ansvaret for rekruttering af soldater i Nordsjælland og sørge for fæstningens forsyning af våben.

Kongen udpegede selv kommandanterne af dels sin egen familie og dels af landets adelsfamilier. Således var der ikke tale om en titel, der gik i arv.

En uheldig kommandant var Poul Beenfeldt (1612-1676), der overgav slottet til svenskerne under den Anden Karl Gustav-krig. Grunden til hans overgivelse af Kronborg var, at han fik nys fra en bonde, der sagde, at Danmark havde kapituleret, og at Sverige havde vundet krigen. Kong Frederik III tilgav ham aldrig, og fratog ham ejendom, ære og navn.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Navn Periode
Eskild Andersen[5] 1582 – 1597
Christian Albrecht Rantzau 1597 – 1603
Oluf Ebbesen Lunge 1603 – 1614
Henrik Lykke 1614 – 1641
Hans Ulrik Gyldenløve 1641 – 1645
Holger Vind 1645 – 1652
Otto Skade 1652 – 1. august 1658
Poul Beenfeldt 1. august 1658 – 6. juli 1660
Eiler Holck 6. juli 1660 – 16. marts 1672
Carl Henrich von der Osten 16. marts 1672 – 1. juni 1675
Ulrik von Dewitz 1. juni 1675 – 25. februar 1676
Barthold von Bülow 25. februar 1676 – 3. april 1676
Conrad Wichmann 3. april 1676 – 2. maj 1676
Carl Henrich von der Osten 2. maj 1676 – 12. juli 1677
Hartvig Asche Schack 12. juli 1677 – 10. oktober 1678
Johan Didrik Wetberg 10. oktober 1678 – 10. oktober 1679
Carl Henrich von der Osten 10. oktober 1679 – 18. november 1685
Jacob Geveke 18. november 1685 – 8. september 1694
Hans Erasmus von der Pfordten 8. september 1694 – 22. december 1712
Michael Christopher von Schnitter 22. december 1712 – 30. juli 1725
Hans Philip Pretorius 30. juli 1725 – 24. december 1732
Ditlev Revenfeld 24. december 1732 – 10. november 1742
Johan Frederik Brockenhuus 10. november 1742 – 2. februar 1748
Gustav Grüner 2. februar 1748 – 17. marts 1759
Johan Georg Moltke 17. marts 1759 – 16. januar 1765
Andreas Hauch 16. januar 1765 – 6. december 1780
Carl Johan Christian von Bessel 6. december 1780 – 4. august 1788
François Jacques Xavier d'Aubert 4. august 1788 – 27. december 1793
Ezechias Hinrich Stricker 27. december 1793 – 16. maj 1811
Hans Ulrich Moritz von Scheel 16. maj 1811 – 1. februar 1829
Frederik Ohlrogge 1. februar 1829 – 1. februar 1839
Gustav Joachim Michaelsen 1. februar 1839 – 30. december 1839
Harald Rothe 30. december 1839 – 16. november 1848
Louis Paul Renouard 1. februar 1849 – 1. februar 1856
Niels Christian Lunding 1. februar 1856 – 1. oktober 1867
Johan Ditlev Høst 1. oktober 1867 – 21. april 1868
Julius Theodor Hein 21. april 1868 – ?
Johan Cornelius Krieger 18?? – 18??
Sophus Wilhelm Vandall Pfaff 1886 – 1891
Hans Walter Harbou 1906 – 1911

[6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kronborg Castle på UNESCO's World Heritage Centre's hjemmeside
  2. 2,0 2,1 Kulturarvsstyrelsen - Verdensarv: Kronborg
  3. historie-online.dk
  4. Event strategy (Dansk)
  5. Kronborg - Danmarks Kongeslotte
  6. Fra og med Otto Skade indtil Julius Theodor Hein stammer oplysningerne fra: Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 731.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christensen, Charles (1950). Kronborg, Frederik II's renæssanceslot og dets senere skæbne. København: Gads Forlag. 
  • Langberg, Harald (1985). Dansesalen på Kronborg. København. 
  • Mackeprang, Mouritz og Christensen, Sigrid Flamand (1950). Kronborgtapeterne. 
  • Norn, Otto (1954). Kronborg. København. 
  • Reindel, Ulrik (2009). Kronborgtapeterne - Pragt & propaganda på Frederik II's Kronborg. København: Slots- og Ejendomsstyrelsen. ISBN 978-87-92265-04-3. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]