Kaspersky Lab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kaspersky Lab
Logo
18. september 2014
Virksomhedsinformation
Selskabsform Privat
Branche IT-sikkerhed
Grundlagt 1997
Hovedsæde Moskva, Rusland
Nøglepersoner Eugene Kaspersky
Produkter Antivirus Software
Regnskab
Omsætning DKK 4,6 mia. (2013)
Organisation
Antal ansatte
+3000 (2015)
Eksterne henvisninger
Kaspersky Lab

Kaspersky Lab (russisk: Laboratoriya Kasperskogo) er en russisk virksomhed, der arbejder med computersikkerhed og er grundlagt i 1997 af Eugene Kaspersky. Firmaet udvikler og sælger antivirus- og anti-spyware programmer samt spam-filtre og andre produkter for sikring af computere mod ondsindet indtrængen af uønskede programmer.

Kaspersky er blandt de absolut førende i branchen med mere end 400 millioner brugere verden over. Deres anti-virus software er i både 2011 og 2013 kåret som årets produkt af det anerkendte og uafhængige AV-Comparatives, der tester og sammenligner forskellig anti-virus software. Ligeledes kåret som årets produkt i 2013 af computermagasinet PC World. Kaspersky er desuden Microsoft Gold Partner i sikkerhedsløsninger til Windows.

Kaspersky har et stort forskerteam, der opsøger og analyserer malware og virus. Det var således forskere fra Kaspersky Lab, der i 2012 opdagede den kendte virus Flame og senere kunne dokumentere, at den havde forbindelser til det berygtede Stuxnet, der er verdens hidtil mest avancerede malware, målrettet mellemøsten og især Iran, herunder landets atomfaciliteter. I februar 2015 afslørede Kaspersky The Equation Group. En helt ny type spyware der i modsætning til traditionel software-baseret malware, inficerer harddiskens firmware - hvilket gør det stort set umuligt at detektere, efter som at traditionel anti-virus software ikke har adgang til eller nogen kontrol over harddiskens firmware.

Udover de allerede kendte trusler, der er registreret i Kasperskys database, henter deres software også informationer fra det cloud-baserede Kaspersky Security Network (KSN). Det betyder, at alle enheder der har installeret Kasperskys software, automatisk samarbejder med hinanden. Hvis en bruger eksempelvis besøger en hjemmeside og der bliver detekteret en ny trussel, vil andre brugere automatisk blive advaret imod at tilgå siden, hvis de forsøger det efterfølgende.

Kaspersky overvågningscenter i Moskva.

Kasperskys software indeholder desuden en funktion kaldet Automatic Exploit Prevention, der automatisk overvåger aktivitet på enheden for mistænkelig malwarelignende adfærd. Det betyder, at hvis der foregår aktivitet på enheden, der egentlig ikke er klassificeret som malware, men som har en adfærd der ligner malwareadfærd, så vil det automatisk blive blokeret for en sikkerheds skyld. Det kan medføre såkaldte false positives, som danske kunder bl.a. kunne opleve med NemID. NemID blev dog senere whitelisted af Kaspersky Lab, da det medførte problemer for danske kunder.

Virksomheden har hovedsæde i Moskva, Rusland og har lokale kontorer i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Polen, Rumænien, Japan, Kina, Sydkorea, USA og Danmark.

Danskeren Leif Jensen er direktør for Kasperksys nordiske afdeling i København med 4 ansatte.

Se også

Ekstern henvisning