Georg 1. af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg 1.
Γεώργιος Α΄
Valgsprog:
ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ
(Folkets kærlighed, min styrke)'
Konge af Grækenland
Regerede 30. marts 186318. marts 1913
Forgænger Otto 1.
Regent Georg 1.
Efterfølger Konstantin 1.
Ægtefælle Olga Konstantinovna af Rusland
Børn Konstantin 1., Konge af Grækenland

Prins Georg af Grækenland
Storfyrstinde Alexandra af Rusland
Prins Nikolaos af Grækenland
Storfyrstinde Maria af Rusland
Prinsesse Olga af Grækenland
Prins Andreas af Grækenland
Prins Christophoros af Grækenland

Fulde navn
Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg
græsk: Χριστιανός Γουλιέλμος Φερδινάνδος Αδόλφος Γεώργιος
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 9. af Danmark
Mor Louise af Hessen
Født 24. december 1845
Det Gule Palæ, København, Danmark
Død 18. marts 1913 (67 år)
Thessaloniki
Begravet Tatoi Palads, nær Athen, Grækenland
Signatur
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1863

Georg 1. (græsk: Γεώργιος Α΄; indtil sin tronbestigelse kendt som Prins Vilhelm) (24. december 184518. marts 1913) var konge af Grækenland 18631913 og prins af Danmark.

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Vilhelms fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Georg blev født 24. december 1845 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det tredje barn og næstældste søn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og Louise af Hessen. Han blev døbt med navnene Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg men var kendt under navnet Vilhelm, der også var navnet på både hans farfar, Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og morfar Landgrev Vilhelm af Hessen.

Da Vilhelm blev født var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en fjern og ubetydelig sidegren til det danske kongehus der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da Christian ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Vilhelm blev derved prins af Danmark.

Vilhelm med sin forældre og søskende i 1862: (bagerst fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Vilhelm havde fem søskende: Frederik (der efterfulgte deres far som konge af Danmark), Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og Valdemar.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

En ung prins Vilhelm i 1860.

Vilhelm voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte. Som en yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og efter sin konfirmation startede han på Søværnets Officersskole sammen med sin storebror Frederik.

Valget til græsk konge[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Grækenland var i 1821 blevet befriet fra Osmannisk herredømme, og snart efter blev landet et kongerige. Den græske nationalforsamling valgte i 1832 den liberale bayerske prins Otto af Wittelbach, søn af Ludwig 1. af Bayern, til konge. Et oprør i 1843 tvang Otto til at indkalde nationalforsamlingen, og i 1844 gav han landet en grundlov med et repræsentationssystem med to kamre: senatet og deputeretkammeret. 13. februar 1862 udbrød en militærrevolte, som førte til, at han blev afsat 23. oktober 1862. Otto forlod landet, men abdicerede aldrig formelt den græske krone.

Valget af Vilhelm til græsk konge[redigér | redigér wikikode]

De europæiske stormagter var derfor på udkig efter en ny konge. Han skulle helst ikke være fra deres egne rækker, og prins Vilhelm blev betragtet som en oplagt kandidat, da hans navn blev nævnt.

Vilhelms familie var i første omgang stærkt modstandere af hans kandidatur, mens Vilhelm synes selv at have taget imod udfordringen med det samme. Christian og Louise fik forhandlet nogle bestemmelser ind i hans kongevalg, og dermed var sagen afsluttet fra dansk side.

På en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang syttenårige Vilhelm til ny konge af Grækenland. Tre måneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagterne på ro på det sydlige Balkan.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne – en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte dengang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.

I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige.

Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.

Mordet skete kort før, han kunne have fejret sit 50 års jubilæum som græsk konge. Georgs efterfølgere på tronen fik tilsammen knap 50 år mere, inden landet blev endegyldigt republik.

Georg blev begravet i haven på Tatoi, der blev den græske kongefamilies faste begravelsesplads.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Kong Georg og dronning Olga

Kong Georg 1. blev gift den 27. oktober 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinovna Romanova (1851-1926). Olga var broderdatter af kejser Alexander 2. af Rusland og kusine til den senere kejser Alexander 3. af Rusland, der var gift med Georgs søster, Dagmar.

Grækenland og Georgs stilling nødvendiggjorde, at han fandt en brud fra en af stormagterne, og det ortodokse Rusland var oplagt. Grækenland tilhørte ligeledes den ortodokse kirke, men Georg havde beholdt sin religion, og det var derfor en ekstra bonus, hvis den nye dronning havde undersåtternes religion.

Med hjælp fra søsteren Dagmar lykkedes det at få den unge storfyrstindes forældres accept, efter de havde været imod forbindelsen, og brylluppet foregik i St. Petersborg.

Georg og Olga fik senere en varm modtagelse i Athen, og de indrettede sig på det store kongeslot i byens centrum.

Parret fik et lykkeligt ægteskab.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Den græske kongefamilie

Kong Georg og dronning Olga fik i alt 8 børn.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Se Frederik 8.s anetavle.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6 
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Græske konger Efterfølgende:
Otto 1. Konstantin 1.