Georg 1. af Grækenland
| Georg 1. Γεώργιος Α΄ |
|
|---|---|
| Valgsprog: ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ (Folkets kærlighed, min styrke)' |
|
 |
|
|
|
|
| Regerede | 30. marts 1863 – 18. marts 1913 |
| Forgænger | Otto 1. |
| Regent | Georg 1. |
| Efterfølger | Konstantin 1. |
| Ægtefælle | Olga Konstantinovna af Rusland |
| Børn | Konstantin 1., Konge af Grækenland Prins Georg af Grækenland |
| Fulde navn | |
| Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg græsk: Χριστιανός Γουλιέλμος Φερδινάνδος Αδόλφος Γεώργιος |
|
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Christian 9. af Danmark |
| Mor | Louise af Hessen |
| Født | 24. december 1845 Det Gule Palæ, København, Danmark |
| Død | 18. marts 1913 (67 år) Thessaloniki |
| Begravet | Tatoi Palads, nær Athen, Grækenland |
| Signatur |  |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1863 |
Georg 1. af Grækenland, født Vilhelm (24. december 1845 i Det Gule Palæ, København–18. marts 1913), var konge af Grækenland 1863–1913, og prins af Danmark.
Indholdsfortegnelse |
Familie [redigér]
Vilhelm blev født som prins Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en sidegren til den danske kongefamilie. Han var næstældste søn af den senere Christian 9. af Danmark og Louise af Hessen-Kassel. I 1853 blev hans far arving til den danske trone, og Vilhelm blev prins af Danmark,
Vilhelm var broder til blandt andre Alexandra af Danmark, gift med Edvard 7. af Det Forenede Kongerige, og Dagmar af Danmark, gift med Alexander 3. af Rusland.
Baggrund [redigér]
Grækenland var i 1821 blevet befriet fra Osmannisk herredømme, og snart efter blev landet et kongerige.
Den græske nationalforsamling valgte i 1832 den liberale bayerske prins Otto af Wittelbach, søn af Ludwig 1. af Bayern, til konge.
Et oprør i 1843 tvang Otto til at indkalde nationalforsamlingen, og i 1844 gav han landet en grundlov med et repræsentationssystem med to kamre: senatet og deputeretkammeret. 13. februar 1862 udbrød en militærrevolte, som førte til, at han blev afsat 23. oktober 1862.
Otto forlod landet, men abdicerede aldrig formelt den græske krone.
Valget til græsk konge [redigér]
De europæiske stormagter var derfor på udkig efter en ny konge. Han skulle helst ikke være fra deres egne rækker, og prins Vilhelm blev betragtet som en oplagt kandidat, da hans navn blev nævnt.
Vilhelms familie var i første omgang stærkt modstandere af hans kandidatur, mens Vilhelm synes selv at have taget imod udfordringen med det samme. Christian og Luouise fik forhandlet nogle bestemmelser ind i hans kongevalg, og dermed var sagen afsluttet fra dansk side.
På en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang syttenårige Vilhelm til ny konge af Grækenland. Tre måneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagter på ro på det sydlige Balkan.
Kong Georg 1. [redigér]
Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne – en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte dengang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.
I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige.
Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.
Mordet skete kort før, han kunne have fejret sit 50 års jubilæum som græsk konge. Georgs efterfølgere på tronen fik tilsammen knap 50 år mere, inden landet blev endegyldigt republik.
Georg blev begravet i haven på Tatoi, hvilket blev den græske kongefamilies faste begravelsesplads.
Ægteskab [redigér]
Kong Georg 1. blev gift den 27. oktober 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinovna Romanova (1851-1926). Olga var broderdatter af kejser Alexander 2. af Rusland og kusine til den senere kejser Alexander 3. af Rusland, der var gift med Georgs søster, Dagmar.
Grækenland og Georgs stilling nødvendiggjorde, at han fandt en brud fra en af stormagterne, og det ortodokse Rusland var oplagt. Grækenland tilhørte ligeledes den ortodokse kirke, men Georg havde beholdt sin religion, og det var derfor en ekstra bonus, hvis den nye dronning havde undersåtternes religion.
Med hjælp fra søsteren Dagmar lykkedes det at få den unge storfyrstindes forældres accept, efter de havde været imod forbindelsen, og brylluppet foregik i St. Petersborg.
Georg og Olga fik senere en varm modtagelse i Athen, og de indrettede sig på det store kongeslot i byens centrum.
Parret fik et lykkeligt ægteskab.
Børn [redigér]
Kong Georg og dronning Olga fik i alt 8 børn.
- Konstantin (21. juli 1868 – 11. januar 1923), konge af Grækenland
- Georgios (1. februar 1869 – 25. november 1957), prins af Grækenland
- Alexandra (18. august 1870 – 12. september 1891), storfyrstinde af Rusland
- Nikolaos (9. januar 1872 – 8. februar 1938), prins af Grækenland
- Maria (20. februar 1876 – 14. december 1940), storfyrstinde af Rusland
- Olga (26. marts 1880 – 21. oktober 1880)
- Andreas (20. januar 1882 – 3. december 1944), prins af Grækenland og Danmark
- Christophoros (29. juli 1888 – 21. januar 1940), prins af Grækenland
Anetavle [redigér]
Litteratur [redigér]
- Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6
- Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Georg 1. af Grækenland
| Foregående: | Græske konger | Efterfølgende: |
| Otto 1. | Konstantin 1. |
|
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
