Den danske tronfølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Margrethe 2.:
  1. Kronprins Frederik
  2. Prins Christian
  3. Prinsesse Isabella
  4. Prins Vincent
  5. Prinsesse Josephine
  6. Prins Joachim
  7. Prins Nikolai
  8. Prins Felix
  9. Prins Henrik
  10. Prinsesse Athena
  11. Prinsesse Benedikte
  12. Prinsesse Elisabeth
Se også Tronfølgeloven
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Den danske tronfølge er fuldt kognatisk arvefølge i kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Tre af Christian 10.s børnebørn (med efterkommere) mistede arvretten, da de giftede sig. Tre af Christian 10.s oldebørn (med efterkommere) har mistet arveretten, fordi de ikke har gået i skole i Danmark.

Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark, må det formodes, at dronning Margrethe 2. bliver siddende til sin død. For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

  1. Kronprins Frederik
  2. Prins Christian
  3. Prinsesse Isabella
  4. Prins Vincent
  5. Prinsesse Josephine
  6. Prins Joachim
  7. Prins Nikolai
  8. Prins Felix
  9. Prins Henrik
  10. Prinsesse Athena
  11. Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)
  12. Prinsesse Elisabeth (datter af arveprins Knud)

Medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

Ændring af arvefølgen[redigér | redigér wikikode]

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll, dengang Radikale Venstre).

Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).

Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni 2009 og resulterede i en vedtagelse [1].

Tronfølgen under Kongeloven[redigér | redigér wikikode]

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

Regler for tronfølgere før 1660[redigér | redigér wikikode]

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Regler for tronfølgere efter 1660[redigér | redigér wikikode]

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler fem gange:

Tronfølgerne siden 1660[redigér | redigér wikikode]

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. DR's valgside, hentet 9. juni 2009