Den danske tronfølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den danske tronstol

Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der er berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.

Bestemmelserne for den danske tronfølge er fastsat i Tronfølgeloven af 1953 med ændringer fra 2009.[1][2] Ifølge disse arves tronen ved fuld kognatisk primogenitur blandt de af kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterkommere, der er født i godkendte ægteskaber.

Tre af Christian 10.s børnebørn (med efterkommere) mistede arvretten, da de giftede sig. Tre af Christian 10.s oldebørn (med efterkommere) har mistet arveretten, fordi de ikke har gået i skole i Danmark.

Det var forventet at Dronning Margrethe 2. ville blive siddende til sin død, som der er tradition for i Danmark. Dette skete dog ikke, da hendes majestæt i sin nytårstale for 2023 meldte, at hun abdicerer. Dette skete den 14. Januar 2024, 52 år efter hun overtog tronen efter sin far, Kong Frederik 9..

Nuværende arvefølge[redigér | rediger kildetekst]

Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Frederik 10.:
  1. Kronprins Christian
  2. Prinsesse Isabella
  3. Prins Vincent
  4. Prinsesse Josephine
  5. Prins Joachim
  6. Grev Nikolai
  7. Grev Felix
  8. Grev Henrik
  9. Komtesse Athena
  10. Prinsesse Benedikte
Se også Tronfølgeloven

For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

  1. Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian til Danmark, Greve af Monpezat
  2. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella til Danmark, Komtesse af Monpezat
  3. Hans Kongelige Højhed Prins Vincent til Danmark, Greve af Monpezat
  4. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Josephine til Danmark, Komtesse af Monpezat
  5. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til Danmark, Greve af Monpezat
  6. Nikolai, greve af Monpezat
  7. Felix, greve af Monpezat
  8. Henrik, greve af Monpezat
  9. Athena, komtesse af Monpezat
  10. Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)

Andre medlemmer af Christian 10.s efterslægt[redigér | rediger kildetekst]

Medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

Ændring af arvefølgen[redigér | rediger kildetekst]

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll, dengang Radikale Venstre).

Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).

Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni 2009 og resulterede i en vedtagelse [3].

Tronfølgen under Kongeloven[redigér | rediger kildetekst]

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

Regler for tronfølgere før 1660[redigér | rediger kildetekst]

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Regler for tronfølgere efter 1660[redigér | rediger kildetekst]

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler fire gange:

Der har været tradition for at personer i tronfølgen mistede deres plads hvis de giftede sig ikke-fyrsteligt. Dette var især almindelig praksis under regenterne Christian X og Frederik IX. For eksempel udtrådte Christian af Rosenborg, søn af Arveprins Knud, af tronfølgen i 1971 da han giftede sig med Anne Dorte Maltoft-Nielsen. Ved en sådan udtræden mistede også deres børn deres plads i tronfølgen. Dette har kun været en tradition, og har ikke været nedskrevet i nogen lov; monarken har sammen med regeringen kunnet beslutte hvem som var i tronfølgen. Denne praksis har ændret sig efter tronskiftet i 1972, hvor man har set, at såvel Prins Joakim som Kronprins Frederik har giftet sig ikke-fyrsteligt, uden at der var på tale, at de skulle miste deres plads i arvefølgen.[4]

Tronfølgerne siden 1660[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Tronfølgeloven af 1953retsinformation.dk
  2. ^ Lov om ændring af tronfølgeloven af 2009retsinformation.dk
  3. ^ DR's valgside Arkiveret 11. juni 2009 hos Wayback Machine, hentet 9. juni 2009
  4. ^ "Efter prinsesse Elisabeths død er den danske tronfølge på 11 personer". TV2. Arkiveret fra originalen 19. september 2019. Hentet 19. januar 2020.