Den danske tronfølge

Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Margrethe 2.:
Kronprins Frederik Prins Christian Prinsesse Isabella Prins Vincent Prinsesse Josephine Prins Joachim Prins Nikolai Prins Felix Prins Henrik Prinsesse Athena Prinsesse Benedikte Prinsesse Elisabeth
Se også Tronfølgeloven

Fyrster
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Den danske tronfølge er fuldt kognatisk arvefølge i kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt. Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark, må det formodes, at dronning Margrethe 2. bliver siddende til sin død. For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

1. Kronprins Frederik
2. Prins Christian
3. Prinsesse Isabella
4. Prins Vincent
5. Prinsesse Josephine
6. Prins Joachim
7. Prins Nikolai
8. Prins Felix
9. Prins Henrik
10. Prinsesse Athena
11. Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)
12. Prinsesse Elisabeth (datter af arveprins Knud)

Andre nulevende medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

• Ingolf, greve af Rosenborg, søn af arveprins Knud, giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtrådte dermed af tronfølgen.
• Christian, greve af Rosenborg, søn af arveprins Knud, giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen og udtrådte dermed af tronfølgen.
  • Grev Christians og grevinde Anne Dorthes tre døtre (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen.
• Dronning Anne-Marie af Grækenland, dronning Margrethes søster, udtrådte af tronfølgen ved ægteskabet med kong Konstantin II af Grækenland.
  • Kong Konstantins og dronning Anne-Maries børn (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen. Konstantin mistede sin danske arveret i 1953, mens Anne-Marie indgik tronfølgen fra 1953 til 1964.
• Prinsesse Benediktes børn (Prins Gustav af Berleburg, Prinsesse Alexandra af Berleburg og Prinsesse Nathalie af Berleburg) er udtrådt af tronfølgen, eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten.
  • Prinsesse Benediktes børnebørn (og disses arvinger) har aldrig været i tronfølgen.

Ændring af arvefølgen

Uddybende artikel: Folkeafstemningen om tronfølgeloven.

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll).

Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).

Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni 2009 og resulterede i en vedtagelse .

Tronfølgen under Kongeloven

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

Regler for tronfølgere før 1660

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Regler for tronfølgere efter 1660

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler fire gange:

• Kongeloven af 1665 (kan ses på Wikisource).
• Tronfølgeloven af 1853 (kan ses på Wikisource).
• Tronfølgeloven af 1953 (kan ses på Wikisource).
• Tronfølgeloven af 1953 med ændringer pga. Lov om ændring af tronfølgeloven (2009). Se også Folkeafstemningen om tronfølgeloven.

Tronfølgerne siden 1660

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Derfor kaldes han første generation i oversigten over tronfølgere, hans søn (den senere Christian 5.) kaldes anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Oldenborgerne

• 1660-1670 Kronprins Christian (5.) (2. generation)
• 1670-1671 Prins Jørgen (senere engelsk prinsgemal) (2. generation)
• 1671-1699 Kronprins Frederik (4.) (3. generation)
• 1699-1730 Kronprins Christian (6.) (4. generation)
• 1730-1746 Kronprins Frederik (5.) (5. generation)
• 1746-1747 Kronprins Christian (6. generation)
• 1747-1749 Prinsesse Sophie Magdalene (1771-1792: Dronning af Sverige) (6. generation)
• 1749-1766 Kronprins Christian (7.) (6. generation)
• 1766-1768 Arveprins Frederik (6. generation)
• 1768-1808 Kronprins Frederik (6.) (7. generation)
• 1808-1839 Prins Christian Frederik (7. generation)
• 1839-1848 Kronprins Frederik (7.) (8. generation)
• 1848-1863 Arveprins Ferdinand (7. generation)

Glücksborgerne

• 1863-1863 Prins Christian (9.) af Lyksborg (8. generation)
• 1863-1906 Kronprins Frederik (8.) (9. generation)
• 1906-1912 Kronprins Christian (10.) (10. generation)
• 1912-1947 Kronprins Frederik (9.) (11. generation)
• 1947-1953 Prins Knud (11. generation)
• 1953-1972 Prinsesse Margrethe (2.) (12. generation)
• Siden 1972 Kronprins Frederik (13. generation)

Kilder

• Tronfølgeloven
• Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession af Peter Kurrild-Klitgaard
• "... H.H. Prinsesse Elisabeth er den sidste i arvefølgen, og der er derfor ikke nogen efter hende." (linket fungerer kun for personer med adgang til OTRS) fra kongehuset.dk-mail videresendt til OTRS