Liget i biblioteket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Liget i biblioteket (en: The Body in the Library) er en Agatha Christie krimi fra 1942. Den foregår i den fiktive landsby St. Mary Mead, hvor Miss Marple er bosiddende.

Plot

Liget i biblioteket er den anden roman med Miss Marple i rollen som den, der optrævler en drabssag. Landsbyens præst, Len Clement og hans hustru, Griselda fra Mordet i Præstegården medvirker også her. Griselda var gravid i den første roman, og da deres barn er på kravlestadiet i den anden roman, må handlingen foregå nogle år før udgivelsen. En del af indbyggerne i St. Mary Mead optræder i også senere romaner, så nogle af de mistænkte kan udelukkes, medmindre Miss Marple fortællingerne læses i kronologisk rækkefølge. [1]

Politiet har store vanskeligheder med at finde ud af, hvorfor og hvorledes den unge kvinde, som er offeret, er ankommet i oberst Bantry s bibliotek på Gossington Hall, og oberstens hustru, Dolly beder derfor sin veninde, Jane Marple, om at finde morderen og derved rense obersten for mistanke. Hun påtager sig opgaven og finder hurtigt ud af, at der er megen mystik forbundet med sagen.

Anmeldelser

Anmelderne betegnede denne roman som en af de klassiske Miss Marple fortællinger. [2].

Danske udgaver

  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner nr. 47); 1960.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, nr. 51); 1970.
  • Forum Krimi; 1985.
  • Wangel; 1990.
  • Peter Asschenfeldts nye Forlag; 1999.

Noter

  1. ^ I modsætning til Hercule Poirot fortællingerne, hvor der kun er få eksempler på, at mistænkte optræder i flere bøger.
  2. ^ Jf. Barnard (1982), s.189

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)