Margrete Sambiria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margrete Sambiria, miniaturemaleri fra 1282, Tallinn, Estland

Margrete Sambiria (også kaldet Margrete Sprænghest) (død december 1282), dansk dronning, gift med Christoffer 1. i 1248, og i 1252 kronet sammen med ham. Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern.

Margretes gravmæle i Doberaner Münster

Da Christoffer døde den 29. maj 1259, var hun frem til 1264 formynder for sin da 10-årige søn, Erik 5. Klipping, der var blevet hyldet i Viborg som konge. Men Margrete lå i fejder med Jakob Erlandsen, Erik Abelsøn og holstenerne. Den magtfulde ærkebiskop Jakob Erlandsen søgte at vinde opbakning for sin støtte til Abelslægten ved at bandlyse alle biskopper som deltog i kroningen af den unge konge i Viborg, men han tabte overfor Margrete og blev tvunget i landflygtighed.

Efter sejren over den tidligere så magtfulde Jakob Erlandsen følte Margrete sig stærk nok til et opgør med Abelslægten i Slesvig, men der kom de holstenske fyrster Erik Abelsøn til hjælp. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun sammen med sønnen fanget af holstenerne.

Margrete blev holdt i fangeskab i Hamborg, men kom fri med hjælp fra hertug Albert af Braunschweig. Hun genvandt initiativet og hentede sin søn hjem til en plads på tronen. Margrete fik selv overdraget Estland som "enkeeje", men det antages, at hun fortsat havde væsentlig indflydelse på landets styre, også efter at sønnen blev myndig.

Hun fik tilnavnet Sprænghest, fordi hun red en hest til døde under en hurtig flytning af en hær. I folkesagn kaldes hun også Sorte Grethe, formodentlig på grund af sit mørke hår.

Margrete Sambiria er bisat i klosterkirken Doberaner Münster i Bad Doberan i Mecklenburg.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Mechtild af Holstein Agnes af Brandenburg